- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
346

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ussing, Henrik - Ussing, Henry Blom - Ussing, Henry Braëm - Ussing, Johan Louis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Heltekvadene i den ældre Edda«. 1915 udgav U. i
Foreningen »Danmarks Folkeminder«’s Skrifter en
værdifuld Skildring af sin Hjemegn »Minder fra
Erritsø« paa Grundlag af sin Faders og andre
gamle Erritsøboeres Fortællinger. 1918 blev han
efter Axel Olrik’s Død »Danmarks
Folkeminder«’ Formand og udgav i de følgende Aar en
Række fortrinlige sjællandske
Folkelivsskildringer opstaaet ved Samarbejde mellem U. og 3
glimrende sjællandske Folkemindemeddelere,
den gamle Gaardmand Ingvor Ingvorsen i
Ulstrup ved Haslev (Ingvor Ingvorsen’s
»Fortællinger om gammelt sjællandsk Bondeliv«
[1920]), Husmandskone Karoline Graves fra
Hallebyore ved Tissø (»Ved Halleby Aa« [1921])
og Gaardmandsdatteren Marie Christophersen
fra Højelse ved Køge (»Fra Hedeboegnen«
[1923]). Hertil slutter sig en fortrinlig Skildring
af den sønderjyske Ø Als’ gammeldanske
Kultur (»Det gamle Als« [1926]). U. har som
Folkemindeforsker mere interesseret sig for Folkeliv
og Folketro end for Folkedigtning; sit
Helhedssyn paa den gammeldanske Almuekultur har
han nedlagt i sin lærerige Fremstilling »Aarets
og Livets Højtider« (1925). Han har her
bestræbt sig for mest muligt at se med den
danske Bondes egne Øjne, næsten uden Hensyn til
tidligere Folketrosforskeres Teorier og
Synsmaader. Ogsaa som Stednavne- og
Folkemaalsforsker har U. vidst at gøre sig gældende,
navnlig ved Afhandlinger i Tidsskriftet »Danske
Studier«: »Stednavne i Erritsø Sogn« (1905), »Om
Sproget i St. St. Blichers Noveller« (1912), »Om
Bebyggelserne og Stednavnene paa -thorp«
(1917), »Danske Stednavnes Retskrivning« (1923)
o. fl.
H. El.

Ussing, Henry Blom, dansk Retslærd, f.
i Vejlby 5. Maj 1886, Student 1904, Cand. jur.
1910, 1914 Docent ved Kbhvn’s Universitet,
samme Aar Dr. jur., 1918 Jul. Lassen’s Efterfølger
som Professor, 1920 Medredaktør af »Ugeskrift
for Retsvæsen«. Særlig paa Formuerettens
Omraade har U. udfoldet en rig
Forfattervirksomhed, helt igennem præget af hans skarpe, klare
og sikre Tanke og usvigelige Nøjagtighed og
Grundighed. Foruden en lang Række
Afhandlinger og Anmeldelser i »Ugeskrift for
Retsvæsen«, »Juridisk Tidsskrift« o. a. har U. skrevet
Doktordisputatsen »Skyld og Skade« (1914),
»Bristende Forudsætninger« (1918) og sammen
med Jul. Lassen »Haandbog i Obligationsretten.
Speciel Del. I. Gave, Køb og Bytte« (1923),
hvorhos han 1919 og 1924 besørgede henholdsvis 2.
og 3. Udgave af Lassen’s »Lærebog i
Obligationsrettens specielle Del«, 1924 3. Udgave af
Lassen’s »Lærebog i romersk Privatret«; samme
Aar udgav han »Noter« til Lassen’s
Obligationsrets almindelige Del og »Tillæg til
Romerretten«. 1920 leverede U. en kommenteret Udgave
af Loven af 28. Juni 1920 om Indførelse af
dansk Personret m. m. i de sønderjydske
Landsdele. Efter Regeringens Anmodning afgav han
— i Forening med Prof. Axel Nielsen — 1926 en
Redegørelse for de retslige Spørgsmaal, der
knytter sig til en Indførelse af
Guldindløselighed af Kronen ved en definitiv Guldværdi lig
den engelske Shilling.
Fz. D.

Ussing, Henry Braëm, dansk Teolog
og Præst, f. 2. Juli 1855 i Kbhvn som Søn af
J. L. U., blev Student 1873, teologisk Kandidat
1877 og Lic. theol. (paa en Afhandling om
»Den kristelige Vished«) 1883. U.’s fremragende
videnskabelige Evner pegede hen mod
Universitetet, men han valgte Præstevejen og blev
1882 Sognepræst i Vejlby ved Aarhus. Da Carl
Jacobsen havde bygget Jesuskirken i Valby,
kaldede han U. til denne Kirke 1891, og her
virkede U., fra 1909 tillige som Provst for
Vestre Provsti, indtil han 1915 blev Sognepræst
ved Vor Frue Kirke og Stiftsprovst. Som
Prædikant hører U. til de betydeligste i vor Tid,
og han har altid samlet en stor Menighed.
Hans Interesser spænder over næsten alle
teologiske Discipliner, og paa flere af dem har
han ydet noget overordentligt. I første Række
maa nævnes hans store Missionshistorie:
»Evangeliets Sejrsgang ud over Jorden« (2.
Udgave 1908), fremdeles hans ovennævnte
Disputats og »Frants af Assisi« (1894). Men U. har
ogsaa i det praktiske kirkelige Arbejde været
en Fører paa flere og store Omraader, i
Søndagsskolesagen, i Kirkeforfatningssagen og
fremfor alt i den københavnske Kirkesag. For
Vækkelsesbevægelsen i den danske Kirke har han
arbejdet meget, ligesaa for Bibelskolen, hvis
Formand han er. U. er fremdeles Formand for
Kirkeligt Landsforbund af 1911 og for
Udvalget for de danske Udgravninger i Palæstina
og Medlem af en Række kirkelige Bestyrelser.
A. Th. J.

Ussing, Johan Louis, dansk Filolog og
Arkæolog, f. i Kbhvn 10. Apr. 1820, d. smst.
28. Oktbr 1905. Han tog 1842 filologisk Eksamen
og 1844 Magister- (= Doktor-) graden. I sin
Studietid havde han særlig været paavirket af
P. O. Brøndsted og Høyen og drog nu paa en
toaarig Rejse til Grækenland og Italien med
Studier over Arkæologi og Kunst for Øje. Efter
sin Hjemkomst blev han 1847 Lektor og 1850
Professor i klassisk Filologi og Arkæologi. Fra
denne Post tog han Afsked 1895, men fortsatte
under friere
Former sin
Universitetsgerning.
I 1851 var han
bleven Medlem
af
Videnskabernes Selskab, fra
1864 var han i
nogle Aar
Medlem af
Rigsdagens Folketing
og 1875-78 af
Undervisningsinspektionen for
de lærde
Skoler. Fremdeles
var han
1877—96 Provst for
Regensen og til
sin Død Medlem af Direktionen for
Carlsbergfondet. Som Videnskabsmand virkede U. saavel i
det filologiske som i det arkæologiske Fag. Hans
filologiske Hovedarbejde er en Udgave af
Plautus’ Komedier med latinsk Kommentar (T.
Macci Plauti comoediæ
, 1875—87) og af
Theofrast (Theofrasti Characteres; 1868). Sammen
med Madvig udgav han Livius (1861 ff.). 1893

J. L. Ussing.
J. L. Ussing.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free