Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulrik, Frederik Ferdinand - Ulrik, Sara Birgitte - Ulrika Eleonora den Ældre - Ulrika Eleonora (svensk Dronning) - Ulriken - Ulriksdal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sanitetskollegium., men afskedigedes 1864. I Slesvig var
U. først Medarbejder af »Danevirke«, stiftede
derpaa 1856 »Vestslesvigsk Tidende« og var
ivrig Patriot, hvorfor han 1864 afsattes af
Tyskerne. Han rejste derpaa til Kbhvn, hvor han
var Distrikts- og Kommunelæge 1866—90. I 6
Aar var han Medlem af Borgerrepræsentationen
og fra 1868—87 af Sundhedskommissionen. —
I Kbhvn beskæftigede han sig navnlig med
Hygieine. Paa hans Initiativ stiftedes 1865
Arbejdernes Byggeforening, han vandt 1867 en af
Finansministeriet udsat Pris for en Afhandling om
Syge- og Alderdomsforsørgelseskassers Nytte og
Vigtighed. Som Borgerrepræsentant og Medlem
af Sundhedskommissionen var han meget
virksom navnlig m. H. t. Byens Byggeforhold
(Ombygningen af »Peder Madsens Gang«).
G. N.
Ulrik, Sara Birgitte, f. Tscherning,
dansk Blomstermalerinde, Datter af A. F.
Tscherning, f. paa Ørholm ved Lyngby 9. Juli 1855,
debuterede efter at have modtaget Vejledning
af sin Moder, Malerinden Eleonore Tscherning,
paa Charlottenborgudstillingen 1876 med tre
Arbejder, af hvilke især »Voksende
Foraarsblomster« udmærkede sig ved Ynde og Friskhed.
1877—79 udstillede hun endnu otte Billeder, dels
med afskaarne, dels med fritvoksende Blomster;
særlig Opmærksomhed vakte »Blaa Aakander i
et Bassin i Drivhusene paa Sølyst« (1878), ikke
mindst ved fin Farve og Lysfordeling, og
»Markblomster« (1879). Sidstnævnte Aar holdt hun op
at udstille.
(S. M.). A. Hk.
Ulrika Eleonora den Ældre, svensk
Dronning, Datter af Frederik III af Danmark
og Sofie Amalie af Braunschweig-Lüneburg, f.
11. Septbr 1656, d. 26. Juli 1693, formælet med
Karl XI af Sverige 6. Maj 1680. Brylluppet
fejredes med stor Tarvelighed paa Gaarden
Skottorp i Halland. Det var kort efter Freden i
Lund, og Giftermaalet mellem Karl og U. E.
var bestemt til at fremme en svensk-dansk
Tilnærmelse. Dette blev imidlertid ikke Tilfældet,
og i det hele taget kom U. E. aldrig til at
udøve nogen politisk Indflydelse; Ved sine ædle
Egenskaber, fremfor alt ved Gavmildhed og
Velgørenhed, blev U. E. i høj Grad elsket i
Sverige. Hun var ikke uden Sans for de skønne
Kunster og skal for øvrigt ogsaa have været
begavet. Hun var svag af Helbred og døde i en
ung Alder paa Slottet Karlberg, dybt savnet
af sin Gemal. U. E. havde haft 7 Børn, men
af disse døde 4 Sønner i en spæd Alder. De
overlevende var Karl (XII), Hedvig Sofie (gift
med Frederik IV af Holstein-Gottorp) og
Ulrika Eleonora (Dronning af Sverige). (Litt.:
O. Malmström, »Anteckningar rörande
Drottning U. E. d. ä. och Karl XI’s Hof«
[1898]).
(A. S.). G. C.
Ulrika Eleonora, svensk Dronning, Datter
af Karl XI og Ulrika Eleonora den Ældre, f.
23. Jan. 1688, d. 24. Novbr 1741. Den første
Gang U. E. spillede nogen politisk Rolle, var
da hun i Novbr 1713 under Karl XII’s Ophold
i Tyrkiet tog Sæde i det kongelige Raad og
var med til at sammenkalde Rigsdagen; de
Planer, som et vist politisk Parti nærede om at
gøre hende til Rigsforstander, lykkedes
imidlertid ikke. 24. Marts 1715 formæledes U. E.
med Fredrik, Arveprins til Hessen-Kassel.
Forholdet mellem hende og hendes Broder, Karl
XII, var hjerteligt, og deres Brevveksling giver
Bevis for den Hengivenhed, de nærede for
hinanden. Efter Karl’s Død lod U. E. sig udraabe
til Dronning
ifølge Arveret,
skønt denne
strengt taget ved
hendes
Giftermaal, der var
sket uden
Rigsdagens Samtykke, var forbrudt.
Hun erklærede
at ville afstaa
fra Enevælden,
lod Görtz’
Tilhængere
fængsle og ophævede
de paa
Enevældens sidste Tid
trufne
Foranstaltninger.
Armeen vilde imidlertid ikke godkende
Arveretten, og da Rigsdagen viste sig at være af
samme Mening, maatte U. E. bøje sig og lade
sig vælge til Dronning og maatte love at
underskrive den Regeringsform, Stænderne vilde
vedtage. U. E. var patriotisk, besjælet af en
stærk Retsfølelse og Pligttroskab, men hun var
svagt begavet og hun havde, opvokset som hun
var i Enevældens Principper, Vanskelighed ved
at sætte sig ind i de ny Forhold. Hun blev
ogsaa snart uenig med Kancellipræsident
Arvid Horn, som derfor fratraadte sit Embede.
U. E. havde ønsket at faa sin Gemal, hvem
hun var varmt hengiven, til Medregent, men
da denne Plan ikke kunde gennemføres,
frasagde hun sig Regeringen til Bedste for
Fredrik, der 24. Marts 1720 blev Konge. U. E.
skulde dog efter hans Død faa Kronen igen.
Hendes politiske Virksomhed var hermed
afsluttet, naar undtages, at hun ved en
Lejlighed, da Fredrik besøgte sit andet Land,
Hessen-Kassel, førte Regeringen i Sverige. (Litt.:
Malmström, »Sveriges politiska historia
1718-72«, 1. Del).
(A. S.). G. C.
 |
| Ulrika Eleonora. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
