Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Jacob - Ulfeldt, Jacob - Ulfeldt, Leonora Christina - Ulfeldtsholm - Ulfhild - Ulfila - Ulf Jarl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man rigtig kender Grunden dertil. 1570 optoges
han dog paa ny deri, endog paa sin tidligere
Aldersplads, og fik Aaret efter Dalum Kloster
og St. Knud’s Kloster i Odense i Pant. Han
brugtes meget ved forskellige Møder og i
diplomatiske Sendelser. En af disse blev i høj Grad
skæbnesvanger for ham. 1578 sendtes et
Gesandtskab med U. som Chef til Rusland for at
slutte en evig Fred med den russiske Kejser
Ivan IV Vassiljevitsch; Gesandterne blev
behandlede med stor Hensynsløshed af Kejseren,
næsten som Fanger. For ikke at blive holdt
tilbage i Rusland og for at forhindre, at dette
Rige straks begyndte Krig, gik U. til sidst ud
over sin Instruks og sluttede en Fred paa 15
Aar paa adskillig ugunstigere Vilkaar, end
Instruksen hjemlede ham Ret til. Ved sin
Tilbagekomst Nytaar 1579 blev U. modtagen
meget naadig af Kongen, men da denne siden
undersøgte Traktaten nøjere, blev han rasende
paa U. og nægtede at ratificere. U. søgte Hjælp
hos sin gode Ven, den indflydelsesrige
Statholder i Hertugdømmerne Henrik Rantzau, der
ogsaa skrev til Kongen for ham, men det hjalp
ikke. U. blev stævnet til at møde for
Rigsraadet 13. Juli, og Resultatet blev, at han
formedelst sin Overskridelse af Instruksen skulde
udstødes af Rigsraadet og miste sine Len, uagtet
han henviste til, at Kongen aldeles ikke
behøvede at ratificere Traktaten, da U. med Vilje
havde undladt forskellige Formaliteter.
Efter den Tid levede U. paa sine Godser,
væsentlig beskæftiget med litterære Sysler. Han
havde straks efter sin Hjemkomst begyndt at
udarbejde en Beskrivelse over Rejsen til
Rusland (den udkom i Frankfurt 1608 paa Latin),
og senere skrev han en kortfattet Fremstilling
af Danmarks Riges Historie 1333—1559. Efter
Frederik II’s Død gjorde han et Forsøg paa at
faa Oprejsning for den Krænkelse, han havde
lidt. Paa et Møde i Roskilde Domkirke i
Anledning af en Omtaksation af Rostjenesten
traadte han frem i Domkirken og udbad sig
først en Enesamtale med Regeringsraaderne,
som var til Stede, men fremsatte derefter,
inden han fik den, nogle heftige Anklager mod
Frederik II. Kansleren Niels Kaas lovede at
overveje Sagen og modtog det Forsvarsskrift,
U. havde med sig, men denne fik kort efter paa
Ringsted Landsting gennem en af Rigskansler
Arild Hvitfeld oplæst Erklæring fra
Regeringsraaderne en skarp Advarsel mod at
offentliggøre Forsvarsskriftet, da det indeholdt
Fornærmelser mod den afdøde Konge og Rigsraadet.
U. erklærede saa, at han kun havde villet
forsvare sig selv, ikke angribe nogen, og Sagen
endte dermed. U. døde Oktbr 1593. (Litt.:
»Biogr. Leks.«, XVIII; Troels-Lund, »Hist.
Skitser«).
L. L.
Ulfeldt, Jacob, dansk Rigskansler, f. 25.
Juni 1567, d. 25. Juni 1630, var Søn af
ovennævnte Rigsraad Jacob U. Han foretog fra 1581
særdeles vidtløftige Udenlandsrejser, der
endog strakte sig til Grækenland, Tyrkiet, Rhodos,
Cypern, Syrien og Ægypten. Først 1597 vendte
han hjem. Han var i den følgende Tid
Lensmand paa forskellige Slotte, blev 1607 Medlem
af Rigsraadet og 1609 Rigskansler. Den
Verdenserfaring og den Sprogkunskab, som U. paa
sine Rejser havde erhvervet sig, førte naturlig
til, at han blev meget benyttet ved
Underhandlinger med Udlandet, et Hverv, hvortil hans
rolige og mæglende Optræden gjorde ham
særdeles velskikket. Der var næsten ikke et Aar,
i hvilket han ikke var ude i en eller anden
diplomatisk Sendelse. Som de vigtigste kan
nævnes hans Sendelse til Nederlandene 1621,
der førte til Afslutningen af en Traktat, hans
Sendelse sammesteds hen 1625, som ligeledes
affødte en Traktat, og hans Deltagelse i
Fredsforhandlingerne i Lübeck 1629.
L. L.
Ulfeldt, Leonora Christina, se
Leonora Christina.
Ulfeldtsholm, Ulfeldsholm, se
Holckenhavn.
Ulfhild, se Niels.
Ulfila [’ul-] (Vulfila, Wölflein),
Biskop, Vestgoternes Apostel, f. c. 310, d. 383.
Allerede som ung var han Kristen og
Forelæser af den hellige Skrift for sine
Landsmænd, og da han i 30 Aars Alderen
(sandsynligvis 341) var blevet ordineret til Biskop af
Eusebius af Nikomedia, virkede han i de
følgende 7 Aar som Missionær blandt Goterne
hinsides Donau. En Forfølgelse tvang
imidlertid ham og andre kristne Vestgoter til at gaa
tilbage bag Donau, hvor de af Kejser
Constantius opnaaede Tilladelse til at danne en
kristelig Nybygd ved Foden af Hæmusbjergene i
Møsien. Her virkede han i 33 Aar som
Tilsynsmand for sine udvandrede Landsmænd, idet
han gentagne Gange foretog Rejser hinsides
Donau for ogsaa der at virke for
Kristendommens Udbredelse. Af Overbevisning var han
Arianer, og da Fordømmelsen af Arianismen
381 havde vakt Harme i gotiske kristne Kredse,
kom U. 383 til Konstantinopel for at drøfte
Stridsspørgsmaalene med de ortodokse
Teologer; men han døde, forinden
Forhandlingerne kom i Gang. Særlig Navnkundighed har han
vundet ved sin Oversættelse af Biblen paa
Gotisk; i Stedet for Runerne maatte han selv
skabe et gotisk Alfabet, og hans
Bibeloversættelse danner overhovedet Begyndelsen til den
germanske Litteratur. Oversættelsen af det
gamle Testamente, naturligvis foretaget efter
Septuaginta, er os kun bekendt gennem smaa
bevarede Brudstykker; derimod har vi mere
af det ny Testamente, først og fremmest
Teksten til de fire Evangelier i den saakaldte
Codex argenteus i Uppsala, som er skrevet med
Sølv- og Guldbogstaver paa purpurfarvet
Pergament (udgivet af Uppström 1854 med
Supplement 1857; Faksimileudgave ved Otto von
Friesen, 1927). Hovedkilden til var Viden om U. er
en Biografi af hans Discipel Biskop Auxentius
af Silistria (udgivet af Kauffmann, 1899).
H. M.
Ulf Jarl, dansk Stormand, gift med Knud
den Store’s Søster Estrid. 1022 satte Knud U. J.
til Høvding i Jomsborg; nogle Aar efter blev
han Thorkild Jarl’s Efterfølger som Rigsstyrer
i Danmark, mens Knud var i England. I Slaget
ved Helgeaa (1026) hjalp U. J. sin Svoger godt,
men i øvrigt berettes der, at Knud var bleven
ham gram — enten fordi han havde ladet
Hardeknud udraabe til Konge, eller fordi han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
