Print (PDF) - On this page / på denna sida - Usus-Ægteskab - Usødygtighed - ut - Utah
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være den ældste. Og at Erhvervelse af manus ved usus virkelig er et gammelt Retsinstitut, der gaar tilbage til Roms ældste Tider, bekræfter den historiske Undersøgelse. Efter den gængse Opfattelse er U.-Æ. et af den romerske Jurisprudens konstrueret Middel til at afhjælpe en Formmangel ved Ægteskabets Stiftelse ved coemptio eller confarreatio. Og i Sammenhæng hermed er der om den jur. Karakter af den Forbindelse, Teksternes historiske U. kom til Anvendelse paa, opstillet forskellige Formodninger. En Analyse af Teksterne fører imidlertid til at sondre imellem et historisk, kun manus stiftende U.-Æ., der er kommet til Anvendelse paa en i og for sig som gyldigt Ægteskab anerkendt Forbindelse, der da, af visse bestemte sociale og politiske Grunde, — allerede i Tiden før de XII Tavler — efter et Aars uafbrudt Samliv ipso jure beklædtes med manus, og et ældre primitivt, ægteskabs-stiftende U., der i Analogi med den ældste romerske Rets usucapio, Hævd (s. d.) kun har forudsat en anno continuo fortsat quasipossessio. At et saadant blot faktisk ægteskabeligt Samliv efter en vis Tid anerkendtes som retsgyldigt Ægteskab, kendtes i gammel dansk Ret. Efter jyske Lov blev den Slegfred »Adelskone og ret Hustru«, der med en Mand aabenlyst paa hans Gaard i tre Aar havde delt Bord og Seng og baaret Husets Nøgler. Den samme Retsregel fandtes i norsk Ret, blot at der her krævedes 20 Aar aabenlyst ægteskabeligt Samliv. For at forstaa de sociale Grunde, der i primitiv romersk Ret bag den formelt »juridiske« Overførelse af Grundsætningen om usucapio historisk kan forklare selve denne Overførelse, hvorved en blot faktisk Forbindelse tilsyneladende kun i Kraft af en kort Tids Varighed omdannedes til et civilretligt gyldigt Ægteskab, maa vi støttende os til Retssammenligningen søge at danne os en nøjere Forstaaelse af Oldtidens Opfattelse af »ret Ægteskab« i Forhold til andet aabenlyst vedvarende Samliv. Og vi vil da se, at Oldtidens primitive Ret mellem fuldgyldigt Ægteskab og andre, særlige Former for ægteskabeligt Samliv ingenlunde har draget saa dyb en Skillelinie som hidtil i Almindelighed antaget, men kendt et legitimt Konkubinat. Et saadant af Retsordenen anerkendt Frilleforhold kendtes i gammelgræsk, saavel i homerisk som i førklassisk attisk Ret (græsk Pallakie). Tydelige Rester af et ret analogt Forhold møder vi dernæst paa germansk Retsomraade ikke blot — som allerede antydet — i nordiske Retskilder, men ogsaa i vestgermansk og østgermansk Ret. Endelig har i indisk Ret gandharva vivaha, Gandharva'ernes »Hjemførelse« sikkert ikke været andet end en Variation af et saadant legitimt Konkubinat, et »Mindreægteskab« om man vil, der havde visse Retsvirkninger, navnlig med Hensyn til Børnene. I romersk Ret findes intet Spor af et saadant af Loven anerkendt Konkubinat. Det ældste Rom har derimod kendt et socialt taalt (ɔ: faktisk anerkendt) Konkubinat sui generis, der saavel subjektivt som objektivt adskilte sig fra den blot forbigaaende Kønsforbindelse. Aktuelt var dette Forhold kun en faktisk Forbindelse uden Retskraft, men potentielt havde det — i visse Tilfælde — en vis retlig Betydning. Efter en vis Tids Forløb (anno continuo) stiftede dette gammelromerske Pælikat ipso jure ved en analogisk Overførelse af Grundsætningen om usucapio et civilretligt gyldigt Ægteskab. Bag denne den primitive romerske Rets formelt »juridiske« Overførelse af Usucapionsreglen med dens Omformning af en blot faktisk ægteskabelig Forbindelse til et Retsforhold laa imidlertid sikkert ikke blot den i Oldtidens Ret almindelige Tendens til retlig at anerkende det allerede faktisk bestaaende, men ogsaa et Motiv, som er beslægtet med de Tanker, der ligger til Grund for den »Ægteskabsprøve« eller det »Prøveægteskab«, som vi under vekslende Former møder saavel hos Oldtidens som hos vor Tids primitive Folk. (Litt: C. W. Westrup, Quelques observations sur les origines du mariage par usus et du mariage sans manus dans l'ancien droit romain [Paris 1926]). C. W. W. </chapter> <chapter name="Usødygtighed"> Usødygtighed, se Sødygtighed. </chapter> <chapter name="ut"> ut, se Solmisation. </chapter> <chapter name="Utah"> Utah ['ju.ta. eller 'ju.tå.], Stat i U. S. A., ligger paa Vestsiden af Rocky Mountains midt i det vestamerikanske Bjergland mellem 37° og 42° n. Br. og 109° og 114° v. L. og grænser mod N. til Idaho og Wyoming, mod Ø. til Colorado, mod S. til Arizona og mod V. til Nevada. Arealet er 219955 km2 med (1920) 449396 Indbyggere. Naar bortses fra, at Wyoming bortskærer det nordøstlige Hjørne af U. langs 41° n. Br. og 111° 15′ v. L., har Staten Form af et Rektangel, hvis konventionelle Grænselinier er de ovenfor nævnte Breddekredse og Meridianer. I Henseende til Terrænet er U. helt igennem Højland, dels et stenet, ørken- eller steppeagtigt Plateauland, dels Bjergkæder, der hæver sig til henved 4000 m o. H., med deres mellemliggende Dalstrøg. Under 1200 m ligger kun Bunden af nogle Cañons i Colorado-Systemet. Den sydøstlige Del hører til Colorado-Plateauet og bestaar af højtliggende Plateauflader, hvorover enkelte, forlængst udslukte Vulkaner og Lakkolitter hæver sig, deriblandt Henry Mountains (3478 m). Colorado Floden og dens Kildefloder Green River og Grand River gennemstrømmer Plateauet i dybt nedskaarne Cañons. N. f. Colorado Plateauet strækker sig Uinta Mountains, hvis højeste Top er Gilbert Peak (4172 m); de danner Forbindelsen mellem Klippebjergene og Wasatch Mountains, som Vest for Colorado Plateauet strækker sig fra N. til S. gennem U. og danner Vandskel mellem Colorado Floden og Tilløbene til Saltsøerne i Great Basin. Wasatch Mountains naar i Mount Terrill 3535 m; Vest for Hovedkæden gaar endnu en Kæde, som er skaaret i Stykker af Floderne, men hæver sig til endnu større Højder (Mount Nebo 3560 m, Delano Peak 3730 m). Vestligere hæver sig endnu flere Kæder med nord-sydlig Retning; thi Great Basin, hvortil det vestlige U. hører, er et Udfyldningsplateau, gennem hvis Gruslag talrige Bjergrygge stikker frem. En stor Del af Great Basin er dækket af Aflejringer fra en vældig Istidssø, den saakaldte Lake Bonneville, der havde Afløb mod N. til Snake River. Rester af denne gamle Sø er Great Salt Lake og Sevier Lake. Klimaet er udpræget kontinentalt og meget tørt. I Salt Lake City er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
