- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
298

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Universitetsundervisning - University extension - Universum - Unjamvesi - Unjoro - Unkiar-Skelesi - Unna (se Una) - Unna (By) - Uno actu - Unoder - Unofokal - uno tenore - Unruh, Fritz v. - Unruh, Hans Victor von - Unse - Unsgaard, Iver Johan - Unsha, Unža

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

U. — Om U. i Norge og Sverige se
Arbejderakademier og Lærer.
(G. T.). V. M.

University extension [ju.ni’və.səti-iks’ten∫ən]
(eng. »Universitetsudvidelse«) er Navnet paa en
Bevægelse for dels at udbrede videnskabelig
Dannelse i Kredse, der ønsker at skaffe sig en
saadan, og dels at hjælpe dem, der føler Trang
til at følge Videnskabens Udvikling. Forsøget
paabegyndtes 1873 af Universitetet i Cambridge,
nærmest efter de Erfaringer, en Lærer ved
Trinity college i Cambridge, James Stuart, og
nogle af hans Venner havde gjort med private
Forelæsninger med samme Formaal, han
havde begyndt 1867 i Nordengland. Formaalet
søgtes naaet ved, at yngre Universitetslærere holdt
Rækker af Forelæsninger paa de Steder, hvor
man ønskede saadanne og var villig til at
bestride Udgifterne derved. Fra Cambridge bredte
denne Bevægelse sig stærkt. 1876 dannedes The
London society for the extension of university
teaching
; Oxford og flere andre engelske,
skotske og irske Universiteter sluttede sig til
Bevægelsen, og denne forplantedes snart til det
øvrige Europa og Amerika; i Slutningen af
1890’erne naaede den til Danmark. Smlg.
Universitetsundervisning. (Litt.:
Wilkens, »Universitet og Folkedannelse« [Kbhvn
1896]; Gerson Trier, »Folkeuniversiteter«
[i »Dansk Tidsskrift«, Septbr 1898]).
V. M.

Universum, se Universet.

Unjamvesi (»Maanelandet«), Landskab i
Østafrika, britisk Mandat Tanganyika Territory,
mellem 3° og 6° s. Br., indtager den midterste
Del af Landet mellem Tanganjika-Søen og det
Indiske Ocean og bestaar af udstrakte Plateau-
og Bakkelandskaber, der ligger 1—2000 m over
Havet. Det er ganske frugtbart, og Agerland
veksler med Savanner og spredte Skovpartier.
Beboerne hører til Bantu-Folkene og anvendes
hyppig som Bærere for Karavanerne. U. var
ikke en samlet Stat, men delt i flere
Negerriger, der ofte laa i Krig indbyrdes, saaledes
Usukuma mod N., Unjanjembe i
Midten, Ukimbo i S., o. a. I Midten af forrige
Aarhundrede trængte Arabere fra Sansibar ind
i Landet som Slavejægere og gjorde Tabora
til Hovedstation for Karavanvejene. 1890 kom
det under tysk Herredømme, og 1919 blev det
britisk Mandat. Jernbanen fra Kysten til
Tanganjika gennemkrydser Landet.
C. A.

Unjoro, Unyoro, Negerlandskab i
Mellemafrika, ligger ved Østsiden af Albert Njansa
og hører fra 1894 til det britiske
Uganda-Protektorat. Hovedbyen er Masinde.
C. A.

Unkiar-Skelesi, tyrkisk
Hunkiar-iskele-si, nordlig Forstad til
Konstantinopel, meget smukt beliggende paa den asiatiske
Bred af Bosporus. Mest bekendt er det skønne
Slot, bygget af rødt og hvidt Marmor; her
sluttedes 8. Juli 1833 Forlig mellem Tyrkiet
og Rusland (se Rusland, S. 586).
N. H. J.

Unna, se Una.

Unna [’ona], By i preussisk Provins
Westfalen, Regeringsdistriktet Arnsberg, 18 km Ø. f.
Dortmund ved den østlige Ende af Ruhrs
Kulbassin, har (1925) 18463 Indbyggere.
Fabrikation af Maskiner, Staaltraad, Kemikalier. I
Nærheden Kulgruber og den store Saline
Königsborn, der aarlig leverer c. 1600 t Salt, og
med hvilken er forbundet et Saltbad. U. var
tidligere Hansestad og befæstet.
(Joh. F.). O. K.

Uno actu (lat.), ved een Handling.

Unoder, hos Heste, se Uvaner.

Unofokal, fotografisk Objektiv. Ukittet,
symmetrisk Dobbelanastigmat.
C. E. A.

uno tenore (lat.), i eet Aandedrag, i eet Køre.

Unruh [’onru.], Fritz v., tysk Forfatter,
f. 1888, har skrevet historiske Dramaer som
»Louis Ferdinand, Prinz von Preussen« og
»Bonaparte« (1927), fremdeles det mærkelige
Skuespil »Offiziere« (1912), det dramatiske Digt
»Vor der Entscheidung«, Tragedien »Ein
Geschlecht«, Dramaet »Hinrich von Andernach«
og Skildringen »Opfergang«. Baade i hans
Skuespil, i hans »Reden« og i Rejseskildringerne
»Flügel der Nike« mærkes Krigens og
Efterkrigstidens Indflydelse paa en følsom og
dybsindig Digterpersonlighed.
C. B-s.

Unruh [’onru.], Hans Victor von,
preussisk Ingeniør og Politiker (1806—84), var
Søn af en Generalmajor og 1829—43
Vandbygningsinspektør. Han ledede senere Bygningen
af et Par Jernbaner og blev deres Direktør. 1848
valgtes han til Nationalforsamlingen, spillede
en vigtig Rolle og blev i Oktbr dens Formand;
gjorde Indsigelse mod dens Forlæggelse fra
Berlin til Brandenburg. Ogsaa 1849 hørte han
i 2. Kammer til Oppositionen, men trak sig
tilbage 1850 efter den ny oktrojerede Valglov og
gav sig af med flere industrielle Foretagender.
1859 var han med at grundlægge den tyske
Nationalforening, valgtes 1863 til Underhuset
(indtil 1879) og sluttede sig til Fremskridtspartiet,
men gik 1866 over til det nydannede
nationalliberale Parti. 1867—79 havde han Sæde i
Rigsdagen.
(E. E.). H. J-n.

Unse (lat. Uncia, 1/12 af det romerske As),
ældre Vægt i næsten alle Europas Stater,
særlig for ædle Metaller og Medicinalvarer, i
Danmark som Handelsvægt før 1861 = 31,215 g, for
Guld og Sølv før 1875 = 29,412 g, for
Medicinalvarer til 1858 = 29,821 g, varierer i øvrigt
omkring 30 g. I England 1 Troy-U. = 31,1035 g.
1 U. = 8 drams in measure = 2,84123 cl
(England), = 8 Dramma (Italien) og Dracma
(Spanien og Mexiko).
(N. J. B.). H. J. N.

Unsgaard, Iver Johan, f. 4. Septbr 1798,
d. 16. Septbr 1872, dansk Embedsmand og
Politiker, før 1848 en af Enevældens faste Støtter
som dygtig Rentekammerembedsmand, fra 1848
Stiftamtmand i Odense. Venlig stemt over for
den ny Tid, men med Modvilje mod Politik
var han dog Medlem gentagne Gange af
Landstinget og 1856—63 af Rigsraadet, endvidere
Indenrigsminister 1856—59 samt Minister for
Holsten og Lauenburg 1857—59.
H. J-n.

Unsha [’unзa], Unža, Navn paa to russiske
Floder, der begge hører til Volga-Systemet. 1) U.
i det nordlige Rusland udspringer i Guv.
Nord-Dvina, og strømmer mod S. og SV. gennem
Kostroma, indtil den udmunder i venstre Bred af
Volga lige over for Jurjevez. U. er 527 km lang og
sejlbar. 2) U. i det mellemste Rusland opstaar
i de sumpede Egne i den sydøstlige Del af Guv.
Vladimir, strømmer først mod N. og NØ. og
bøjer derefter skarpt mod S., idet den
strømmer i modsat Retning af Oka, indtil den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free