Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ukrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa fugtige Enge. Enaarig. — Skjaller
(Rhinanthus), i Rug paa Sandjord og paa høje Enge.
Enaarig. — Rødtop (Odontites rubra), paa sure
Marker og Enge. Enaarig.
Vejbredfamilien. Lancetbladet Vejbred
(Plantago lanceolata), paa Kløvermarker.
Fleraarig.
Rubladede. Krumhals (Lycopsis arvensis),
i Vaarsædmarker og Haver. Enaarig. —
Oksetunge (Anchusa officinalis), i Græs- og
Kornmarker. Fleraarig. — Ager-Stenfrø
(Lithospermum arvense), i Marker og Haver. Enaarig. —
Slangehoved (Echium vulgare), i Græs- og
Vaarsædmarker. Toaarig.
Læbeblomstrede. Ager-Mynte (Mentha
arvensis), i Korn- og Græsmarker paa kolde
Jorder. Vedvarende. — Smalbladet Galtetand
(Stachys paluster), i Marker og Haver, særlig
paa kolde Jorder. Vedvarende. — Almindelig
Hanekro (Galeopsis Tetrahit) og Hampagtig
Hanekro (G. versicolor), i Vaarsæd- og
Kartoffelmarker samt i Haver. Enaarige. — Rød
Tvetand (Lamium purpureum), i Haver og Marker.
Enaarig.
Kransbladede. Blaastjerne (Sherardia
arvensis), paa Marker og i Haver. Enaarig. —
Burre-Snerre (Galium Aparine), i Marker og
Haver. Enaarig.
Klokkefamilien. Ensidig Klokke
(Campanula rapunculoides), i Haver. Vedvarende.
Kurvblomstrede. Ager-Svinemælk
(Sonchus arvensis), i Vaarsædmærker og Haver.
Vedvarende. — Almindelig Svinemælk (S.
oleraceus), fortrinsvis i Haver. Enaarig. —
Mælkebøtte (Taraxacum vulgare), i Græsmarker og
Haveplæner. Fleraarig. — Borst (Leontodon
autumnalis), paa Græsmarker og Haveplæner.
Fleraarig. — Stor Knopurt (Centaurea scabiosa),
i Korn- og Græsmarker. Vedvarende. —
Kornblomst (Centaurea cyanus), fortrinsvis i
Vintersæd. Enaarig. — Lancetbladet Tidsel
(Carduus lanceolata), paa Græsmarker. Toaarig.
— Ager-Tidsel (Carduus arvensis), i alle
Markafgrøder og i Haver. Vedvarende. — Følfod
(Tussilago farfara), i alle Markafgrøder, særlig
paa kolde Jorder, og i Haver. Vedvarende. —
Graa Bynke (Artemisia vulgaris), i
Vaarsædmarker. Vedvarende. — Tusindfryd (Bellis
perennis), paa Haveplæner og gamle Græsmarker.
Vedvarende. — Almindelig Røllike (Achillea
millefolium), i Vintersæd- og Græsmarker samt
Haveplæner. Vedvarende. — Lugtløs Kamille
(Matricaria inodora), i Korn- og Kløvermarker.
En- eller toaarig. — Hvid Okseøje
(Chrysanthemum leucanthemum), paa Græsmarker.
Fleraarig. •— Gul Okseøje (C. segetum), i
Vaarsædmarker. Enaarig. — Almindelig Brandbæger
(Senecio vulgaris), i Haver. Enaarig.
Bekæmpelsen af U. er en særdeles
vigtig Opgave for Jordbrugeren. Medens
Havebrugsarealerne gennemgaaende er saa smaa, at
Renholdelsen her ikke kan volde store
Vanskeligheder, er det som oftest en meget
vanskelig Sag at holde Landbrugsarealerne rene,
og der maa paa mange Maader tages Hensyn
hertil. De vigtigste Midler, man i Landbruget
raader over i denne Henseende, er følgende:
1) Et rationelt Sædskifte, hvori
Princippet maa være, at der efter en Afgrøde, som
vanskelig kan holdes ren, følger en Afgrøde, der
giver Lejlighed til at rense Jorden i
Voksetiden. Vaarsædafgrøderne trykkes
gennemgaaende mest af U. og kan vanskelig renses under
Væksten, særlig for Rod-U., medens
Rodfrugtafgrøder giver god Lejlighed til Renholdelse (se
Sædskifte).
2) Omhyggelig Brakbehandling med
Pløjning og paafølgende Harvning og
Tiltromling, hver Gang der viser sig U.
Brakbehandlingen maa overvejende tage Sigte paa at
bekæmpe Rod-U. (se Brak).
3) Hensigtsmæssig Foraarsbehandling
af Jorden. Ved Foraarspløjning paa særlig
urene Marker eller urene Partier af en Mark
kan Rod-U. hemmes noget. Ved rettidig
Letharvning og Brug af Agerslæber faar man ofte
rigeligt Frø-U. til Spiring, og dette ødelægges
da ved den efterfølgende Tilberedning af Jorden
til Saaning.
4) Anvendelse af rigelig Gødning. Jo
kraftigere Afgrøden bringes til at vokse til, desto
bedre kan denne selv undertrykke U., idet
Kulturplanterne gennemgaaende formaar at drage
mere Nytte af gode Ernærings Vilkaar end U.
5) Rigelig og velrenset Udsæd. For tynd
Udsæd giver for tynd Plantebestand, hvilket
atter betinger rigeligere Plads for U., medens
tæt Plantebestand hemmer U. Al Udsæd maa
ved omhyggelig Rensning være fuldstændig
befriet for Ukrudsfrø.
6) Afgrødernes Renholdelse i
Voksetiden. Paa mindre Pletter i Marken kan
almindelig Haandlugning foretages. Lugning er
navnlig at anbefale, hvor en ondartet
Ukrudsplante nylig er indvandret paa en Ejendom.
Med et lidet Arbejde kan man herved ofte
forebygge videre Udbredelse. Ukrudsplanter, hvis
Frø vanskelig kan sorteres fra det paagældende
Kulturfrø, bør luges bort fra det Areal, hvorfra
man vil tage Udsæd til næste Aar (f. Eks. Klinte
i Hvede og Rug, Hejre i Rug). Til Lugning i
større Udstrækning har været anvendt særlige
Lugemaskiner, fortrinsvis mod Agerkaal;
Virkningen er dog kun ringe. Oprykning eller
Afstikning af Tidsler o. l. Rod-U. kan foretages
med ganske god Virkning. Ved Radsaaning
anvendes forskellige Former af Hakning og
Radrensning. I Kornmarker anses saadan Hakning
som oftest for uoverkommelig, naar
Arbejdskraften er knap og kostbar, idet man vanskelig uden
Afgrødetab her kan gaa op til saa stor
Rækkeafstand, at Hestekraft kan benyttes med Fordel.
Ved Dyrkning af Rodfrugter, Kartofler,
forskellige Frøafgrøder m. m. gives derimod i Reglen
saa stor Afstand mellem Rækkerne, at der her
kan benyttes særlige Renseredskaber til
Hestekraft (se Hakfrugter, Hakke,
Hakning og Radrenser). I indeværende
Aarhundrede er der fremkommet to særlige
Metoder til Bekæmpelse af Frø-U. i
Vaarsædmarkerne, særlig Agerkaal, Ager-Sennep og Kiddike,
hvilke tre tilsammentagne maa betegnes som det
mest ondartede Frø-U. i Danmark. Den ene af
disse Metoder er »Ukrudsharvning«. Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
