- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
345

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ussher, James - Ussi, Stefano - Ussing - Ussing, Carl Johannes - Ussing, Carl Theodor - Ussing, Henrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1625 blev han Ærkebiskop af Armagh. Den
engelske Regering var imidlertid ikke tilfreds
med det særlige irske Symbol, og 1634 fik den
de 104 Artikler ombyttede med de engelske 39
Artikler. 1640 forlod U. Irland, hvor
Forholdene efterhaanden var blevne ham for brogede,
og han slog sig saa ned i England, hvor han
levede Resten af sit Liv, ivrig sysselsat med
litterære Arbejder, æret og agtet af alle. Hans
Værker, der baade er mange og betydelige, blev
udgivne 1847 ff. med en Levnedsbeskrivelse af
C. R. Elrington.
A. Th. J.

Ussi [’usi], Stefano, italiensk Maler, f. 3.
Septbr 1822 i Firenze, d. 11. Juni 1901 smst.
Han var Elev af Firenze-Akademiet og
Pollastrini, uddannedes senere i Rom og blev
Professor ved sin Fødebys Akademi. Hans
»Hertugen af Athen fordrives fra Firenze«, der 1867
vakte en Del Opsigt i Paris, kom til Akademiet
i Firenze. Efter en Rejse til Ægypten malede
han for Khediven det omfangsrige »Den store
Karavane fra Kairo til Mekka« (1873), »Arabisk
Kavalkade« m. m. Til hans mest kendte Værker
hører »Bianca Capello, der søger at forgifte
Kardinalen af Medici« (1878).
A. Hk.

Ussing, dansk Slægt, der nedstammer fra
Niels Jensen til Ussinggaard i Korning
Sogn ved Horsens (1652—1726). En af hans
Sønner, Sognepræst til Lille Lyndby og Ølsted
Bagge Nielsen U. (1714—74), var Fader
til Hospitalsforstander i Ribe Niels U.
(1741—1823) og til Sognepræst i Lille Lyndby og
Ølsted, Provst Henrich U. (1743—1820).
Sidstnævnte var velbegavet og kundskabsrig, men
af et stridbart og slet Gemyt. Han var
indviklet i over 100 Processer, suspenderet i tre Aar,
tre Gange under Generalfiskalens Tiltale,
henved et Aar i Arrest og blev endog dømt til
Landsforvisning, idet han imidlertid
benaadedes. 1808 blev det befalet ham at nedlægge sine
Embeder. Han udfoldede en omfattende
Forfattervirksomhed. Blandt hans Skrifter kan
nævnes »Naadsensaaret i Danmark, dets Jura og
Rettigheder« (1776) og »Kirkeforfatningen i de
danske Stater« (I—VI, 1786—89), et stadig
benyttet Værk. Hospitalsforstanderen havde en
stor Børneflok, deriblandt Snedkermester i
Ribe Peder U. (1785-1872), hvis Søn var
Billedhuggeren Stephan Peter Johannes
Hjort U.
(s. d.), og Kontorchef i Kbhvn’s
Magistrat, Etatsraad Johannes Hjort U.
(1787—1866). Denne sidste var Fader til
Nationalbankdirektør, Dr. Juris Werner Jasper
Andreas U.
(s. d.), hvis Søn er
Nationalbankdirektør, Dr. jur. Carl Theodor U. (s.
d.), og til Prof. Johan Louis U. (s. d.), der
blev Fader til Dommer i Ægypten, Dr. jur.
Carl Johannes U. (s. d.), til Stiftsprovst,
Dr. theol. Henry Braem U. (s. d.), hvis
Søn er Prof., Dr. jur. Henry Blom U. (s.
d.), og endelig til Prof., Dr. phil. Niels
Viggo U.
(s. d.). I sit andet Ægteskab med Anna
Algreen, Datter af en Købmand i Kalundborg,
blev ovennævnte Provst H. U. Fader til
Generalprokurør, Konferensraad Tage
Algreen-U.
(s. d.). Dennes ældste Søn, Kontorchef i
Justitsministeriet, Kammerjunker Otto
Algreen-U.
(1835—85), blev Fader til
Forfatteren Flemming Algreen-U.
(1885—1927). En yngre, ugift Søn, Assistent i
Generaldirektoratet for Kbhvn’s Skattevæsen,
Kammerjunker, cand. jur. Frederik Algreen-U.
(1838—69), kendt som personalhistorisk og
topografisk Forfatter, skildres som et sjælden rigt
udstyret Menneske. Han optraadte bl. a. som
Medindbyder til »Augustforeningen«. Provst H.
U. var endvidere Fader til Distriktslæge i Sæby
Peter Staggemeyer U. (1800—38), hvis
Søn, Læge og Forstander for Jægerspris
Stiftelse, Prof. Conrad Wilhelm U.
(1835—1914), har efterladt Afkom.
P. B. G.

Ussing, Carl Johannes, dansk
Retskyndig, Søn af nedennævnte J. L. U., f. i Kbhvn 3.
Marts 1854, d. i Kairo 7. Maj 1896, Student 1871,
cand. jur. 1875, derefter i nogle Aar Officer,
1879 ansat i Justitsministeriet, vandt s. A.
Universitetets Guldmedaille for en
retsvidenskabelig Afhandling, 1883 til sin Død Medlem af de
internationale (blandede) Domstole i Ægypten
(Alexandria, Mansurah, Cairo), i Aarene
1888—91 Formand for Domstolen i Mansurah, Dr.
jur.
1893. Foruden nogle Tidsskriftartikler —
baade af juridisk og ikke-juridisk Art — har
U. skrevet Disputatsen »Om Afgørelsen af
Tvistigheder med Forvaltningen, særlig om
administrative Retter« (1893), der i noget forkortet
Form blev oversat af P. Dareste under Titlen:
Le contentieux administratif et la juridiction
administrative
(Kbhvn 1902). Store
Forhaabninger om et virksomt Liv i Retsvidenskabens og
det praktiske Retslivs Tjeneste blev afbrudte
ved U.’s tidlige Død.
Fz. D.

Ussing, Carl Theodor, dansk
Retskyndig, Søn af nedennævnte W. J. A. U., f. 22. Apr.
1857 i Flensborg, Student 1875, cand. jur. 1880,
Dr. jur. 1884, Auditør 1887, 1891 Assessor
(Dommer) i Kriminal- og Politiretten i Kbhvn, 1905
i Overretten smst., 1910 Justitiarius (Præsident)
smst., Direktør i Nationalbanken 1914—24.
Foruden sin Disputats »Anders Sandøe Ørsted som
Retslærd« (1884) og »Den vigtigste Retsreform«
(1896) har U., hvis Forfatterskab udmærker sig ved
Aandrighed og Friskhed, skrevet en Række
læseværdige Afhandlinger, bl. a. i »Ugeskrift for
Retsvæsen«, »Tidsskrift for Retsvidenskab«,
»Tilskueren« o. a. Hans Foredrag efter Alberti’s
Selvanmeldelse »Offentlig Moral« (1908) vakte
ualmindelig Opsigt. Som Justitiarius i
Overretten foranledigede han gennem Lov af 22. Decbr
1910 omfattende Ændringer i Rettens
Forretningsgang. Stærkt socialt interesseret har U.
særlig beskæftiget sig med
Ædruelighedsspørgsmaalet og med Arbejderspørgsmaalet, Medlem
saaledes af Ædruelighedskommissionen af 1903,
Formand for Kommissionen 1914—23, 1925
Formand for Overbevillingsnævnet; 1919—20
Formand for den faste Voldgiftsret, i hvis
Tilblivelse han havde en Hovedandel. Stillingen som
Direktør i Nationalbanken beklædte U. i en
vanskelig og farlig Periode, som han har
skildret i det omfattende Skrift »Nationalbanken
1914-24« (1927).
Fz. D.

Ussing, Henrik, Folkemindeforsker, f. i
Erritsø ved Fredericia 23. Juni 1877, som Søn
af Karetmager Rasmus A. U., blev 1905 ansat
som Adjunkt ved Sorø Akademi, og tog 1910
Doktorgraden paa en fortjenstfuld Afhandling
om »Det indbyrdes Forhold mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free