Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udviklingslære - Udvisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vidnesbyrd om, og som vi i Virkeligheden maa
erkende at staa uforstaaende overfor. Vor
Indsigt i de Veje, ad hvilke, og de Maader,
hvorpaa de indbyrdes mere afvigende
Organisme-Typer er fremkaldte gennem Tiderne, er endnu
alt for ufyldestgørende til at berettige
Antagelsen af særlige Hypoteser paa dette Omraade.
De Vink angaaende Fylogenesen, der findes i
de successive Udviklingstrin, som Fosteret (s.
d.) hos højere Dyr gennemløber, har især
tidligere spillet en stor Rolle. Denne Sag har
Häckel betegnet som Udtryk for en »biogenetisk
Grundlov« (s. d.). Man har fra rent deskriptive
zoologiske og anatomiske Sider i høj Grad
overdrevet Betydningen heraf, medens
Planteriget ikke byder tilsvarende Analogier. Ogsaa
populære Forfattere har søgt at udnytte
herhenhørende Kendsgerninger — f. Eks.
Sommerfuglenes karakteristisk forskellige
Udviklings-Stadier: Larve, Puppe, vinget Insekt; eller
Paddernes Metamorfose fra gælleaandende til
lungeaandende Dyr — som et Slags forklarende
Billede paa fremadskridende pludselige
overordentlige Udviklingsskridt gennem Tiderne.
Disse Metamorfoser er dog, som al normal
Foster-Udvikling, rent fremtoningstypiske
Processer, hvorved Anlægspræget aldeles ikke
afficeres.
Forskellige Spekulationer angaaende en
Organisationerne formentlig iboende Evne til
bestemt rettede arvelige Forandringer
(»Orthogenesis«) hen imod højere Organisation — en
Slags tænkt Fuldkommengørelses-Tilbøjelighed
— har ingen videnskabelig Interesse, men
flettes ligesom Lamarckismen let sammen med
visse religiøse Naturbetragtninger. At en
bestemt Vej er eller tænkes at være gennemløbet,
forklares jo dog ikke ved at antage Evne til
at gaa den særlige Vej.
Det store vanskelige Spørgsmaal om
Hensigtsmæssigheden i Organisationerne løses lige
saa lidt som andre Problemer fra U. ved at
pege paa en Skabers Visdom, saa meget
mindre som Hensigtsmæssigheden ofte viser sig
begrænset til Livet under Organismens
sædvanlige Kaar-Svingninger. Darwin’s
»materialistiske« Tanke, at Hensigtsmæssighed som
arvelig Egenskab skulde udvikles ved det
naturlige Kvalitetsvalg, stod i diametral Modsætning
til Tanken om Skaber-Planer; men
Darwinismen har ej heller bidraget til Spørgsmaalets
Løsning. Der er foreløbig ikke andet at sige,
end at Hensigtsmæssighed i Reaktionsmaade
er givet med og i Organisationerne, der er og
maa være Systemer i dynamisk Ligevægt,
Hensigtsmæssighed er da givet med Livet selv, som
vi ser det. Endog den enkleste Organisme
reagerer i det store og Hele nærmest
hensigtsmæssigt over for Ændringer i ydre Kaar — alt
dog inden for de Grænser, der overhovedet
tillader fortsat Liv.
Livets Oprindelse er os fuldkommen
gaadefuld. Alle de mangfoldigt varierede Forsøg, der
er anstillede for at prøve Muligheden af at
fremkalde levende Organismer ved
»Selvdannelse« i livløst Stof, har givet negative Resultater
(se generatio æquivoca). Og Tanken
om Tilførsel af ganske smaa Livskim fra andre
Kloder, en Tanke som f. Eks. Svante
Arrhenius paa interessant Vis har gjort sig
til Talsmand for, giver, selv om den maatte
have Berettigelse, ingen Løsning. Den fører
kun Problemet videre ud i det ukendte.
Formodentlig har der altid været Former af »Liv«
i Verden.
(Den enorme Litteratur om U. har højst
forskellig Værdi og Tendens. Foruden de
Værker, der er anførte i Teksten eller ved Artikler,
der henvises til, skal her nævnes nogle nyere,
lettere tilgængelige Arbejder: Svante
Arrhenius, »Världarnas Utveckling« [Sthlm
1919]; J. Clausen, »Nyere Synspunkter
vedrørende Evolutionslæren« [»Naturens Verden«,
1927]; Dürken, »Allgemeine
Abstammungslehre« [Berlin 1923] giver en letfattelig, god,
kritisk Oversigt; Hagedoorn, The relative
Value af the Processes causing Evolution [Haag
1921]; O. Hertwig, »Das Werden der
Organismen« [2. Aufl. Jena 1918] angriber Darwin
og slutter sig til Lamarckismen; R. Hartwig,
Wettstein m. fl., »Abstammungslehre«.
»Systematik«. »Paläontologie«. »Biogeographie«.
[»Kultur der Gegenwart«, Teil III, Abt. IV, 4,
Leipzig 1914. Her videre Litt.-Angivelser];
Høffding, »Den menneskelige Tanke« [Kbhvn
1910]; W. Johannsen, »Falske Analogier«
[Universitets-Program, Kbhvn 1914]; A. G.
Keller, Societal Evolution [New York 1915]; W.
Leche, »Människan, hennes Uppkomst och
Utveckling« [3. Udgave, Sthlm 1915]
repræsenterer her Lamarckismens Standpunkter; Th.
H. Morgan, A critique of the Theory of
Evolution [Princeton 1916]; Erik
Nordenskiöld, »Biologiens Historia«, III [Helsingfors
1924]; R. C. Punnett, Mimicry in Butterflies
[Cambridge 1915]; A. D. White, A History of
the Warfare of Science with Theology in
Christendom [1913]; J. v. Wiesner, »Erschaffung,
Entstehung, Entwicklung« [Berlin 1916]).
W. J.
Udvisning. Af Statens Højhedsret over sit
Landomraade følger, at den til enhver Tid maa
være Herre over, hvem den vil give Adgang til
og Ret til at opholde sig i Landet. Vel
medfører selve Folkeretssamfundets Natur, der
forudsætter et Samkvem mellem ligestillede
Stater, at ingen Stat i Almindelighed bør helt
kunne forbyde Fremmede al Adgang til Landet, og
en fremmed Stat, hvis Borgere helt udelukkes
fra Adgang til Landet, vil med Føje kunne
opfatte dette som en uvenlig Handling. Men ikke
blot anerkender Praksis Undtagelser herfra
ikke alene under Krigsforhold eller andre
særlige Forhold, hvor alle Fremmede uden
Indskrænkning kan afvises eller udvises, men
ogsaa under almindelige Forhold — saaledes er
Kinesere og Japanere udelukkede fra Adgang
til Amerikas Forenede Stater, Kanada og
Australien, og Grønland er endnu i Hovedsagen
lukket baade for danske og fremmede
Statsborgere. Men selv bortset herfra staar den
Regel fast, at den enkelte Stat baade suverænt
har Ret til at give nærmere Regler om
Fremmedes Adgang til Landet og Ret til suverænt
igen at udvise saadanne Fremmede, der med
eller uden Statens Samtykke er komne ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
