Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uldall, Peter - Uldfedt - Uldgarn - Uldhaar - Uldmus - Uldrygge - Uldspinding - Uldstøv - Uldsved - Uldum - Uldurt - Uldvægt - Ule, Ernst H. G. - Uleåborg - Uleåborg Län
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uldall, Peter, dansk Højesteretsadvokat, f.
i Assens 29. Juni 1743, d. i Kbhvn 11. Novbr
1798, Student 1755, cand. theol. 1759, cand. jur.
1763, Højesteretsadvokat 1769, Generalfiskal 1783,
1788 desuden Viceborgmester i Kbhvn, 1796 Ejer
af Godserne Høvdingshus (Høvdinggaard) og
Liliendal med Østergaard. Udrustet med faglig
Dygtighed, veltalende, litterært og videnskabelig
interesseret, dertil en retsindig, taktfuld og
tiltalende Personlighed, indtager U. en smuk Plads
som en af sin Samtids bedste Mænd; hans
juridiske Skarpsind var forenet med bon sens og
psykologisk Sans, Egenskaber, der tydelig
præger hans Defensorater for Dronning Caroline
Mathilde, som selv havde ønsket ham til
Forsvarer, og for J. F. Struensee. U.’s Optræden
som Aktionærernes Talsmand i den
opsigtvækkende Bedragerisag i det asiatiske Kompagni
vakte O. H. Guldberg’s rasende Forbitrelse; U.’s
Indlæg i denne Sag er trykt i forskellige
Skrifter fra 1772, 1775 og 1778; i øvrigt var hans
litterære Virksomhed kun ringe. U.’s Bogsamling
kunde næsten maale sig med Suhm’s; hans
Haandskriftsamling skænkedes til det kgl.
Bibliotek. U.’s »Efterladte Optegnelser
(Memoranda)« udkom 1914.
Fz. D.
Uldfedt, se Lanolin.
Uldgarn, se Garn, S. 439.
Uldhaar, d. s. s. Lanugo (s. d.).
Uldmus, se Haremus.
Uldrygge (Eriodoridæ eller Formicariidæ),
en Gruppe sydamerikanske Skrigefugle med
temmelig kort, kraftigt Næb med Tand i
Randen, ret korte Vinger og kraftige Ben. Fjerene
paa Ryggene er ejendommelig uldagtige.
O. H.
Uldspinding, se Uld.
Uldstøv, Affald fra Udkartningen og
Overskæringen af Klædestoffer. Bruges til
Føjlstapeter og som Gødningsemne.
Uldsved, se Lanolin.
Uldum (1330: Wollum), Sogn, Sogne- og
Stationsby i det sydøstlige Nørrejylland (Nørvang
Herred, Vejle Amt). Byen, som ligger 16 km
N. f. Vejle og i samme Afstand V. f. Horsens,
er Station paa Privatbanen Horsens—Tørring,
og 1925 havde den 701 Indb. (1916: 488, 1901:
485). Der er her Kirke, Præstegaard, Skole,
Folkehøjskole, oprettet 1849 (den næstældste i
Danmark), ny Bygning 1905; privat Kostskole,
Forsamlingshus (1888), Apotek, Kro, Afholdshjem,
Markedsplads, U. Sogns Spare- og Laanekasse,
oprettet 1871 samt Filial af Horsens Bank.
Endvidere Mølle, Savværk, Maskinværksted, Mejeri,
Elektricitetsværk (privat), anlagt 1906;
Jernbane- og Telegrafstation samt Postekspedition.
Paa en Høj i Byen er der 1874 rejst et
Mindesmærke for Digteren Poul Møller, og i et
Anlæg et lignende (1881) for Politikeren og
Lægprædikanten, Gaardejer Jens Jørgensen, begge
født i U. henholdsvis 1794 og 1806.
M. S.
Uldurt, se Museurt.
Uldvægt, engelsk: 1 Clove = 7 lbs, 1 Score
= 20 lbs, 1 Stone = 2 Cloves, 1 Tod = 2
Stones, 1 Pack = 12 Scores, 1 Wey = 6 1/2 Tods,
1 Sack = 2 Weys, 1 Last = 12 Sacks.
Ch. V. N.
Ule, Ernst H. G., tysk Botaniker og
Rejsende, f. 1854, d. 1915, var oprindelig Gartner.
Han rejste 1883 til Brasilien og opholdt sig der
og i andre Lande i Sydamerika til 1912, da han
vendte tilbage til Berlin. En Del af Tiden
(1895—1900) var U. Underdirektør ved
Nationalmuseet i Rio Janeiro. Han har som ingen anden
tidligere Forsker undersøgt meget store Dele af
Sydamerika i botanisk Henseende, tilvejebragt
meget omfattende Samlinger og gjort en
overordentlig Mængde biologiske Iagttagelser. Hans
Materiale har været Grundlag for en lang
Række Publikationer af meget stor Værdi for
Kendskabet til Sydamerikas Plantevækst. Ogsaa
Skrifter af økonomisk og kommercielt Indhold
foreligger fra U.’s Haand.
A. M.
Uleåborg [’u.leåbårj], finsk Oulu, Hovedstad
i U.’s Län i det nordlige Finland og ligger 528
km NNØ. f. Helsingfors ved Ule älvs Udløb i
den bottniske Bugt. (1917) 21941 Indb., kun faa
svensktalende. Byen er regelmæssig anlagt og
næsten udelukkende bygget af enetages
Træhuse. U. staar ved den i 1886 aabnede Jernbane
til Seinäjoki (Östermyra), 1903 forlænget til
Torneå, i Forbindelse med det finske
Jernbanenet. En anden Jernbane er paabegyndt N. om
Ule träsk til Nurmes i Karelen. U. har en
Udhavn ved Toppila Sund nogle faa km NV. f.
Byen. Der findes Savskærerier og Fabrikation
af Læder, Fodtøj og Trævarer. Der udføres
Tømmer, Tjære og Fisk og indføres Korn, Kul
og Industrivarer. Tæt ved U. danner Ule älv
Vandfaldet Merikoski, som leverer elektrisk
Drivkraft.
U. er anlagt i Begyndelsen af 17. Aarhundrede
paa en gammel meget besøgt Markedsplads
Ulahamn og fik Købstadsrettigheder 1610. Byen fik
Navn efter en paa en Holm i Elven liggende
Fæstning, der allerede 1590 var anlagt af Johan
III. Snart efter lod Karl IX opføre et Slot, der
1714 blev indtaget og delvis ødelagt af
Russerne. Det anvendtes som Vaabenarsenal, og da et
i Slottets Kælderrum liggende Krudtoplag 1793
antændtes ved Lynnedslag, blev Bygningerne
fuldstændig ødelagte ved Eksplosionen. —
Under Borgerkrigen 1918 indtoges U. af 800 Mand
af Regeringstropperne under Ritmester Ignatius
efter heftige Kampe mod 12000 Mand Russere
og Rødgardister.
M. H-n.
Uleåborg Län [’u.leåbårjs-], finsk Oulun
Lääni, omfatter Finlands nordligste Del med
et Areal paa 179007 km2 eller 46,08 % af hele
Finland. Af Arealet er 169019 km2 Land (94,4
%) og 9988 km2 Søer o. l. (5,6 %). I dette
Areal er medregnet Landskabet Petsamo
(Petschenga, Petsjenga), som Finland fik tildelt ved
Freden i Dorpat 1920, og som danner Finlands
Forbindelse med Ishavskysten (se Petsamo i
Supplementsbindet). U. L. grænser mod SV. til
den bottniske Bugt, mod V. til Sverige, mod N.
til Norge og det nordlige Ishav, mod Ø. til
Rusland og mod S. til Vasa og Kuopio Län. U. L.
optager saaledes de finske Dele af Lappmarken.
Blandt de største Indsøer nævnes Uleå träsk
(Oulujärvi) og Enare träsk (Inarijärvi). De
vigtigste Vandløb er Tana älv, der strømmer mod
N. og paa en lang Strækning danner Grænsen
mod Norge, Muonio og Torne (Tornio) älv, som
danner Grænsen mod Sverige, samt Kemi,
Simo, Ii, Kiimingin, Oulu, Siika, Pyha og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
