- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
282

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomslag, Norges - Ungdomsskoler - Ungdomsskud - Unge England - Unge Europa - Unge Irland - Unge Italien - Unger, Carl Friedrich Hans - Unger, Carl Richard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er at arbejde for folkelig Oplysning paa
fuldnorsk Grund og for Samhold og Samarbejde
mellem Landets Ungdom. U. bestaar nu af 31
Fylkeslag, hvori er optaget i alt 1100 enkelte
Ungdomslag. Det samlede Medlemstal er (1927)
55000, og Organisationens Formue beløber sig til
5,5 Mill. Kr.; c. 500 af Lagene ejer sine egne
Forsamlingslokaler. Bondeungdomslagene i
Byerne har i Almindelighed et »Lagshruk« (Kafé,
Hotel e. l.) som Samlingssted for
Medlemmerne og til Understøttelse for sin Virksomhed. I
Forening med Studentmaallaget i Oslo har U.
siden 1902 udgivet »Norske folkeskrifter«.
Ungdomslagene er i stor Udstrækning tillige
organiserede som Foredragsforeninger
(Folkeakademier). I Beretningsaaret 1924—25 afholdtes i
disse 5202 Foredrag; af disse var 3385 paa
norsk Landsmaal. Lagene ejer ogsaa
Bogsamlinger paa i alt 26320 Bind, hvoraf 15300 paa
Landsmaal. U.’s officielle Organ er »Norsk
Ungdom« (tidligere »Bodstikka«), der udkommer
med et Nr. om Maaneden.
Wt. K.

Ungdomsskoler. Til Undervisning af den
Ungdom i Alderen mellem 14—18 Aar, som ikke
modtager Undervisning i Realskoler, Gymnasier
eller Fagskoler, er der flere Steder i Danmark
oprettet U. Undervisningen er privat og finder
Sted i Fortsættelsesskoler, Aftenskoler og
Efterskoler. Staten yder et aarligt Tilskud til denne
Slags Skoler, ligesom den ogsaa giver Støtte til
Uddannelse af Lærere og Lærerinder til U. —
En Ungdomsskoleforening blev
oprettet 29. Decbr 1915 med det Formaal at virke
for Oprettelsen især af kommunale U. —
Antallet af oprettede U. har i det sidste Tiaar været
nogenlunde jævnt voksende: I 1914—15 var 29
U. i Virksomhed, i 1918—19 var Tallet c. 180;
senere er de fleste gaaet over fra
Dagundervisning til Aftenundervisning med Afslutning Kl. 9.

Medens man i Danmark siden Skoleloven af
1814 har søgt at løse
Ungdomsskolespørgsmaalet ad Frivillighedens Vej, er der i flere andre
Lande gjort Forsøg paa at indføre
obligatorisk U. I Sverige gennemførte
Rigsdagen i 1918 enstemmig en Lov, der paabyder
obligatorisk Undervisning for svensk Ungdom;
i England vedtoges, ligeledes i 1918, en Lov
af lignende Indhold, og baade i Norge og
Tyskland har der i de senere Aar været arbejdet
for Indførelse af obligatorisk U. Det danske
Socialdemokrati har, især gennem sine
Repræsentanter inden for »Den store Skolekommission«
rejst Krav om og udarbejdet Lovforslag til
Oprettelse af obligatoriske U., men støttes ikke
heri af de borgerlige Partier, der hovedsagelig
nærer den Opfattelse, at Spørgsmaalet ligesom
hidtil heldigst løses ad Frivillighedens Vej og
med Støtte af Stat og Kommune.
H. Ky.

Ungdomsskud (bot.) kaldes saadanne Skud,
der uvist af hvilken Grund eller paa Grund af
forandrede Ernæringsforhold optræder paa en
ældre Plante og har samme Udseende (Farve,
Bladstilling, Bladform), som Planten i sin
første Ungdom havde, til Trods for, at den med
tiltagende Alder har skiftet Ydre. U. kan f. Eks.
optræde som »Rodskud« hos Eucalyptus, paa
Grene af visse Acacia-Arter, hos mange af
Cypresfamiliens Slægter og andre.
(V. A. P.). A. M.

Unge England kaldes den Gruppe af
engelske Adelsmænd, der 1841 samlede sig om den
senere Jarl Beaconsfield og satte sig til Opgave
at gennemføre en folkelig Udvikling under
aristokratisk Ledelse.
(E. E.). H. J-n.

Unge Europa var et revolutionært
Samfund, som i Apr. 1834 stiftedes i Schweiz af
Flygtninge fra forskellige Lande under
Mazzini’s Ledelse med det Formaal at omdanne
Europa til en Samling demokratiske Republikker:
»Frihed, Lighed og Menneskelighed« var
Valgsproget. Det dannedes ved en Sammenslutning
af flere lignende Samfund for enkelte Lande
(Frankrig, Italien, Polen, Tyskland). 1836
udvistes Lederne fra Schweiz, og dermed ophørte
det.
(E. E.). H. J-n.

Unge Irland, et politisk Samfund, som 1848
under Smith O’Brien’s Ledelse vilde løsrive
Irland fra det engelske Herredømme; var
grundlagt et Par Aar i Forvejen.
{E. E.). H. J-n.

Unge Italien (La giovine Italia) var et
republikansk Samfund, grundlagt 1831 af Mazzini
for at vinde Frihed og Uafhængighed for
Italien. Det knyttede sig 1834 til det »Unge
Europa«, og fra det udgik s. A. det mislykkede
Tog til Savojen.
(E. E.). H. J-n.

Unger [’oŋər], Carl Friedrich Hans,
tysk Maler og Grafiker, f. 26. Aug. 1872 i
Bautzen, uddannet i Dresden (senere Prof. ved
Akademiet her) og Paris (Académie Julien), vandt
Popularitet ved smukt komponerede, stiliserede
Arbejder som »Musa« (Dresdens Galleri),
»Skyer« (Magdeburgs Mus.), »Moder og Barn«
(Ravené’s Galleri i Berlin, 1908, og i Museet i
Chemnitz), »Skovbillede« (Leipzigs Mus.),
»Hvilende Kvinde« (Dresdens Galleri 1919). Paa den
baltiske Udstilling i Malmö saas et dygtigt
Dameportræt.
A. Hk.

Unger, Carl Richard, norsk
Sprogforsker, f. i Oslo 2. Juli 1817, d. 30. Novbr
1897 smst. U.’s akademiske Virksomhed — han
var Professor i germansk og romansk Filologi
— var kun af ringe Betydning. Derimod har
han indlagt sig stor Fortjeneste som Udgiver af
gamle norske, og islandske Tekster, i
Begyndelsen i Forening med P. A. Munch og Keyser,
senere alene. Saaledes udgav han flere
Redaktioner af de norske Kongesagaer, Bearbejdelser
al middelalderlige romantiske Digtninge samt
religiøse Skrifter (Homilier og Helgenlegender).
Disse Udgaver er alle meget omhyggelig
udførte og udmærkede sig fremfor deres
Forgængere ved Paalidelighed. Derimod kan de ikke
alle siges at bestaa for Nutidens Fordringer,
idet de kun mangelfuldt meddeler det
tekstkritiske Apparat, som er nødvendigt for en
videnskabelig Benyttelse af Litteraturen. Til dels
er flere Haandskrifter kompilerede, uden at der
i det enkelte er gjort Rede herfor, hvilket har
nødvendiggjort ny Udgaver. Medens U. var en
Mester i den gamle Prosastil, havde han ikke
trængt dybere ind i Skjaldesproget; hans
Gengivelse af Skjaldevers er gennemgaaende
mindre tilfredsstillende. I Bedømmelse af de gamle
Skriveres Særegenheder var U. fremragende og
har herom gjort mange værdifulde Iagttagelser.
(Litt.: »Norsk Forf.-Leks.« VI; S. Bugge i
»Arkiv f. nord. Fil.«, XV 94-99).
H. F.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free