Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ubestemte Straffedomme - ubestemte Størrelser - ubevidst Sjæleliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
York i Elmira Reformatory (s. d.) har gjort et
Tilløb til u. S. (indeterminate sentence), er det
legale Straffemaksimum for Domfuldtes
Forbrydelse ubetinget Grænse for Straffens Varighed.
Norsk Straffelov § 65, som ved en Række grove
Forbrydelser giver Adgang til i Dommen at
foreskrive Forbryderens Tilbageholdelse i
Fængselet »saalænge det findes fornødent«,
foreskriver desuagtet — ligesom de amerikanske Love
— et bestemt Maksimum (det tredobbelte af den
fastsatte Straffetid og i intet Tilfælde mere end
15 Aar ud over samme). I dansk Lovgivning
findes ingen tilsvarende Forskrift, hvorimod den
i de senere Aar i Teori og Praksis stigende
Tendens til over for visse Forbrydere at erstatte
Straf med Sikkerhedsforanstaltning
(s. d.) i dansk Ret har sat Frugt dels i
Straffelovskommissionens Udkast af 1923, dels i den
gældende Interneringslov af 11. Apr. 1925.
Domme afsagte paa saadant Grundlag er dog ikke
u. S., da de netop hviler paa Erkendelsen af, at
Straf over for det paagældende Individ er en
utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig
Foranstaltning. Snarere er de beslægtede med Domme,
der hjemler Indlæggelse paa Sindssygeanstalt af
farlige og forbryderske Sindssyge.
A. Gl.
ubestemte Størrelser (mat.). En Funktion
F(x) vil, naar x konvergerer med a, i
Almindelighed selv konvergere mod F(a). Men det
kan ske, at F(a) antager Form af en u. S., der
intet lærer om Grænsen for F(x). Saaledes vil
Brøkerne x3 + - 2 / 2x2 - x - 1 og sin x / x (x = Vinklen
udtrykt i Tal) for henholdsvis x = 1 og x =
0 begge antage Formen 0/0, der ikke har nogen
bestemt Værdi; den første Brøk ses imidlertid,
efter ved Forkortning med x - 1 at være bragt
paa Formen x2 + x + 2/ 2x + 1, at have Grænsen 4/3,
medens den anden i Trigonometrien vises at
konvergere mod 1. Disse Grænser kaldes de
u. S.s sande Værdier. Andre ubestemte
Former er ∞/∞, 0.∞, ∞ — ∞, 00, ∞0, 1∞; som
Eksempel paa Bestemmelse af sande Værdier
kan nævnes: 3x + 4 / 5x + 2 antager for x = ∞
Formen ∞/∞ og ses ved Omformning til 3 + 4/x / 5 + 2/x
at have den sande Værdi. 3/5, (1 + p/n)n faar
for n voksende i det uendelige Formen 1∞ og
konvergerer mod Grænsen ep , hvor e er de
naturlige Logaritmers Grundtal.
Chr. C.
ubevidst Sjæleliv. Medens Psykologien
ifølge Sagens Natur som Udgangspunkt for sine
Undersøgelser maa tage de sjælelige
Fænomener, der umiddelbart kan blive Genstand for
Iagttagelse, idet Individet bliver sig dem
bevidst, saa er det ved den nyere Tids indgaaende
psykologiske Undersøgelser hævet over enhver
Tvivl, at der foruden de bevidste sjælelige
Fænomener findes visse Virksomheder, der i
alle andre Henseender forholder sig som de
sjælelige, men som Individet blot ikke bliver sig
bevidst. Naar en given Bevidsthedstilstand
hverken kan være foraarsaget ved en ydre
Sansepaavirkning eller ved en anden
Bevidsthedstilstand, maa den være Resultat af en
»under Bevidsthedens Tærskel« forløben Proces.
saadanne Virksomheder, hvis Natur endnu er
os fuldstændig ubekendt, men som, saa langt
Erfaringen rækker, synes at følge de for de
bevidste sjælelige Fænomener gældende Love,
kalder man ubevidste eller underbevidste,
subliminale. Og paa Grund af den væsentlige
Overensstemmelse mellem det ubevidste og det
bevidste sjælelige taler man gerne om et u. S.,
hvilket for saa vidt er uberettiget, som det aldeles
ikke lader sig bevise, og vel endog er ret
usandsynligt, at det ubevidste overhovedet er noget
sjæleligt. Dette og analoge Udtryk (ubevidst
Sansning, ubevidste Forestillinger o. s. v.) er
imidlertid uundgaaelige, naar man ikke vil
lave ganske vilkaarlige Navne til Betegnelse af
Fænomenerne.
Ytringer af det u. S. er velbekendte fra det
daglige Liv. Er Opmærksomheden fuldstændig
optagen af et eller andet, vil en
Sansepaavirkning, f. Eks. Synet af en Bekendt paa Gaden,
et Spørgsmaal, der rettes til en, e. l., ofte ikke
straks kunne naa til Bevidstheden, men først
efter nogen Tids Forløb, naar Opmærksomheden
er mindre stærkt koncentreret. Paavirkningen
maa altsaa have fremkaldt en Proces i
Hjernen, der dog ikke ledsages af noget
Bevidsthedsfænomen, før den ved
Opmærksomhedskoncentrationen foraarsagede Hemning
bortfalder; der foreligger saaledes her en ubevidst
Sansning. Meget almindeligt er det, at et Navn
e. l., som man ikke kan huske, melder sig
ligesom af sig selv, naar man blot giver sig til at
tænke paa noget andet. I dette Tilfælde
foregaar der altsaa under Bevidsthedens Tærskel en
Reproduktionsproces, af hvilken kun det
endelige Resultat bliver bevidst. Men endnu mere
komplicerede sjælelige Virksomheder, virkelige
Overvejelser, synes at kunne foregaa ubevidst.
Ved at »sove paa« en Sag opnaar man ofte, at
den den følgende Dag viser sig i et ganske nyt
Lys; tilsyneladende er der saaledes under
Søvnen anstillet Betragtninger, som Individet
aldeles ikke kan gøre sig Rede for. Endelig kan
ogsaa Handlinger udføres ubevidst, automatisk.
Man kan saaledes undertiden ved
Eksamensbordet se Folk, der er fuldt optagne af at
besvare Eksaminators Spørgsmaal, samtidig
skrive lange Sætninger eller tegne ret indviklede
Figurer, der ikke i mindste Maade vedkommer
det, hvorom der tales. Alle de her eksempelvis
anførte Fænomener kan iagttages hos
fuldstændig normale Mennesker; hos Hysterikere og
andre Neuropater kan det u. S. imidlertid spille
en langt mere fremtrædende Rolle, idet der
ofte uden for eller under Bevidstheden kan
danne sig et eller flere ny Jeg’er, som under
særlige Forhold — Ekstase, Trance (s. d.) — kan
beherske Organismen. Individet synes da at
være besat (s. d.) af en fremmed Aand. Et
saadant Anfald af Besættelse hører i
Almindelighed op efter faa Timers Forløb, men det kan
ogsaa vedvare i Uger eller Maaneder, saa at
Individet saa længe fuldstændig har skiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
