- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
347

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ussing, Johan Louis - Ussing, Niels Viggo - Ussing, Stephan Peter Johannes Hjort - Ussing,

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skrev han en græsk Metrik. Betydeligt større
er det Antal arkæologiske Skrifter, der
foreligger fra hans Haand. I sin Ungdom udsendte
han (1849) en Afhandling, De Parthenone
ejusque partibus
, der lagde Grunden til en rigtig
Opfattelse af denne Tempelbygning, samt flere
mindre Afhandlinger og Skildringer. Omtrent
30 Aar senere foretog U. flere nye Rejser, og
hermed begyndte en ny og rigere Virksomhed;
som dens vigtigste Resultater skal her kun
anføres: »Den græske Søjlebygnings Udvikling«
(1894), »Om Vitruvius’ De architectura« (1896),
siden oyersat til Engelsk; »Om Tiryns« (1886),
»Pergamos« (1897), siden oversat til Tysk.
Desuden en stor Mængde mindre Afhandlinger,
mest i Videnskabernes Selskabs Skrifter og
Oversigter, samt i »Nordisk Tidsskrift for
Filologi« (Fortegnelse i sidstnævnte Tidsskrift, 14.
Bind, 1906). Desuden udgav han Høyen’s
Skrifter (1.—3. Bind, 1871—76) og en
Levnedsskildring af ham (1872). I 1895 og 97 deltog han i
Revisionen af Oversættelsen af det ny
Testamente. Han havde en Hovedandel i, at den
danske Undersøgelse ved Lindos paa Rhodos
(1903—05) kom i Stand.

Det var saaledes en stor Virksomhed, der
faldt i U.’s Lod, og han havde den Lykke til det
sidste at bevare sin Arbejdskraft. Fra sine
Elever mødte han megen Sympati, og i
Anledning af hans 80 Aars Fødselsdag udgaves et
Festskrift med en Række Afhandlinger. Og
havde han end til Tider ublide Kaar, tilkæmpede
han sig til sidst fra alle Sider almindelig
Højagtelse. Til sin høje Alder bevarede han et
ungdommeligt Sindelag med sund Sans og en
uforfærdet Fastholden ved, hvad han ansaa for Ret.
H. A. K.

Ussing, Niels Viggo, dansk Mineralog
og Geolog, f. i Kbhvn 14. Juni 1864, d. 23. Juli
1911, Søn af ovennævnte J. L. U. Efter i 1886
at være bleven polyteknisk Kandidat ansattes
U. som Assistent ved Universitetets
mineralogiske Museum og deltog samme Aar i en
Ekspedition til Upernivik Distrikt i Grønland; i de to
følgende Aar studerede han Mineralogi og
Geologi i Sthlm, München og Heidelberg. I
Somrene 1889 og 1890 var U. ekstraordinært ansat
ved Danmarks geologiske Undersøgelse og
foretog Undersøgelser i det nordlige Fyn. I
Efteraaret 1889 blev det overdraget ham at holde
mineralogiske og geologiske Forelæsninger ved
Universitetet. 1893 erhvervede U. sig den
filosofiske Doktorgrad ved Afhandlingen:
»Alkalifeldspaterne i de sydgrønlandske
Nefelinsyeniter og beslægtede Bjergarter«. 1895 udnævntes
U. efter Prof. Fr. Johnstrup’s Død til Prof. i
Mineralogi ved Universitetet og den
polytekniske Læreanstalt samt til Bestyrer af
Universitetets mineralogiske Museum; han kom
derved til at afslutte den af Johnstrup paabegyndte
Indflytning og Ordning af Universitetets
mineralogiske og geologiske Samlinger i den nye
Museumsbygning i Østervoldgade Nr. 7.
1897—1901 var U. atter ansat ved Danmarks
geologiske Undersøgelse og forestod Ledelsen af dens
Moseundersøgelser. 1900 og 1908 deltog han i
Ekspeditioner til Julianehaab Distrikt og
Ivigtut i Grønland. 1903 valgt til Medlem af
Videnskabernes Selskab.

Som U.’s Interesser og Studier oprindelig
mest omfattede Mineralogien og Petrografien,
omhandlede hans første videnskabelige
Arbejder mineralogiske og petrografiske Emner:
»Undersøgelser af Mineraler fra Fiskernæs i
Grønland« (Öfvers. Kongl. Vetensk. Akad. Förh.
Sthlm 1889), »Nogle Grænsefaciesdannelser af
Nefelinsyenit« (Forh. ved de skand.
Naturforsk. 14. Møde 1892), hans ovennævnte
Doktordisputats samt »Mikroskopisk-petrografiske
Undersøgelser af grønlandske Nefelinsyeniter og
beslægtede Bjergarter« (Medd. om Grønland,
Hefte XIV 1894). Hans Professorvirksomhed
førte ham imidlertid ind paa at beskæftige sig
mere med geologiske Spørgsmaal: »Danmarks
Geologi i almenfatteligt Omrids« (Danm. geol.
Unders. Skr. III R. Nr. 2, 1899, senere Udgave
1904); »Sandstengange i Granit paa Bornholm«
(Danm. geol. Unders. Skr. II R. Nr. 10, 1899);
»Kortfattet Lærebog i den almindelige Geologi«
(1901); »Mineralproduktionen i Danmark ved
Aaret 1900« (Danm. geol. Unders. Skr. II. R.
Nr. 12, 1902); »Om Jyllands Hedesletter og
Teorierne for deres Dannelse« (Overs. Vid. Selsk.
Forh. 1903); »Om et nyt Findested for marint
Diluvium ved Hostrup i Salling« (Vid. Medd.
Naturh. Foren. 1903); »Vulkaner og Jordskælv«
(Vidensk. Folkebibl. Studentersamfunds-Række
Nr. 5, 1904); »Om Floddale og Randmoræner i
Jylland« (Overs. Vid. Selsk. Forh. 1907);
»Dänemark« (Hdb. d. regionalen Geologie, 1910).
Imidlertid arbejdede U. stadig paa det
mineralogisk-petrografiske Omraade og udgav 1904 en
Beskrivelse af det hidtil ukendte Mineral
Kryolitionit fra Ivigtut. Som hans Hovedværk maa
betragtes Geology of the Country around
Julianehaab, Greenland
(Medd. om Grønland, 38,
1911), som han lige naaede at faa fuldført
inden sin Død.
(V. M-n.). O. B. B.

Ussing, Stephan Peter Johannes
Hjort
, dansk Billedhugger, f. i Ribe 15. Septbr
1828, d. i Kbhvn 19. Juli 1855, kom 1843 til
Kbhvn, Elev af Akademiet og af H. V. Bissen,
i hvis Atelier han bl. a. modelerede den ene af
Hestene foran Quadrigaen paa Thorvaldsens
Museums Tag. Udstillede 1845 to Buster,
senere ogsaa Statuer, Grupper og Relieffer. 1848
vakte Statuen »En Hyrdedreng«
Opmærksomhed; den mindre Guldmedaille vandt han ved
Relieffet »Thetis bønfalder Vulkan om Vaaben
til Achilles«. »Episode af Barne mordet i
Bethlehem« blev erhvervet til Ribe Domkirke; til
Statens Kunstsamlinger købtes »En Karl, som
vander sin Hest« og »To Børn, som har fanget
en Krabbe«. For »En Fiskerdreng« vandt han
den Neuhausen’ske Præmie, men da laa han
allerede dødssyg paa Frederiks Hospital. I
1857 udstilledes et i Marmor udført Eksemplar
af et af hans sidste Værker, »En badende
Pige«, der var købt af Kong Frederik VII.
(S. M.). P. J.

Ussing, Werner Jasper Andreas,
dansk Retskyndig og Politiker, Broder til
fornævnte J. L. U., f. 4. Marts 1818 i Kbhvn, d.
smst. 2. Decbr 1887, 1834 Student, 1838 cand.
jur., 1841 Volontær i Kancelliet, 1846 Kancellist,
1847 Assessor i Landsoverretten i Viborg, 1853
slesvigsk-juridisk Eksamen, 1854 Medlem af
Appellationsretten i Flensborg, 1856 af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free