Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uri - Uri (se Limpopo) - Uria - Uriage - Urias - Urias-Brev - Urias-Post - Uriel - Urika - Urim og Tummim - Urin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Habsburg. I Begivenhederne 1291 og 1315 og
Grundlæggelsen af Edsforbundet tog U. levende
Del (se Schweiz). Efterhaanden afkøbtes
Abbediets og andre fremmede Grundbesidderes
Rettigheder i U. Rivninger mellem U. og
Milano medførte en lang Fejdetilstand og en Række
Felttog fra 1403 til 1440, af hvilke U. til Slut
gik ud som Sejrherre og beholdt Leventina-
eller Livinen-Dalen i Tessin som Vasalland.
Under Reformationen førte U. ligesom Schwyz
og Luzern stedse en streng katolsk Politik.
1798 blev Landet forenet med Schwyz,
Unterwalden og Zug til det helvetiske Kanton
Waldstätten. 1799 udbrød et Oprør, som Soult
dæmpede under stor Blodsudgydelse, og samme Aar
var U. Skuepladsen for voldsomme Kampe
mellem Franskmændene paa den ene Side og
Østerrigerne og derefter Russerne paa den
anden. U. blev ved disse Ulykker lagt næsten
øde. Ifølge Mediationsakten af 1803 blev U.
atter selvstændigt Kanton, men mistede dog
Livinen og sine Andele i de fælles
Lydlandskaber. I 19. Aarhundrede har U. tillige med de
andre Urkantoner udgjort Kernen af det
konservativ-ultramontane Parti i det tyske Schweiz,
og 1832 tog U. Del i Sarner-Bund og 1845 i
Sonder-Bund. Under Sonder-Bunds-Krigen
gjorde U. et sejrrigt Indfald i sit tidligere
Lydland i Tessin, men maatte dog overgive sig
efter Luzerns Fald (27. Novbr 1847).
Forbundsforfatningen af 1848 antog U. kun
modstræbende og stemte med stort Flertal mod dens
Revision i 1872 og 1874. Sin første kantonale
Forfatning vedtog U. 1850, og den underkastedes
Revisioner i 1879, 1886 og endelig 1888. En af
Aarsagerne til disse Revisioner i væsentlig
fremskridtsvenlig Aand var det friskere Pust,
der under Gotthard-Banens Anlæggelse kom ind
i Landet med de fremmede Forretningsfolk,
Teknikere og Arbejdere, og som rokkede ved
de gamle patriarkalske Tilstande. Efter at den
almindelige schweiziske Folkeafstemning af 18.
Maj 1879 havde fjernet Forbudet mod
Dødsstraf i Forfatningen, var U. det første Kanton,
der genindførte Dødsstraffen.
(H. P. S.). O. K.
Uri, se Limpopo.
Uria [’u’-], Navn for Lomvie-Slægten,
se Alkefugle, S. 516.
Uriage [y’ria.з}, fransk Badested i
Departementet Isère, 12 km fra Grenoble i meget
smukke Omgivelser. Der findes 2 Kilder, af hvilke
den ene indeholder Kogsalt og svovlsure Salte.
Den bruges til Drikkekure, til Inhalation,
Gurgling, Udskylninger samt til Bade. Den
anden er en Jernkilde, som udelukkende
anvendes til Drikkekure. Stedet søges mest af
skrofuløse og anæmiske Børn, samt af Patienter
med Hudsygdomme, Rheumatisme og
Nervelidelser. Sæson fra 25. Maj til 15. Oktbr.
E. F.
Urias [’u’-]> hebræisk Urîjâ, en Hetiter,
der stod i David’s Tjeneste, gift med Batsheba.
Medens han var i Krig, brød David hans
Ægteskab og forsøgte derpaa at føre ham bag Lyset
angaaende det Barn, som Batsheba skulde føde
(2. Sam. 11, 6—12). Da dette mislykkedes, sendte
David U. tilbage til Hæren, der bekrigede
Ammoniterne, og medgav ham et Brev til
Feltherren Joab; i Henhold til dette blev han sat
paa en farlig Post og faldt, hvorefter David
ægtede Batsheba.
J. P.
Urias-Brev [’u’-], Brev, der bringer
Overbringeren i Ulykke, kaldet saaledes efter den
Skæbne, Batsheba’s Mand Urias (s. d.) led. Paa
samme Maade tales om en Urias-Post, naar en
Mand sættes paa en Plads, der skal bringe ham
i Ulykke.
J. P.
Urias-Post [’u’-], se Urias-Brev.
Uriel [’u’-], en af den senere jødiske
Teologis Ærkeengle.
Urika, se Aphmat.
Urim og Tummim, Israeliternes
Orakellodder; i den senere Tid var U. o. T. anbragt i
Ypperstepræstens Brystskjold (se Efod).
J. P.
Urin (lat.) er den gennem Nyrerne
afsondrede og gennem Urinvejenes forskellige Afsnit
udtømte Vædske, som indeholder de af Blodet
udskilte Stofskifteprodukter, særlig
Hovedmassen af Kvælstoffet. U.’s Mængde er pr. Døgn
omkring 1,500 l. U.’s Vægtfylde er c. 1,020
(1,015—1,025), dens Reaktion hos Mennesket i
Almindelighed sur, men kan dog ogsaa være neutral
eller basisk. Den sure Reaktion skyldes
væsentlig Tilstedeværelsen af sure Salte, Fosfater.
Reaktionen varierer noget under forskellige
Forhold, idet den navnlig er afhængig af Fødens
Natur. Hos kødædende Dyr er U.’s Reaktion
sur, medens den hos Planteæderne er basisk. I
friskladt Tilstand er U. klar, men hurtig
danner sig en svævende, let Sky, den saakaldte
Nubecula, der antages at skyldes Sekretion fra
Urinvejenes Slimhinder. Ved Henstand, især i
Kulden, udskilles et Bundfald, hvis Farve
varierer fra graaligt til rødligt, Bundfaldet skyldes
en Udfældning af Urinsyrens Salte (Urater),
der river et af U.’s Farvestoffer med sig. Ved
længere Tids Henstand, især i Varmen, bliver
U.’s Reaktion basisk, idet Urinstoffet under
Indvirkning af Bakterier spaltes under Dannelse
af Ammoniak; som Følge af
Reaktionsændringen vil U. blive uklar, idet der sker en
Udfældning af Fosfater. U. har en ejendommelig
Lugt; ved Nydelsen af forskellige Spiser kan
denne Lugt forandres paa en karakteristisk
Maade, f. Eks. efter Asparges. Indtagelsen af
Medikamenter kan ogsaa forandre U.’s Lugt;
saaledes fremkalder Anvendelsen af Terpentin
Viollugt. U. har ligeledes en ejendommelig
Smag, der ved Sukkersyge bliver sød. Inden
mari lærte ad kemisk Vej at paavise Sukker i
U., maatte man hjælpe sig med at smage paa
den. U.’s gule Farve, der er mørkere eller
lysere alt efter Koncentrationsgraden, skyldes
forskellige Farvestoffer. Under sygelige Tilstande
antager U. mange forskellige Farver, rødlig ved
Tilstedeværelsen af Blod, brunlig eller grønlig,
naar der er Galdefarvestoffer til Stede (ved
Gulsot), ligesom ogsaa Nydelsen af mange
Medikamenter er i Stand til at fremkalde
forskellige Farvenuancer.
Pattedyrs U. bestaar først og fremmest af
Vand, dertil kommer saavel uorganiske Salte
som organiske Stoffer. Af de sidste, der
overvejende er kvælstofholdige, er Urinstof (s. d.)
langt det vigtigste. Endvidere findes Urinsyre,
der dannes ved Iltning af Purinbaser, og
Kreatinin, samt i ringe Mængde Hippursyre, der
derimod er til Stede i rigelig Mængde hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
