Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 179 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udvidelse ved Opvarmning - Udviklingshistorie - Udviklingslære

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lang, snæver, inddelt Hals; i Dilatometret fyldes
Vædsken, og ved Temperaturændringer vil
dennes Stilling i Halsen forandres; kender man da
Dilatometrets Rumfang regnet til de forskellige
Inddelinger paa Halsen samt Glassets
Udvidelseskoefficient, kan Vædskens
Udvidelseskoefficient beregnes. Rumudvidelseskoefficienten ved
18 er for:

Kvægsølv	0,00018
Alkohol	0,00110
Petroleum	0,00092.

Det ses, at Vædskers Udvidelse er langt større
end de faste Legemers. Vands U. er helt
abnorm; ved Opvarmning fra lavere Temperatur
til 4° C. trækker Vandet sig nemlig sammen
for ved yderligere Opvarmning at udvide sig,
først lidt, senere stærkere.

Ved Luftarter kan Rumudvidelsen
bestemmes paa samme Maade som ved Vædsker;
hyppigst bruges Dilatometermetoden. Luftarters
Rumudvidelseskoefficient er 0,00367, naar
Luftarten er tilstrækkelig langt fra sit
Fortætningspunkt. Luft udvider sig altsaa endnu langt
stærkere end Vædsker. Af særlig Interesse er det,
at Koefficienten er ens for alle Luftarter og
uafhængig af Temperaturen, og Lufts
Rumudvidelse har derfor faaet stor Betydning ved
Fastlæggelsen af Temperaturskalaen (jfr.
Temperatur og Termometer).

U. spiller en meget stor praktisk Rolle. En
Metermaalestok af Messing vil for hver Grads
Opvarmning udvide sig 19 Tusindedele
Millimeter, en Forandring, som man ved fine Maalinger
maa tage Hensyn til. Urenes Gang paavirkes
ved U. af Pendulet eller Uroen, saa man maa
træffe særlige Foranstaltninger for at gøre
denne U. uskadelig, f. Eks. ved at benytte Invar
som Materiale (se Pendul, Ure). Genstande
kan springe ved hurtig Opvarmning eller
Afkøling, fordi de enkelte Dele ikke følges ad i
Temperaturforandringen og derfor ændrer deres
Størrelse ulige meget, saa der opstaar
Spændinger i Stoffet. Bristningen begunstiges ved stor
U., ringe Varmeledningsevne og Skørhed; tykke
Glas springer lettere end tynde ved
Opvarmning. Svovl, der forener disse tre Egenskaber,
kan bringes til at slaa Revner blot ved
Haandens Varme. Modsatte Egenskaber findes hos
de fleste praktisk anvendte Metaller. En yderst
ringe U. har Kvarts, der efter Smeltning er
størknet til en glasagtig, ukrystallinsk Masse;
Kogeflasker o. l. blæste af dette Stof har derfor
en ualmindelig Evne til at modstaa
Temperaturforandringer. Størst Betydning har dog U. af
flydende Legemer, særlig Vand og Luft, fordi
den frembringer Forandringer i Vægtfylden,
som atter giver Anledning til Strømninger i
Havet og Atmosfæren (se Hav, S. 33, og
Vind).

U. forklares ved Molekylernes uregelmæssige
Bevægelse p. Gr. a. Legemets Temperatur (jfr.
kinetisk Teori), idet denne Bevægelse
foregaar med større Energi, og Udsvingene fra
Ligevægtsstillingerne derfor ogsaa bliver større
ved voksende Temperatur. Men Forklaringen er
forøvrigt kun gennemført ved forholdsvis faa
krystallinske Stoffer. (Litt.: Scheel,
»Grundlagen der praktischen Metronomie«
[Braunschweig 1911]; Geiger & Scheel, »Handb.
d. Physik«, Bind X [Berlin 1926]).
A. W. M.

Udviklingshistorie, se Foster.

Udviklingslære er en omfattende
Betegnelse, der kan gælde alt, som viser eller har
vist Udvikling. Derved forstaas sædvanligt en
enten i fremad skridende, opad gaaende
(progressiv eller konstruktiv) eller i tilbage
skridende, nedad gaaende (regressiv eller
destruktiv) Retning forløbende Række af jævne eller
bratte Ændringer. I første Tilfælde fører de til
mere sammensatte Tilstande eller videre
leddelte Dannelser, altsaa alment sagt, til »højere
Former« end tidligere; i sidste Tilfælde
medfører de Forenkling, Tilbagegang i
Sammensætning, eventuelt Opløsning eller Ophør af
tidligere Tilstande eller Dannelser, altsaa, alment
sagt, i Retning af »lavere Former«. I alt dette
ligger der ofte rent skønsmæssige Vurderinger;
enklere Former eller Tilstande kan i og for sig
have større Værd og betegne højere
Standpunkter end det mere sammensatte. Der kan da
være Tvivl om en given Foregangs-Række tør
kaldes fremad eller tilbage rettet. Og f. Eks.
gradvis Nedbrydning af døde Organismer, samt
fremskridende Forraadnelse af organisk Stof,
som man med Henblik paa de i Opløsning
værende Organisationer eller Substanser ikke kan
betegne som Udvikling, viser dog en ofte meget
karakteristisk Rækkefølge af de efterhaanden
optrædende Mikroorganisme-Arter, hvis
forskellige hinanden successivt forberedende
Virksomheder gennemfører Sønderdelingen, der
saaledes opviser en udpræget Udviklingsgang.
Hvorvidt en Proces skal kaldes Udvikling eller
ikke, kan da være et Spørgsmaal, hvis
Besvarelse retter sig efter de Synspunkter, som
lægges til Grund. En Udvikling eller en Del deraf,
hvis Forløb hverken tør kaldes fremad eller
tilbage rettet, kan betegnes som siderettet
(degressiv). Det er vigtigt ikke at forveksle to
forskellige Betydninger af Glosen
»fremskridende«, nemlig paa den ene Side et fremskridende
Forløb af en Foregang som saadan, i hvad
Retning den end maatte gaa; og paa den anden
Side en fremad rettet og saaledes ogsaa
fremskridende Udviklingsgang. De Betragtninger
over Udviklings-Begrebet, som findes i den
filosofiske Litteratur, f. Eks. i de omfattende
Værker af Herbert Spencer (s. d.), skal her ikke
nærmere omtales; de fik særlig Betydning i
Forbindelse med Darwin’s U.

Uforanderlighed er Modsætning til Udvikling
— Stilstand er Død. Alt, der er knyttet til Liv,
viser Udvikling, i det enkelte Tilfælde efter
Omstændighederne enten fremad eller tilbage
rettet; i samme System, være sig en
Organisme, en Stat, en Klode, et Solsystem, vil der
samtidigt kunne ske Udviklinger baade i den
ene og anden Retning. »Udvikling« betegner
vel egentlig, ligesom den til Grund liggende
Glose »Evolution« (lat. evolutio), en
»Udfoldning« af tilstedeværende Anlæg (s. d.), f. Eks.
Tulipanens Udfoldning fra Løget eller
Bøgekvistens Udspring fra Knop ved forud anlagte
Deles »Strækning«. Ældre Tider opfattede
Fosterets (s. d.) Udvikling som Udfoldning af et i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>