Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udhugning - Udhugning - Udhugskvas - Udhugstkontrakt - Udhængsark - Udhævning - Udine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stiger Udhugningsmellemrummene med
Træsamfundets Alder; de udgør ofte omtrent 1/10
af denne. For at fastholde, fra den ene U. til
den anden, det Maal, man vil lede Udviklingen
imod, bruger man undertiden i Mellemaldrene
at mærke de 100—200 Træer, som skal udgøre
Træsamfundet til sidst (Slutningsstamtallet;
Hovedtræerne).
C. V. P.
Udhugning, i Værkstedet kaldet Lokning,
se lokke.
E. Su.
Udhugskvas kaldes den Slags Brænde, som
faas af Stammer med mindre Tværmaal end c.
10 cm, i Modsætning til Topkvas, som
udgøres af Grene tyndere end 10 cm; U.
fremkommer ved de første Hugster i et ungt
Træsamfund og aflægges almindeligvis i Bunker af
bestemte ydre Rummaal; af Hensyn til
Kvistenes ringe Værdi som Brændsel og til den dyre
Transport af dem gaar man i Skovbruget mere
og mere over til at aflægge U. afkvistet i
saakaldte Stangbunker af saadan Størrelse, at en
Bunke udgør et Læs.
C. V. P.
Udhugstkontrakt er en Overenskomst om
Retten til at fælde og tilegne sig de Træer, som
Skovejeren har mærket til Hugst (»udvist«).
Til Sikring for, at kun udviste Træer fældes,
mærkes disse med en Stempelhammer saa tæt
ved Jorden, at Mærket ikke fjernes ved
Fældningen. En U. maa indeholde Bestemmelser om
det Tidsrum, i hvilket Fældningen skal finde
Sted, hvornaar Træet skal være ude af
Skoven, og Erstatning for mulig Skade paa de
Træer, som skal blive staaende.
C. V. P.
U. defineres i norsk Lov af 10. Februar
1908 som Overenskomster, der gaar ud paa at
indrømme nogen — eller skønnes at tilsigte
at indrømme nogen — Ret til anden Hugst
i fremmed Skov end Hugst til Husbehov
eller Gaardsfornødenhed. U. er
Forpagtningskontrakter vedkommende Skov. Forpagteren
lejer et Skovareal til »Udhugst«, som det
hedder, af Træer, der holder visse Dimensioner.
Lejegodtgørelsen bestemmes gerne enten pr.
Træ, pr. Tylvt Træer (à 12 Stykker) eller som
en rund Sum. Ifølge Loven maa U. ikke indgaas
for et længere Tidsrum end 3 Aar, regnet fra
Kontraktens Afslutning. Dog kan det i
Kontrakten bestemmes, at de Træer, som er
udblinket inden Udløbet af de 3 Aar, kan afvirkes
i et yderligere Tidsrum indtil 2 Aar derefter.
For at hindre Omgaaelse bestemmes det
videre: Ved Salg af Skov eller Ejendom, hvis
hovedsagelige Værdi er Skovbestanden, maa
Genkøbsret ikke forbeholdes Sælgeren eller nogen
anden for et længere Tidsrum end 3 Aar.
(Litt.: Østberg, »Norsk Bonderet«, IV
[Oslo 1926]).
K. Ø.
Udhængsark (engelsk: proaf-skeet, fransk:
feuille modèle) kaldes i Bogtrykfaget det
Rentryk af hvert Ark, som før Arbejdets
Fuldendelse efterhaanden leveres Forfatter eller
Forlægger. Betegnelsen U. stammer fra den
Tid, da Papiret fugtedes stærkt inden
Trykningen, hvorfor de enkelte U. først hængtes til
Tørring for hurtigt at kunne afleveres.
E. S-r.
Udhævning kaldes i Bogtrykfaget Satsens
Flytning 1) fra Vinkelhage til Skib (engelsk: to
drop, fransk: mettre sur la gallée), 2)
Satsformens Udtagning af Maskinen efter endt Trykning
(engelsk: to lift off, fransk: relever).
E. S-r.
Udine [’udine], 1) Provins i det
nordøstlige Italien, grænser mod N. til Østerrig, mod
Ø. til Prov. Venezia Giulia, mod S. til det
Adriatiske Hav og Prov. Venezia samt mod V. til
Prov. Treviso og Belluno. Arealet er 6570 km2
med (1924) 982563 Indb., eller 149 paa 1 km2.
Prov.’s Nordgrænse dannes af de Karniske Alper
fra Col di Pontebba i Ø. til Monte Peralba i V.
Den nordlige Del af U. er opfyldt af Udløbere
fra disse Bjerge, de Venezianske og Juliske
Alper. I Modsætning til disse nordlige Bjergegne
er Provinsens mellemste og sydlige Del et
udstrakt Sletteland, der hen imod Havet bliver
sumpet og til Slut afsluttes af den lave
Lagunekyst med de store Marano-Laguner.
Vandløbene strømmer alle fra N. til S.; de vigtigste er
Livenza, der danner Vestgrænsen, Tagliamento,
Stella, Cormor samt Natisone og Judrio, der
løber til Isonzo. Disse Floder, der i Bjergene
er vilde Fjeldbække, flyder paa Sletten saa
jævnt, at de i mange Tilfælde ikke har
formaaet at udgrave et tilstrækkeligt Flodleje, men
foraarsager ved Højvande store
Oversvømmelser. Endnu maa nævnes den saakaldte
Ledra-Kanal, der fra Tagliamentos Biflod Ledra fører
mod S. og SØ. til Byen U. og tjener som
Vandings- og Transportkanal for den Friaul’ske
Slette. Befolkningen taler i næsten hele U. en
ejendommelig Dialekt, den Friaul’ske, der
indtager en Særstilling over for Italiensk og mere
nærmer sig Rætoromansk. I Distriktet San
Pietro al Natisone i det østlige U. er Befolkningen
af slavisk Oprindelse, og i Carnia-Dalen ved
øvre Tagliamento samt i Sappado- og
Sauris-Dalene bor Tyskere, hvis Sprog imidlertid er
ved at bukke under for Italiensk. Landbruget
er det vigtigste Erhverv, til Trods for at den
stenede Jordbund mange Steder ikke egner sig
for Kornavl. De vigtigste Kulturplanter er Vin
og Morbærtræer samt Majs, Hvede, Ris,
Bælgsæd, Kartofler og Hamp. Kvægavlen spiller en
Hovedrolle i de nordlige Bjergegne, hvor man
driver en betydelig Alpedrift.
Bjergværksdriften er ubetydelig, derimod er Industrien ikke
ringe, og især er Silke- og Bomuldsvæverierne
af Betydning; men desuden findes Bryggerier,
Garverier, Træskærerier samt Papir-, Fajance-
og Metalvarefabrikker. Prov. har dog alligevel
vanskeligt ved at føde sin Befolkning, og paa
visse Aarstider søger man bort for at finde
midlertidig Beskæftigelse i andre Egne. Prov.
dannedes 1866 af Hovedparten af det gamle
Landskab Friaul (s. d.).
2) Prov.’s Hovedstad U. ligger 97 km
NØ. f. Venezia 108 m o. H. i Nærheden af
Torres højre Bred og ved Banen fra Venezia til
Østerrig og er tillige Udgangspunkt for et Par
lokale Jernveje. (1925) 58966 Indb. U. ligger i
en frugtbar Egn, der gennemskæres af
Ledra-Kanalen, og er en velbygget By, der falder i en
indre og ydre, en ældre og yngre Del, der
adskilles ved Volde og Grave. Midt i Byen ligger
paa en Høj det i 1517 byggede Citadel, der nu
bruges som Infanterikaserne. U. har en
romansk Domkirke og flere andre smukke Kirker,
der huser gode Malerier, et ærkebiskoppeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
