Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulibischeff, Ulibisjev - Ulietea - ulige - uligefinnet - ulige Tal - Uligheder - Ulighedstegn - Ulixes - Ulk - Ull eller Uller - Ulla - Ullen - Ullenhaug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ulibischeff, Ulibisjev [ulibi∫ef], d. s. s.
Oulibischeff (s. d.).
Ulietea, se Raiatea.
ulige. I Jagtsproget bruges dette Udtryk ved
Kron-, Daa- og Raavildt, naar der ikke er lige
mange Takker paa hvert Horn. En ulige
Seksender har f. Eks. tre Takker (Ender) paa det
ene Horn (Stang), to eller en paa det andet.
S. F.
uligefinnet, se sammensat Blad.
ulige Tal kaldes de hele Tal, der ikke er
delelige med 2, altsaa 1, 3, 5, 7 o. s. v.
Chr. C.
Uligheder udtrykker i Matematikken, at en
Størrelse er større end en anden, og skrives
ved Hjælp af Ulighedstegnene > og <,
saaledes at a > b og a < b betyder
henholdsvis, at a er større end b, og at a er mindre end
b. For Omformning af U. har man forskellige
Regler, saasom at en U. vedbliver at gælde,
naar man adderer samme Tal til dens to Sider
eller multiplicerer dem med samme positive
Faktor, medens Ulighedstegnet skal vendes om,
hvis man multiplicerer de to Sider med samme
negative Faktor, a ǂ b betyder, at a er
forskellig fra b.
Chr. C.
Ulighedstegn (mat.), se Uligheder.
Ulixes, se Odysseus.
Ulk (Cóttus), en Slægt af Panserkinder (s.
d.). Hovedet er bredere end den trinde, bagtil
kiledannede Krop; desuden er det fladt og
væbnet med Pigge og Knuder; det store Gab
har Raspetænder. To adskilte eller dog kun
lidet forenede Rygfinner; Brystfinnerne er
store; Bugfinnerne sidder under Brystfinnerne og
er smaa. Huden mangler Skæl, men indeholder
undertiden spredte Benknuder. Ingen
Svømmeblære. Denne, de nordlige Have tilhørende
Slægt omfatter c. 30 Arter. Det er dorske, men
graadige Fisk, som holder til ved Bunden paa
temmelig lavt Vand; de gemmer sig gerne i
Fordybninger, mellem Stene og Tang. Det er
i det hele Smaafisk, uden synderlig økonomisk
Betydning. Den almindelige U. (C.
scorpius) har 3 (4) Pigge paa Forgællelaaget
og en glat Sidelinie. Paa Ryg og Hoved er den
mørk, paa Siderne marmoreret med en lysere
Tegning og lys under Bugen, der hos Hannen
er orangefarvet. Dens Udbredelse naar fra
Spitsbergen til den engelske Kanal og fra
Grønland til Kap Hatteras, forekommer i alle
danske Farvande, fra Land saa langt ud paa
Dybet, som Plantelivet trives, og træffes i
Østersøen helt op til Uleåborg i Finland. Den bliver
c. 20—30 cm lang. Den langtornede U.
(C. bubalis) har paa Forgællelaaget 4 Pigge,
hvoraf den øverste udmærker sig ved en
anselig Længde, og Sidelinien er forsynet med
Bentorne. Denne Art, der er mindre end den
foregaaende, er udbredt fra det vestlige
Frankrig til det hvide Hav og Syd- og Vestisland;
den forekommer overalt paa de danske Kyster.
Hornulken (C. quadricornis) har Navn af,
at der oven paa Hovedet sidder 4 Benknuder.
Denne Art, der bliver 25 cm lang, har sit
egentlige Hjem i Polarhavet (arktiske
Amerika, hvor den er funden saa højt oppe som
paa 82 1/2° n. Br., det nordlige Grønland og
Sibiriens Ishav); desuden lever den i Hvidehavet
samt i den indre Østersø og nogle dermed i
Forbindelse staaende Søer (Vänern, Vättern,
Ladoga), hvor den opfattes som en Reliktform
fra Istiden. Flodulken (C. gobio) har kun
een tydelig Torn paa Gællelaaget; den bliver
kun 10—12 cm lang. Flodulken lever i
Ferskvand og er udbredt over hele det
mellemeuropæiske Lavland samt Sverige; i Danmark
kendes den kun fra Susaa paa Sjælland; desuden
forekommer den langs Østersøens Kyster. En
nærstaaende Art, Bjergulken (C.
poecilopus), kendes fra Karpatherne, Pyrenæerne,
Finland, Sverige (fra Småland op til
Lapmarken) og det sydøstlige Norge samt fra
Midtjylland (Skjern-Aaens øvre Løb, i Egnen
omkring Brande). — Om de U. nærstaaende
Slægter Agonus og Dactylopterus se
Panserkinder.
Ad. J.
Ull eller Uller, en af Aserne; nævnes som
Stifsøn af Thor, ɔ: som Søn af Sif, men
optræder aldrig personlig i Myterne. Ved
Hedenskabets Slutning var han kendt som stærk Kæmpe
og Bueskytte, man paakaldte ham i Tvekamp.
Navnet paa hans Bolig: ýdalir, d. v. s.
Taksdale, stemmer med hans Færdighed i
Bueskydning; Takstræet brugtes til at lave Buer af, og
oldnordisk ýr, »Taks«, bruges ogsaa i Betydning
»Bue«. Der er dog Spor af langt fyldigere
Dyrkelse i tidligere Tid; i et Eddakvad nævnes han
forrest blandt de paakaldte Guddomsmagter, en
Fortælling af kristen Oprindelse gør ham til
Gudehersker, da Odin er udstødt af Asernes
Kreds. Vidnesbyrd om denne større Dyrkelse
har vi i en Mængde norske og svenske
Stednavne, hvis første Led er Ull- eller Ullin-
(Navnene betyder »Herlighed« og »herlig«). Ogsaa i
danske Stednavne har man villet paavise hans
Navn: Udlejre af Ull-werthæ: Ulvig (dog
omstridt). Han synes at være den gamle
Gudekonge fra Tiden før Odin’s Indtrængen, og hans
Rolle har vistnok været den samme som Tir’s
eller Tyr’s hos Danske og andre Stammer af
samme Art: at være oprindelig Himmelgud.
(A. O.). G. K-n.
Ulla [’uja], 1) Flod i det nordvestlige
Spanien, udspringer i Provinsen Lugo og strømmer
under mange Krumninger mod V., indtil den i
Nærheden af Carril udmunder i en betydelig
Indskæring, Ria d’Arosa. U. er 120 km lang og
sejlbar i sit nedre Løb. — 2) Flod i det vestlige
Rusland, udspringer i den nordvestlige Del af
Guvernementet Mohilev og gennemstrømmer
derefter den nordlige Del af Minsk og den
sydlige Del af Vitebsk, indtil den udmunder i
venstre Bred af Düna. U. er 105 km lang og
indgaar som Led i det beresiniske Kanalsystem
mellem Düna og Dnjepr.
(H. P. S.). C. A.
Ullen, i norske Stednavne som Ullensaker
(Herred i Akershus Fylke) og Ullensvang
(Herred i Sogn og Fjordane Fylke) er utvivlsomt et
gammelt Gudenavn og sandsynligvis en anden
Form af Guden Ull’s Navn. Se »Norske
Gaardnavne« Bind II, S. 309 ff.
H. F.
Ullenhaug [-hä^ug], et Par km S. f.
Stavanger, et 131 m højt Punkt med Udsigtstaarn med
glimrende Rundskue over Jæderen, Stavanger
og Havet. Paa U. Afsenderstation for den
traadløse Telegrafforbindelse mellem Norge og De
Forenede Stater.
M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
