Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Undset, Sigrid - Undsigelse - Undtagelsesværneting - undtaget Forbrydelse - Undue influence
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Menneskeskildringen og hendes sikre historiske
Viden. (Litt.: Elster, »Illustreret norsk
litteraturhist.« II, Side 766 ff; J. Bing, »S. U.«
[1924]).
E. S-n.
Undsigelse betegner en af en Person i Ord
eller Gerning fremsat Trusel mod en anden
Persons Liv, Helbred eller Velfærd og
berettiger ifølge dansk Straffelov § 299 den
undsagte til at fordre offentlig Sag anlagt ved
Domstolene til Afgørelse af, om den
undsigende skal stille Sikkerhed, og da hvilken, eller i
Mangel deraf hensættes i Varetægtsarrest paa
det Offentliges Bekostning. Samme Ret
tilkommer ogsaa den, der af en anden Person trues
med Brand eller anden Ulykke, selv om en
egentlig U. i den ovenangivne Forstand ikke
foreligger. Sikkerhedsstillelsen kan bestaa i
deponerede Værdier, men ogsaa tilvejebringes
paa anden Maade, f. Eks. ved at det paalægges
den undsigende at tage Ophold i en anden
Landsdel end den undsagte. Varetægtsarresten,
som efter Lovbudet først synes at kunne
indtræde ved Dommen, kan meget vel som
foreløbigt Sikringsmiddel dekreteres straks ved
Sagens Paabegyndelse, og faktisk begynder Sager
af den her omhandlede Art næsten altid med,
at den truende anholdes af Politiet. Forlanger
den undsigende, efter at være dømt, Fritagelse
for den stillede Sikkerhed, bliver Spørgsmaalet
herom under en offentlig Sag at afgøre af den
samme Domstol, for saa vidt ikke den
undsagte for Fogden erklærer sig enig i, at
Sikkerhedsstillelsen opgives. — Skønt U. i
Straffeloven kun betegner Trusler mod Enkeltmand,
kan der næppe være Tvivl om, at Domstolene
i paakommende Tilfælde vilde anse sig
berettiget til analogisk at anvende Bestemmelsen
paa U. mod Samfundets Retsgoder eller en
ubestemt Flerhed (f. Eks. Trusler om at
ødelægge en Bys Vandledninger — for saa vidt
Truslen da kunde tænkes realiseret af den
paagældende —, U. af en Forenings Medlemmer,
en Bys Borgere o. l.). I de fleste fremmede
Love, saaledes norsk Straffelov § 227,
medfører Trusler Straf, for saa vidt de er af en
vis Grovhed og egnede til at fremkalde
alvorlig Frygt, medens Adgang til
Sikkerhedsstillelse eller Varetægtsarrest paa ubestemt Tid ikke
kendes, lige saa lidt som U. som saadan
medfører Anvendelse af særlige Forskrifter. Paa
samme Maade er i Straffelovskommissionens
Udkast af 1923 § 240 hjemlet Straf af Bøde
eller Fængsel indtil 2 Aar for den, som paa en
Maade, der er egnet til hos nogen at fremkalde
alvorlig Frygt for eget eller andres Liv,
Helbred eller Velfærd, truer med at foretage en
strafbar Handling. — At U. ikke kan straffes
som Forsøg paa den paagældende Handling
følger af, at der til U.’s Begreb ikke hører
nogen Handling, hvorved Truslen søges
realiseret; der er jo i Almindelighed ogsaa et
Stykke Vej mellem Ord og Handling.
Foreligger imidlertid en saadan Handling, bortfalder
de for U. som saadan hjemlede Retsfølger, og
Straf for Forsøg paa den paagældende
Forbrydelse træder i Stedet.
A. Gl.
Undtagelsesværneting, se Værneting.
undtaget Forbrydelse (jfr. som Modsætning
kvalificeret Forbrydelse) foreligger,
naar en Forbrydelse en begaaet under særlig
formildende Omstændigheder, og Loven af
Hensyn til disse har opstillet et særligt (mildere)
Straffebud for dette Forhold. Som Eksempel
kan nævnes u. Tyveri (s. d.), u.
Bedrageri, der foreligger, naar den bedragerske
Handling er udøvet i en saa lidet betydende
Grad eller i øvrigt under saadanne særegne
Omstændigheder, at den har en mærkelig
ringere Grad af Strafværdighed end Bedrageri i
Almindelighed, u. Hæleri, der foreligger,
naar nogen, som redelig er kommen i
Besiddelse af stjaalne Koster, lægger Dølgsmaal paa
samme, naar de efterlyses, men det maa
antages, at han derved alene har ladet sig
bestemme af øjeblikkelig Forlegenhed eller Frygt.
Straffen kan i de nævnte Tilfælde gaa ned til
Bøder, ved u. Hæleri endog helt bortfalde,
ligesom den Forurettede kan lade Sagen bortfalde.
A. Gl.
Undue influence [’andju’inf£uəns] (eng.). I
eng. Ret gælder den Regel, at en Retshandel kan
erklæres ugyldig, naar en Person ved Udøvelsen
af et utilbørligt Tryk (U. i.) har faaet en anden
til at afgive et Løfte, der medfører en ubillig
Begunstigelse for Modparten. Reglen anvendes
særlig over for Gaver og Testamenter. Der
gælder derhos i engelsk Ret en særlig Regel om
Anfægtelighed af Retshandler, der indgaas med
Pengelaanere, og som paalægger Laantagerne
haarde og ubillige (harsh and unconscionable)
Vilkaar. En Regel svarende til den engelske om
U. i. haves i flere andre fremmede
Retsforfatninger, saaledes i den tyske borgerlige Lovbog.
Hvad nordisk Ret angaar, findes der i den
fælles nordiske Aftalelov (dansk Lov 8. Maj 1917)
§ 31 en Regel, der gaar ud paa, at hvis nogen
har udnyttet en andens Nød, Letsind,
Enfoldighed, Uerfarenhed eller et mellem dem
bestaaende Afhængighedsforhold til at betinge sig
Fordele, for hvilket der intet Vederlag ydes
eller dog kun et uforholdsmæssigt ringe, er den
Forurettede ikke bundet ved Aftalen. Denne
Regel er helt ny i dansk Ret (bortset fra nogle
specielle Tilfælde, jfr. saaledes Sølovens § 227
om Aftaler om Bjergeløn), medens lignende
Regler fandtes tidligere i de øvrige nordiske
Lande. Ved Siden af denne almindelige Regel
om Anfægtelighed af Aftaler paa Grund af
Ubillighed findes der i dansk Ret visse specielle
Regler desangaaende, saaledes den allerede
nævnte Regel i Sølovens § 227, Lov 6. Apr. 1855
§ 3 om Forbud mod højere Rente end 4—6 %
ved Udlaan mod Pant i fast Ejendom, og
Aftalelovens § 36 om Konventionalbøder, § 37,
der angaar Aftaler om, at Misligholdelse skal
bevirke fuldstændigt Bortfald af den
Misligholdendes Rettigheder samtidig med, at hans
Forpligtelser vedblivende bestaar i fuldt Omfang
(saadanne Vedtagelser findes ikke sjældent i
Leje- og Forsikringskontrakter), og § 38 om
Konkurrenceforbud. Men medens alle disse
Bestemmelser i hvert Fald som Hovedregel blot
medfører, at Aftalen bliver ugyldig i det
Omfang, i hvilket den findes ubillig, hjemler
Aftalelovens § 31 som nævnt fuldstændig
Uvirksomhed af den Forurettedes Løfte. Dog maa
som en Undtagelse fra dette sidste nævnes, at
hvis »Udnyttelsen« er foretaget af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
