Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uglspil, Till - Ugogo - Ugolini, Vincenzo - Ugolino - ugriske Sprog - Ugyldighed - Ugyldighed 8af Testament) - Uha - Uhde, Fritz Karl Hermann v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dels meget grove og til Dels af den Slags, som
hører til det store Fællesgods af Anekdoter,
ligesom selve Skikkelsen har Pendanter hos
andre Nationer, f. Eks. Italienernes
Bertoldo (s. d. og Croce, G. C. della). Man mener,
at 1483 fremkom den første plattyske Udgave;
at Humanisten Thomas Murner (s. d.)
skulde have bearbejdet den raa Højtysk,
bestrides. Den ældste kendte Udgave er fra
Strasbourg 1515 (paa ny udgivet ved H. Knust,
Halle 1885); næste Udgave (1519) er optrykt
med gode Noter af Lappenberg (Leipzig
1854); ogsaa i Simrock’s »Deutsche
Volksbücher« (1878) findes Bogen. Fischart har
versificeret den, og andre Digtere, som Hans
Sachs, har benyttet Figuren, og der
eksisterer Oversættelser i mange Sprog. En gammel
Fordanskning, »Underlig og selsom Historie om
Tiile Ugelspegel, en Bondes Søn, barnfød udi
det Land Brunszvig, Saare kortvillig at læse«,
udkom flere Gange »prentet i dette Aar«. En
ny, rimet dansk Oversættelse forsøgte man at
udgive 1843 med Træsnit efter Tegninger af L.
Frølich, men denne Udgave blev aldrig
fuldendt. — (Litt.: van Duyse, Etude
littéraire sur Tiel l’Espiègle [Gand 1858]).
E. G.
Ugogo, Landskab i britisk Tanganyika
Territory (tidligere Tysk Østafrika), ligger S. og
SØ. for Tabora og er et højtliggende, tørt
Savanneland med kun een betydelig Flod, Kisigo.
Indbyggerne Wagogo er Bantufolk blandet med
Massaier og ernærer sig hovedsagelig af
Kvægavl. Landskabet gennemskæres af Jernbanen fra
Dar-es-Salaam til Udjidji.
C. A.
Ugolini, Vincenzo, italiensk
Kirkekomponist fra 17. Aarhundrede, f. i Perugia, d. 1626
i Rom, hvor han beklædte Stillingen som
Kapelmester først ved S. Maria Maggiore, senere
ved den franske Kirke S. Luigi, til sidst ved
Peterskirken. Han var Elev af B. Nanini og
har efterladt sig forskellige fremragende
kirkelige Vokalværker og Madrigaler i
Palestrina-Stilen.
A. H.
Ugolino, se Gherardesca.
ugriske Sprog, se finsk-ugriske Sprog.
Ugyldighed. Ugyldig kaldes en Retshandel,
naar den ubetinget er en Nullitet modsat den
blot anfægtelige Retshandel, hvis Gyldighed vel
kan anfægtes, men som bliver gyldig, hvis den
enten senere godkendes af den til Anfægtelse
berettigede eller undertiden blot, naar den ikke
anfægtes i rette Tid. Ugyldig er saaledes en
Retshandel, der ikke opfylder de af Loven
ubetinget foreskrevne Former, f. Eks.
Vekselformen, eller som ubetinget strider mod
Ærbarhed, f. Eks. Hasardspillegæld, blot anfægtelig
derimod almindelig Spillegæld og Løfter,
fremkaldte ved Trusler.
K. B.
Ugyldighed af Testament, se
Testamentsugyldighed. U. af Ægteskab, se
Ægteskab.
V. B.
Uha (Uhha), Landskab i brit. Tanganyika
Territory (tidligere Tysk Østafrika) længst mod
NV. paa Grænsen af belgisk Urundi. Det er en
11—1200 m høj Højslette, gennemstrømmet af
Malagarassi, i sin nordlige Del Skovland, i sin
sydlige Savanne. Indbyggerne Waha er
Bantufolk blandet med indvandrede hamitiske
Wahuma og ernærer sig ved Agerdyrkning.
C. A.
Uhde [’u.də], Fritz Karl Hermann v.,
tysk Maler, f. 22. Maj 1848 i Wolkenburg i
Kongeriget Sachsen, d. 25. Febr 1911 i
München. Efter en kort, utilfredsstillende
Forsøgstid ved Dresdens Akademi gik U. Militærvejen,
men gav dog 1877 atter efter for Kunstdriften
(forinden havde han malet »Slaget ved Sedan«
[1873] m. m.) og tog Afsked som Ritmester.
Hans første Arbejder, som den store
»Rytterfægtning fra 1683« (1878) og »Chanteuse« (1880)
med dunkel Kolorit og stærke Farvekontraster
røber Indflydelse fra Munkaczy, hos hvem han
arbejdede i Paris 1879—80. Kendskabet til
fransk Friluftsmaleri og Forholdet til
Liebermann ændrede dog snart hans Palet, særlig
efter en Studierejse, paa Liebermann’s Raad,
til Holland (»Spillemand«, »Legende Børn« m.
v.), hans »Trommeøvelse« og
»Lirekassemanden« fra 1883 forekom tysk Kunstsmag næsten
revolutionære i deres lyse Toner. Ogsaa i sine
paafølgende bibelske Værker blev han Lysets
og Luftens Maler. Hans religiøse Maleri, der
under rig Produktion strækker sig over
henved tyve Aar, og som under megen
Forargelsens Modstand skaffede U. det berømte Navn,
indlededes 1883—84 med det stemningsfulde
»Lader de smaa Børn komme til mig« (Leipzig
Mus.). U. havde her, i »Jesu, vær vor Gæst«
(Berlins Gal.) og »Bordbønnen« (1885,
Luxembourg i Paris) etc. etc. med megen Inderlighed
og Følelse fremstillet Kristus i moderne Milieu;
han vandrer og virker mellem Nutidens
sydtyske Bønder, i deres Egne og Stuer;
efterhaanden kom den jævne
Nutids-Hverdagslighed, paa hvilken de bibelske Emner
overførtes, til at spille en saa fremtrædende Rolle i
hans Kunst, at deres religiøse Betydning til
Tider næppe mærkedes; 1900 lod han med sin
»Atelierpause« (der viser Modellerne til de
religiøse Skikkelser) Tilskuerne se bag Kulisserne
af hans bibelske Kunst, og fra den Tid staar
han helt paa Nutidsgrund; Valeurerne, Lyset
og Luften blev nu det bærende i hans
Portrætter, Genrestykker m. v. Af hans øvrige bibelske
Arbejder skal yderligere nævnes det store
»Nadver« (1885—86; en Variant af betydelig
malerisk Virkning i Wiens Hofmus., 1898),
»Bjergprædiken« (1886), Triptychonet »Hellig
Nat« i to Fremstillinger (1888—89; Dresdens
Gal.), »Gangen til Bethlehem« (1890, Münchens
Pinakotek, der ligeledes ejer »Himmelfarten«
[1897] og det ejendommelige »Noli me tangere«
[1894]), »De vise i Østerland«
(Magdeburg-Mus.), »Gravlæggelsen« (1895), et af hans i
malerisk Henseende betydeligste Værker,
»Prædiken ved Søen«, »Disciplene i Emaus«
(Städel’ske Mus. i Frankfurt), gerne Arbejder i
stort Format, med legemsstore Figurer.
Jævnsides med denne Virksomhed gik i U.’s Kunst
en udpræget malerisk Menneskeskildring, der
kom frem allerede i »Sommerfrische« (1883),
senere i det udmærkede »Bondepige« (1888,
Königsbergs Mus.), i elskværdige Skildringer af
Børnelivet, saaledes to »Kinderstube« (det ene
fra 1888 i Hamburgs Kunsthalle), i Portrætter
(Liebermann [1892], Selvportræt [1898,
Dresdens Gal.], Skuespiller Wohlmuth [1893, Oslo
Gal.] m. v.) o. m. a.; Pastellerne »I Tanker«,
»Vadskerkone« etc. U. var en af Lederne af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
