Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungfennomanerne - Unggotik - Unggrammatikerne - Ungher - Ungmand - Ungouja - Ungrenæssance - Ungskov - Ungtyrker - Ungula - Ungulata - unguligrade - Ungulitsandsten - Ungvár - Ungventum, - Ungvis - Uniater - Unicorn Bay - Unicum - Uniform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ungfennomanerne (sjældnere kaldt
Ungfinner) skilte sig ud fra det almindelige
finsksindede Parti (se Fennomanni), fordi de
mente, at Partiets ledende Mænd for meget
gik paa Akkord i Forholdet til Svekomanerne
ved 1885 Aars Landdag; de vilde desuden, at
Partiet skulde ledes i en mere demokratisk,
frisindet og fremskridtsvenlig Retning saavel i
social som kulturel Henseende. Hovedorganet
blev fra c. 1890 »Päivälehti« i Hovedstaden,
hvor omkring en Del juridiske og litterære
Navne fylkedes: Jonas Castrén, L. Kivekäs,
Brødrene Aho, Brødrene Erkko, Arvi Järnefelt,
Minna Canth o. a. Trods Meningsforskelle blev
ogsaa i Sprogspørgsmaalet en frisindet Retning
raadende. I 1894 vedtoges et bestemt Program,
hvori Hovedvægten blev lagt paa Bevarelsen af
Statens Autonomi og Grundlovens
Ukrænkelighed, men hvori desuden gjordes Udkast til
vidtgaaende Reformer: Stemmerettens
Udvidelse, det finske Sprogs udstrakte Brug som
officielt Sprog, Forbedring af Smaabrugernes og
de jordløses Stilling, Udvikling af de kirkelige
Forhold i Retning af Samvittighedsfrihed,
almindelig Skolepligt, Oprettelse af
Arbejderforsikring og Arbejderbeskyttelse, Udvidelse af
Kommunernes Selvbestemmelsesret m. H. t. Salg
af alkoholholdige Drikke. Mænd som Th.
Homén, K. J. Ståhlberg, Th. Rein (delvis) var nu
traadt ind i Partiet; mange stod ogsaa i
Ledelsen af Arbejderbevægelsen, indtil denne i 1899
erklærede sig for socialdemokratisk. Omtrent
ved samme Tid begyndte den med Bobrikoff
indledede Undertrykkelsesperiode, og da
traadte Spørgsmaalet vedrørende Staten i
Forgrunden. Mellem de ledende er nu at nævne
foruden de førnævnte bl. a. K. Grotenfelt, E. N.
Setälä, O. Donner, E. Hjelt, P. E. Svinhufvud.
Partiet stillede sig afgjort paa det Standpunkt,
at Autonomi og Grundlov maatte urokkeligt
bevares ved passiv Modstand. Forholdene
medførte Forskydninger i den almindelige
Partistilling, og Bevægelsen fremkaldte Dannelsen af
»de konstitutionelt finsksindedes Parti«, som
dog — fordi »Päivälehti« blev ved med at være
Hovedorganet og efter dette Blads Inddragen
1904 »Helsingin Sanomat« — i daglig Tale
kaldtes med det oprindeligt af Modstanderne givne
Navn »Ungfennomaner« i Modsætning til
»Gammelfennomanerne«, som i det statslige
Spørgsmaal holdt paa en Eftergivenhedspolitik overfor
Undertrykkeren som den til et muligst heldigt
Resultat ledende. Den lykkeligt endte
Frihedskrig 1918 og den derved opnaaede statslige
Suverænitet blev Udgangspunktet for fuldstændig
nye Partidannelser.
Eva M.
Unggotik kaldes den tidligste Periode af
den gotiske Stil i Arkitektur og dekorativ Kunst.
I Stilens Hjemland, Frankrig, er
Bygningsværkerne fra Tiden c. 1140 til nogle Aartier ind i
13. Aarh. unggotiske; i andre europæiske
Lande kan der snarere tales om en »Overgangsstil«
mellem romansk og gotisk. Overalt møder vi
dog unggotisk Ornamentik, kendelig ved den
elegante Behandling af den romanske Stils
Planteornamenter, og unggotisk Figurstil, der
ligesom Bygningskunsten udgaar fra
Ile-de-France (St. Denis, Reims). Smlg.
Bygningskunst, S. 328, og Gotik.
C. A. J.
Unggrammatikerne, d. s. s.
Junggrammatikerne (s. d.).
Ungher, se Unger, Caroline.
Ungmand, se Jungmand og Letmatros.
Ungouja, se Sansibar.
Ungrenæssance [-renə’saŋsə], de tidligste
Stadier af Renæssancetiden efter
Protorenæssance-Tilløbene, i det stilskabende Italien det
15. Aarh.’s Kunst (Quattrocento) indtil
Højrenæssancens Gennembrud c. 1500, i det
receptive Nordeuropa Tiden c. 1500—50, senere, jo
længere Stilen naar mod Nord. U.’s
karakteristiske Ornamentmotiver er overalt det antikke
Akantusværk. Smlg. Bygningskunst, S.
331, og Renæssance.
C. A. J.
Ungskov er et vagt Udtryk; oftest forstaar
man derved et Træsamfund, som vel er sluttet,
men hvor Individerne endnu ikke har afkastet
de nederste Grene, saaledes at man endnu ikke
har kunnet begynde at hugge ud deri.
C. V. P.
Ungtyrker var fra Begyndelsen af Sultan
Abd-ul-Hamid’s Regering i det moderne Tyrki
det Parti, der søgte den tyrkiske Stats Fremtid
betrygget gennem en Tilslutning til
vesteuropæiske konstitutionelle Ideer, og hvis første
Maal derfor var Indførelsen af et
parlamentarisk System. Oprindelig udgik U. fra en
Bevægelse af rent litterær Karakter, men den ny
Retnings ivrige Beskæftigelse ved Vesteuropas,
særlig Frankrigs, Skønlitteratur medførte snart
ogsaa Sysselsættelse med Vesteuropas politiske
Ideer, og der stiftedes en politisk
Organisation, Terekki u Ittihâd (Fremskridt og Enhed).
Sultan Abd-ul-Hamid forfulgte bestadigt U.,
men ved Revolutionen i 1908 (se Tyrkiet:
»Historie«) sejrede disse. Deres vigtigste
Fører, Enver Pasha, som blev sit Lands onde
Aand, drev Tyrkiet ind i Verdenskrigen paa
Centralmagternes Side, og det blev derfor kun
en logisk Følge af Enver’s Forblindelse, at den
nye nationale Bevægelse, der under Mustafa
Kemal Pasha førte til Tyrkiets Genrejsning
efter Nederlaget, vendte sig fjendtligt mod U.,
der nu behandledes med den samme
Utaalsomhed, som de selv tidligere havde udvist.
J. Ø.
Ungula [’oŋ’gula] se Hov.
Ungulata, se Hovdyr.
unguligrade [-ðə], se digitigrade.
Ungulitsandsten, en porøs, gullig, til den
kambriske Formation hørende Sandsten, der
især forekommer i Estland.
J. P. R.
Ungvár [’ungva.r], se Užhorod.
Ungventum, se Salve.
Ungvis [’oŋgvis] (lat.), Negl.
Uniater, se unerede Grækere.
Unicorn Bay, [’ju.nikåən-’bei], se
Spitsbergen.
Unicum [’u’-j (lat.), noget enestaaende i sin
Slags, eneste Eksemplar (f. Eks. af en Bog) o. l.
Uniform (lat.) er den ensartede Beklædning,
hvis Hensigt det er at betegne Bæreren som
hørende til en bestemt Hær, et bestemt Vaaben
(Afdeling) m. m. En saadan ensartet
Beklædning kommer frem i Begyndelsen af 18. Aarh.
og finder først Anvendelse paa Officererne,
senere paa hele Afdelinger. U.’s Hensigt er
desuden at vække Stands- og
Sammenholdsfølelsen, og den bør derfor have et tiltalende
Udseende, om end dens Brugbarhed for Tjenesten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
