Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulf Jarl - Úlfljótr - Úlfr Óspaksson - Ulfr Uggason - Ulfsson, Jakob - Ulfstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde have hidset Sveriges Konge Anund
Jakob mod Knud. Vist er det, at Uvenskabet brød
ud i lys Lue, da de i Julen sad ved Skakspil,
og næste Morgen lod Knud ham dræbe i selve
Trefoldighedskirken i Roskilde (Julen 1026).
For Drabet maatte Knud udrede sin Søster
meget Gods i Mandebod. U. J. er Stamfader til
Danmarks Kongehus i Middelalderen.
J. O.
Úlfljótr, islandsk Landnamsmand og
Lovgiver, d. c. 930. U. var Søstersøn af
Thorleifr hinn spaki Hörðakárason,
Norges mest lovkyndige Mand i 1. Halvdel af
10. Aarhundrede. U. udvandrede til Island lige
efter 900 og bosatte sig i Lón i det sydøstlige
Island. Da største Delen af Island var
bebygget, begyndte Folk at savne, at der ingen
fælles Lov fandtes for hele Landet. U., der
dengang var henved 60 Aar, rejste da til Norge
(sandsynligvis 924) for at udarbejde en Lov til
Landets Indbyggere. Der tog han til sin
ovennævnte Morbroder, og med hans Bistand
udarbejdede han den første Grund- eller Landslov
for Island. Han benyttede Gulatingsloven som
Forbillede, for saa vidt det lod sig gøre; thi
baade han selv og de fleste islandske
Nybyggere stammede fra de Fylker i Norge, der hørte
under Gulating. U. var i 3 Aar optagen af sit
Lovgivningsarbejde, men siden vendte han hjem
til Island. Han lod sin Fostbroder
Grimrgeitskör (eller geitskór) undersøge hele
Landet for at vælge det heldigste Sted til den
fælles Tingforsamling, som skulde oprettes;
hans Valg faldt paa et Sted med storslaaet
Natur N. f. Ölfossvatn, der senere efter Altinget
blev kaldt Þingvallavatn og Stedet Þingvellir (se
Thingvellir). Her samledes nu Landets
Indbyggere, og U. fremsagde for dem den Lov, som
han havde udarbejdet, og som nu blev vedtagen.
Den fik Navn af U. og kaldtes Ulfljótslög.
En Fristat med en lovgivende og dømmende
Tingforsamling (Altinget) for hele Landet blev
saaledes oprettet. Da Loven ikke blev
nedskreven, maatte U. lære sine Landsmænd den
udenad, og hermed var hans Virksomhed afsluttet.
930 blev den første Lovsigemand Hrafn
Hængsson valgt. Ulfljotsloven er ikke opbevaret, men
en betydelig Del af den er sikkert gaaet op i
de islandske Love fra Fristatstiden (se Grágás),
uden at den lader sig udskille. Enkelte
Bestemmelser kendes, f. Eks. Begyndelsen, der
forbød Folk at sejle til Landet med gabende
Dragehoveder paa deres Skibe for ikke at
skræmme Landets Skytsaander. Af historiske
Kendsgerninger kan man ogsaa danne sig
nogen Forestilling om Indholdet i Ulfljotsloven.
Altinget med de vigtigste af dets Institutioner,
Vaartingene og Leiðartingene, er oprettede ved
den. Endvidere synes den at have indeholdt
forskellige Procesregler samt Bestemmelser om
Straffe og forskellige privatretlige Forhold.
(Litt. se Island, S. 572 og 596).
B. Th. M.
Úlfr Óspaksson, Staller, død 1066. U., der
var af en fornem islandsk Slægt, var med
Harald Haardraade under hans Ophold i
Konstantinopel. Efter at være vendt tilbage med
ham til Norge gjorde Kong Harald ham til sin
Staller og gav ham sin Svigerinde Jórunn
Thorbergsdatter til Ægte samt store Forleninger.
U. var en tapper og en begavet Mand og Kong
Harald’s mest trofaste Ven. Af U. findes et
smukt Vers, der vidner om hans Tapperhed.
Hans Sønnesønssøn var Eystein Ærkebiskop
(død 1188).
B. Th. M.
Ulfr Uggason, en islandsk Skjald omkring
Aar 1000. Denne mærkelige Mand kendes lidt
fra Njála- og Laxdælasaga samt Kristnisaga. I
den første omtales en Altingsstrid om en Arv,
som U. U. havde med en bekendt Høvding, men
han kom til kort. Vi faar heraf det Indtryk, at
han var en lidet stridbar Mand, og dette
Indtryk bekræftes ved hans Optræden under
Kristendommens Forkyndelse ved Tangbrand. Han
nægtede at stille sig fjendtlig til denne, da han
af en anden Skjald blev opfordret dertil.
Mulig var U. U. i sit Hjerte den ny Tro hengiven.
Mest kendt er han for sit Digt »Húsdrápa«,
forfattet om den prægtige, med Billeder smykkede
Hal, som den berømte Olaf Paa lod bygge paa
sin Gaard Hjardarholt. En Del af Digtet er
bevaret; deraf kan vi se, at Billederne var
hentede fra yndede mytologiske Emner, f. Eks.
Thor’s Møde med Midgaardsormen, der
beskrives særdeles livligt og kraftigt. U. U. har
hørt til de dygtigste Skjalde. (Litt.: F.
Jónsson, »Oldn.-oldisl. Litteraturhist.« I;
»Skjaldedigtning« I).
F. J.
Ulfsson, Jakob, stundom kaldet Örnfot
efter det Vaabenbillede, han førte, var
Ærkediakon i Växjö, da han 1470 af Paul II viedes
til Ærkebiskop i Uppsala. Han beklædte dette
Embede indtil 1514. U. var i Lighed med baade
sine Forgængere og sin Efterfølger paa
Ærkebispestolen unionsvenlig, men i Modsætning til
disse optraadte han i Almindelighed ikke
fjendtligt mod Sturerne og det
svensk-nationale Parti. Dog kom det 1497 til aabent Brud
mellem U. og Sten Sture. U. og det øvrige
Raad afsatte Sture fra Rigsforstanderposten;
denne belejrede U. paa hans Slot Stäket, men
en dansk Hær bragte U. Hjælp. I det hele taget
lettedes ved disse Begivenheder i høj Grad
Kong Hans’ Bestigen af den svenske Trone.
Senere forsonedes atter U. og Sten Sture. U.
har i kulturel Henseende Betydning, idet det
var under hans Protektion, at
Bogtrykkerkunsten indførtes i Sverige, og endvidere turde
Oprettelsen af Uppsala Universitet 1477 i en
væsentlig Grad kunne tilskrives ham. U.
nedlagde 1514 sin Værdighed som Ærkebiskop og
døde i en meget høj Alder i Mariefreds Kloster
1521. (Litt.: Sundberg, »Jakob U., Svea
rikes ärkebiskop 1470—1515« [1877]; Styffe,
»Bidrag till Skandinaviens historia« [IV, V,
1875, 1884]).
(A. S.). G. C. .
Ulfstand, uddød, navnlig i Skåne
hjemmehørende Adelsslægt, der førte to og en halv,
stundom tre, fra Skjoldets venstre Side
udgaaende sorte Spidser i Sølv, paa Hjelmen to paa
lignende Maade farvede Vesselhorn. Den
angives at være indvandret fra Tyskland. Som
Stamfader her i Landet nævnes en vis Gert
Minckwitz, som man vil vide var Fader
til Jacob Gertsen (d. 1410), der, efter at
have tjent Dronning Margrethe som Sekretær,
først blev Ærkedegn og siden — 1392 —
Ærkebiskop i Lund, i hvilken Egenskab han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
