Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 176 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udvalg - Udvalgsteorien - Udvandingsapparat - Udvandring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kammer ikke mener at kunne faa
tilstrækkelig oplyst fra Regeringsmyndighedernes Side.
P. M.

Udvalgsteorien, se Udviklingslære.

Udvandingsapparat, Beholder, hvori Vand
bringes i Bevægelse til Udvaskning af
fotografiske Plader, Film og Papirbilleder.
C. E. A.

Udvandring. Ved U. forstaas Forladen af
det Land, hvortil man efter Fødsel eller Bopæl
hører, i den Hensigt med Opgivelse af
erhvervede Rettigheder varigt at bosætte sig i et
andet Land. I tidligere Tid, navnlig under
Merkantilismen, lagde Lovgivningen som Regel
Hindringer i Vejen for U., der ansaas for skadelig;
i Frankrig krævedes saaledes indtil 1791 særlig
Tilladelse, i England har der været Dødsstraf
for de Haandværkere, der forsøgte at udvandre
uden Tilladelse. Under Liberalismen
anerkendtes i første Halvdel af det 19. Aarh. i de fleste
Lande Individernes Udvandringsfrihed, og
Lovgivningen ændredes efterhaanden, saa den kun
tog Sigte paa at beskytte Udvandrerne mod
Udbytning fra Udvandreragenternes Side, saaledes
i Danmark Loven af 1. Maj 1868, der med den
engelske Lovgivning (begyndt i 1803) som
Forbillede fastsætter, at der mellem
Udvandringsagenten — til hvis Virksomhed der kræves
Koncession — og Udvandreren skal oprettes en
skriftlig Befordringskontrakt, der skal
godkendes af Politimesteren; lignende Love blev givet
i Norge og Sverige i 1863 og 1864. I den nyere
Tid har Udvandringslovgivningen i flere Lande
(Schweiz, Tyskland, Ungarn, Østerrig,
Tschekkoslovakiet, Italien, Spanien, Portugal, men ikke
i Danmark) taget en mere aktiv,
befolkningspolitisk Karakter, idet man søger at forhindre
U. til bestemte Lande eller søger at fremme U.
til visse Lande, navnlig Kolonierne.

Fra Indvandringslandenes Side er der i den
senere Tid hyppigt truffet
Lovgivningsforanstaltninger for at forhindre Indvandring af
Folk, der ikke betragtedes som nogen
økonomisk Gevinst for Landet. Saaledes har U. S. A.
og Australien gennem en Aarrække søgt at
hemme Indvandringen af Mongoler, U. S. A.
har forlangt Sundhedsbeviser, Læse- og
Skrivefærdighed, Besiddelse af en vis Kapital o. s. fr.
I de seneste Aar er disse
Indvandringsresfriktioner skærpet stærkt i U. S. A. Efter Lov af
19. Maj 1921, vedtaget for 1 Aar, men forlænget
i 1922 for 2 Aar, maatte der til U. S. A. fra de
forskellige Lande aarlig kun indvandre 3 % af
det Antal Mennesker, der efter de ved
Folketællingen i 1910 indsamlede Oplysninger angaves
at stamme fra vedkommende Land, dette
betød for Danmarks Vedkommende, at der kunde
indvandre knap 6000 Mennesker aarlig. Efter
1924 Loven udregnes Kvoten foreløbig efter
Folketællingen fra 1890, og efter de for Tiden
gældende Regler kan der fra Danmark kun
indvandre 2789 Personer aarlig; i Loven sondres
mellem forskellige Indvandrergrupper, der ikke
alle er ligeberettigede, saaledes har bl. a.
Landbrugere en Fortrinsstilling; i særlige Tilfælde
(Kvindes Ægteskab med amerikansk Borger) er
Indvandring tilladt uanset Kvoten. Fra Juli 1928
ventes Danmarks Kvote nedsat til 1044 aarlig.

Bevæggrundene til U. er naturligvis
vanskelige at fastslaa; i tidligere Tid spillede religiøse
(de franske Hugenotter) og politiske Forhold
utvivlsomt en stor Rolle, og selv om navnlig
politiske Forhold endnu i den nyeste Tid
undertiden giver Anledning til U. (Finland
omkring Aarhundredskiftet, Rusland helt op til
Dato), maa Motivet til U. i Nutiden utvivlsomt
fortrinsvis søges i de økonomiske Forhold, hvad
enten man ved U. søger at unddrage sig en
Proletartilværelse i Hjemlandet (de romanske
og slaviske Folkeslag) eller blot i
Almindelighed haaber ved U. at kunne skabe sig Kaar,
der er væsentlig bedre end Hjemlandets (den
sociale Opdrift i de germanske Lande).

En umiddelbar Følge af U. er en
Formindskelse i Folketallet; over for Spørgsmaalet, om
dette kan anses for heldigt eller ej, staar
Meningerne stærkt delt. Selv om man ser bort fra
militære og imperialistiske Synspunkter og alene
betragter U. som et økonomisk Problem, er det
næppe muligt at give en almengyldig
Besvarelse, idet en Bedømmelse af U.’s
Hensigtsmæssighed vil komme til forskellige Resultater, efter,
som Befolkningstætheden i det Land, hvorfra
U. sker, er stor eller lille i Forhold til
Erhvervsmulighederne i Landet. Noget, der ikke
kan lades ude af Betragtning, er, at
Fødselsoverskuddet (Antallet af Fødsler ÷ Antallet af
Dødsfald) i Europa paa Grund af den aftagende
Fødselshyppighed i de senere Aar er gaaet ned
(for Danmark fra 14,3 ‰ i 1880’erne til 11,3 ‰
for Aarene 1921—26), saaledes at en U. af en
vis Størrelse nu i højere Grad end for nogle
Aar siden formindsker Befolkningstilvæksten.

Statistik over U. foreligger i Almindelighed
kun for saa vidt angaar den oversøiske U.

Den oversøiske Udvandring fra de
skandinaviske Lande 1841—1925:

		Absolutte Tal (1000 Udvandrere ialt)			Gennemsnitlig aarlig Udvandring pr 1000 Indbyggere
		Danmark	Norge	Sverige	Danmark	Norge	Sverige
1841—	45	—	5	6	—	8	4
1846—	50	—	12	12	—	18	7
1851—	55	2	20	19	2	28	11
1856—	60	3	16	7	3	20	4
1861—	66	7	24	15	6	29	8
1866—	70	16	74	97	15	86	46
1871—	75	23	45	46	26	51	23
1876—	80	15	40	68	16	43	30
1881—	86	39	106	163	38	111	71
1886—	90	43	81	180	40	82	76
1891—	95	38	61	142	34	60	59
1896—	1900	14	34	63	12	31	25
1901—	05	37	103	130	29	90	50
1906—	10	37	88	94	28	75	35
1911—	15	35	45	63	25	36	23
1916—	20	16	17	23	11	13	8
1921—	25	28	45	59	17	34	20

Udvandringen har i Norge taget Fart fra
Midten af forrige Aarh., i Danmark og Sverige først
fra Slutningen af 1860’erne; forholdsmæssig har
Danmark haft den mindste, Norge den største
U. For alle tre Lande er Hovedparten af
Udvandrede gaaet til U. S. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>