Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udbyttedeling - Udbytteordning - Udbytteoversigt - Udbyttereguleringsfond - Udbødning - Uddeholmsverken - Uddevalla
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Række Enkelttilfælde opnaar gode Resultater,
kan man ikke heraf drage Slutninger om,
hvorledes en generel Anvendelse af U. vil virke.
Forudsætningen for Systemets Anvendelse er,
at der er et Nettooverskud at dele, d. v. s. at
Virksomheden kan give over normal
Arbejdsløn og over normal Kapitalrente. Da et
saadant Overskud ikke findes i alle Bedrifter,
kan Systemet logisk set slet ikke anvendes
generelt, og de Steder, hvor et saadant
Nettooverskud fremkommer mere varigt (i Truster og
Karteller), vil Samfundet af Hensyn til
Forbrugerne hyppigt være interesseret i at søge at
begrænse Udbyttet mest muligt (ved Priskontrol
eller gennem Beskatning), og i saa Tilfælde vil
almene Samfundshensyn diktere
Foranstaltninger, der formindsker Mulighederne for U. En
Række af de Fordele, der tilsigtes ved U., vil
hyppigt kunne naas paa mere direkte Maade, f.
Eks. ved Akkordløn, ved Præmietillæg for
hurtigt og omhyggeligt Arbejde, for Butikspersonale
f. Eks. ved Procenter af den enkeltes Salg o. s.
fr. (Litt.: Aarum, »U.« [Oslo 1921]; Inge
Debes, »U.« [Oslo 1921]; Ib Kolbjørn,
»Bedriftsraad« [Kbhvn 1924]; E. Mørup,
»Erfaringer om U.« [Kbhvn 1924]; Report on
profit-sharing and labours copartnership in The United
Kingdom [London 1912, 1914, 1920]; Webb,
History of trade Unionism [London 1920]; A.
Trambert, La Participation aux Bénéfices
[Paris 1912]; Böhmert, »Die
Gewinnbeteiligung« [Leipzig 1878]; N. P. Gilman, Profit
sharing between employer and employed [Mass.
1889]; Burritt m. fl., Profit sharing [New
York 1918]).
Sv. N.
Udbytteordning kaldes i Skovbruget den
Del af Driftsplanen for et Skovdistrikt, som
omhandler Hugsten i Driftsplanens Tidsrum. I
Tyskland er der udviklet forskellige
Fremgangsmaader for U., dels med Arealet, dels
med Vedforraadet som Grundlag, men alle
sigtende til at hidføre en vedblivende jævn
Fordeling af den Vedmasse, som kommer til Hugst
(især til Hovedskovning). I Danmark lægges
der nu mindre Vægt end før paa U., da
Skovbrugets Økonomi nu gør sig mere umiddelbart
gældende.
C. V. P.
Udbytteoversigt er en tabellarisk
Fremstilling af en given Træarts Udvikling i sluttet
Samfund gennem hele dettes Liv; Navnet
hidrører fra, at Oversigten ikke alene giver
Oplysning om den i de forskellige Aldre
tilstedeværende Vedmasse (Hovedskovningen), men
ogsaa om den Vedmasse, som efterhaanden
borttages ved Udhugning i Træsamfundet, samt om
disse Vedmassers Værdi. I Danmark gælder
næsten alle U. for Træsamfund, dannede af lige
gamle Individer (regelmæssig Højskovsdrift),
og giver for Aldre med forskellige Mellemrum
Oplysning om Massefaktorer, Vedmasse og
Priser, samt forskellige deraf afledede Størrelser
(Intensitet, Tilvækst, Vedforraad, Værdier);
tidligere brugte man næsten altid konstante
Mellemrum, 10 eller 5 Aar; nu bruger man
stigende Mellemrum, idet Tallene gælder
Udhugningstidspunkterne. En U. udregnes paa Grundlag af
Maalinger i saa mange forskellig-gamle, men
ens behandlede Træsamfund som muligt;
tidligere brugte man hertil »Prøveflader«, d. v. s.
særlig udsøgte, smaa Stykker af Træsamfundet;
nu er man ved at gaa over til et bredere
Grundlag, idet man regner ud fra Maaling af
hele Afdelinger. I begge Tilfælde udjævnes de
maalte Størrelser efter empiriske Formler, som
giver en sammenhængende Kurve med Alderen
eller Diameteren som Abscisse. — U. bruges
fortrinsvis ved Planlægning for et Skovdistrikt
dels til Udregning af den paagældende
Driftsklasses (s. d.) økonomiske Omdrift, dels til
Fastsættelsen af, hvad der skal borttages ved
Udhugning og Hovedskovning paa
Driftsklassens Afdelinger. (Litt.: J. F. Hansen, »Et
Afsn. af Læren om Skovbrugets Økonomi«
[1877]; J. Gram i Tidsskr. f. Skovbrug, Bind
III; H. Prytz i Tidsskr. f. Skovvæsen, Bind
III, B; C. V. Prytz og C. H. Thymann i
Tidsskr. f. Skovvæsen, Bind XIV, B.]).
C. V. P.
Udbyttereguleringsfond. For at
Aktionærernes Udbytte ikke skal svinge for stærkt fra
Aar til Aar, anvender nogle Aktieselskaber den
Fremgangsmaade i gode Aar at henlægge en Del
af Overskuddet til en Udbyttereguleringsfond,
som da i mindre gode Aar kan bruges til
Supplering af Udbyttet.
J. Th.
Udbødning, se Kastration.
Uddeholmsverken [udə-], stort industrielt
Foretagende i det østlige Värmland og
tilgrænsende Egne af Dalarne under
Uddeholmsaktiebolag. Omfatter flere Jern- og
Staalværker, Savskærerier, Cellulosefabrikker og kemiske
Fabrikker. Jernværker findes ved Hagfors,
Munkfors, Storfors og Nykroppa. Malmen faas fra
U.’s egne Gruber samt fra Taberg, Nordmark,
Persberg, Långban og Lomberg og endvidere fra
Tuolluvaara i Lappland. Trævarer og Cellulose
tilvirkes i Munkfors og Skoghall, Sulfat i
Stjärnfors; desuden fremstilles Trækul, Tjære,
Terpentin, Træsprit og Olie. U. har egne
Kraftstationer, f. Eks. ved Klarälven Munkfors 25000 H.
K., Forshult 22000 H. K. og Krakerud 12500 H.
K. Aktieselskabet ejede desuden (1920) 12 større
Damp- og Motorfartøjer paa i alt 5500 t. Der
beskæftiges c. 8000 Arbejdere ved Værkerne.
1925 fremstilledes 30452 t Raajern, og samme
Aar solgtes Varer for 36,7 Mill. Kr. (Jern- og
Staalvarer 19,5 Mill. Kr., Trævarer 4,2 Mill. Kr.,
Cellulose 10,9 Mill. Kr.). Anlæggenes Værdi
takseredes 1925 til 88,9 Mill. Kr. Aktiekapitalen er
42 Mill. Kr.
M. H-n.
Uddevalla [udə-], By i det vestlige Sverige,
Göteborgs och Bohus Län, ligger 70 km N. f.
Göteborg i en Dalsænkning ved den østlige Ende af
Byfjorden, der er en Fortsættelse af
Hakefjorden. (1926) 14100 Indbyggere. U. ligger paa begge
Sider af Bäveàn og omgives af et stærkt
kuperet, men ret bart Terræn. Byen er
særdeles regelmæssig anlagt. Af Bygninger kan
nævnes den 1811 opførte Kirke. De vigtigste
Erhverv er Handel og Skibsfart, til hvis
Fremme tjener Banerne til Göteborg, Strömstad,
Bäckefors og Vänersborg samt Havnen, der
gennem store Oprensningsarbejder har faaet en
Dybde af 6 m. Hjemmehørende i U. er (1927) 23
Skibe (20 Dampere) med i alt 6980 Nettotons. Til
Havnen ankom 1838 Fartøjer med 163182
Nettotons. Af Fabriksanlæg fandtes 1927 i alt 34, der
sysselsatte 1826 Arbejdere og aarlig tilvirkede
Varer til en Værdi af 16,3 Mill. Kr. Særlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
