Print (PDF) - On this page / på denna sida - Ussing, Johan Louis - Ussing, Niels Viggo - Ussing, Stephan Peter Johannes Hjort - Ussing,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skrev han en græsk Metrik. Betydeligt større er det Antal arkæologiske Skrifter, der foreligger fra hans Haand. I sin Ungdom udsendte han (1849) en Afhandling, De Parthenone ejusque partibus, der lagde Grunden til en rigtig Opfattelse af denne Tempelbygning, samt flere mindre Afhandlinger og Skildringer. Omtrent 30 Aar senere foretog U. flere nye Rejser, og hermed begyndte en ny og rigere Virksomhed; som dens vigtigste Resultater skal her kun anføres: »Den græske Søjlebygnings Udvikling« (1894), »Om Vitruvius' De architectura« (1896), siden oyersat til Engelsk; »Om Tiryns« (1886), »Pergamos« (1897), siden oversat til Tysk. Desuden en stor Mængde mindre Afhandlinger, mest i Videnskabernes Selskabs Skrifter og Oversigter, samt i »Nordisk Tidsskrift for Filologi« (Fortegnelse i sidstnævnte Tidsskrift, 14. Bind, 1906). Desuden udgav han Høyen's Skrifter (1.—3. Bind, 1871—76) og en Levnedsskildring af ham (1872). I 1895 og 97 deltog han i Revisionen af Oversættelsen af det ny Testamente. Han havde en Hovedandel i, at den danske Undersøgelse ved Lindos paa Rhodos (1903—05) kom i Stand. Det var saaledes en stor Virksomhed, der faldt i U.'s Lod, og han havde den Lykke til det sidste at bevare sin Arbejdskraft. Fra sine Elever mødte han megen Sympati, og i Anledning af hans 80 Aars Fødselsdag udgaves et Festskrift med en Række Afhandlinger. Og havde han end til Tider ublide Kaar, tilkæmpede han sig til sidst fra alle Sider almindelig Højagtelse. Til sin høje Alder bevarede han et ungdommeligt Sindelag med sund Sans og en uforfærdet Fastholden ved, hvad han ansaa for Ret. H. A. K. </chapter> <chapter name="Ussing, Niels Viggo"> Ussing, Niels Viggo, dansk Mineralog og Geolog, f. i Kbhvn 14. Juni 1864, d. 23. Juli 1911, Søn af ovennævnte J. L. U. Efter i 1886 at være bleven polyteknisk Kandidat ansattes U. som Assistent ved Universitetets mineralogiske Museum og deltog samme Aar i en Ekspedition til Upernivik Distrikt i Grønland; i de to følgende Aar studerede han Mineralogi og Geologi i Sthlm, München og Heidelberg. I Somrene 1889 og 1890 var U. ekstraordinært ansat ved Danmarks geologiske Undersøgelse og foretog Undersøgelser i det nordlige Fyn. I Efteraaret 1889 blev det overdraget ham at holde mineralogiske og geologiske Forelæsninger ved Universitetet. 1893 erhvervede U. sig den filosofiske Doktorgrad ved Afhandlingen: »Alkalifeldspaterne i de sydgrønlandske Nefelinsyeniter og beslægtede Bjergarter«. 1895 udnævntes U. efter Prof. Fr. Johnstrup's Død til Prof. i Mineralogi ved Universitetet og den polytekniske Læreanstalt samt til Bestyrer af Universitetets mineralogiske Museum; han kom derved til at afslutte den af Johnstrup paabegyndte Indflytning og Ordning af Universitetets mineralogiske og geologiske Samlinger i den nye Museumsbygning i Østervoldgade Nr. 7. 1897—1901 var U. atter ansat ved Danmarks geologiske Undersøgelse og forestod Ledelsen af dens Moseundersøgelser. 1900 og 1908 deltog han i Ekspeditioner til Julianehaab Distrikt og Ivigtut i Grønland. 1903 valgt til Medlem af Videnskabernes Selskab. Som U.'s Interesser og Studier oprindelig mest omfattede Mineralogien og Petrografien, omhandlede hans første videnskabelige Arbejder mineralogiske og petrografiske Emner: »Undersøgelser af Mineraler fra Fiskernæs i Grønland« (Öfvers. Kongl. Vetensk. Akad. Förh. Sthlm 1889), »Nogle Grænsefaciesdannelser af Nefelinsyenit« (Forh. ved de skand. Naturforsk. 14. Møde 1892), hans ovennævnte Doktordisputats samt »Mikroskopisk-petrografiske Undersøgelser af grønlandske Nefelinsyeniter og beslægtede Bjergarter« (Medd. om Grønland, Hefte XIV 1894). Hans Professorvirksomhed førte ham imidlertid ind paa at beskæftige sig mere med geologiske Spørgsmaal: »Danmarks Geologi i almenfatteligt Omrids« (Danm. geol. Unders. Skr. III R. Nr. 2, 1899, senere Udgave 1904); »Sandstengange i Granit paa Bornholm« (Danm. geol. Unders. Skr. II R. Nr. 10, 1899); »Kortfattet Lærebog i den almindelige Geologi« (1901); »Mineralproduktionen i Danmark ved Aaret 1900« (Danm. geol. Unders. Skr. II. R. Nr. 12, 1902); »Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse« (Overs. Vid. Selsk. Forh. 1903); »Om et nyt Findested for marint Diluvium ved Hostrup i Salling« (Vid. Medd. Naturh. Foren. 1903); »Vulkaner og Jordskælv« (Vidensk. Folkebibl. Studentersamfunds-Række Nr. 5, 1904); »Om Floddale og Randmoræner i Jylland« (Overs. Vid. Selsk. Forh. 1907); »Dänemark« (Hdb. d. regionalen Geologie, 1910). Imidlertid arbejdede U. stadig paa det mineralogisk-petrografiske Omraade og udgav 1904 en Beskrivelse af det hidtil ukendte Mineral Kryolitionit fra Ivigtut. Som hans Hovedværk maa betragtes Geology of the Country around Julianehaab, Greenland (Medd. om Grønland, 38, 1911), som han lige naaede at faa fuldført inden sin Død. (V. M-n.). O. B. B. </chapter> <chapter name="Ussing, Stephan Peter Johannes Hjort"> Ussing, Stephan Peter Johannes Hjort, dansk Billedhugger, f. i Ribe 15. Septbr 1828, d. i Kbhvn 19. Juli 1855, kom 1843 til Kbhvn, Elev af Akademiet og af H. V. Bissen, i hvis Atelier han bl. a. modelerede den ene af Hestene foran Quadrigaen paa Thorvaldsens Museums Tag. Udstillede 1845 to Buster, senere ogsaa Statuer, Grupper og Relieffer. 1848 vakte Statuen »En Hyrdedreng« Opmærksomhed; den mindre Guldmedaille vandt han ved Relieffet »Thetis bønfalder Vulkan om Vaaben til Achilles«. »Episode af Barne mordet i Bethlehem« blev erhvervet til Ribe Domkirke; til Statens Kunstsamlinger købtes »En Karl, som vander sin Hest« og »To Børn, som har fanget en Krabbe«. For »En Fiskerdreng« vandt han den Neuhausen'ske Præmie, men da laa han allerede dødssyg paa Frederiks Hospital. I 1857 udstilledes et i Marmor udført Eksemplar af et af hans sidste Værker, »En badende Pige«, der var købt af Kong Frederik VII. (S. M.). P. J. </chapter> <chapter name="Ussing,"> Ussing, Werner Jasper Andreas, dansk Retskyndig og Politiker, Broder til fornævnte J. L. U., f. 4. Marts 1818 i Kbhvn, d. smst. 2. Decbr 1887, 1834 Student, 1838 cand. jur., 1841 Volontær i Kancelliet, 1846 Kancellist, 1847 Assessor i Landsoverretten i Viborg, 1853 slesvigsk-juridisk Eksamen, 1854 Medlem af Appellationsretten i Flensborg, 1856 af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
