Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaccination - Vaccinations-Anstalten - Vaccine - Vaccineinstitut - Vacciniaceæ - Vaccinium - Wace, Robert - Wach, Adolf Eduard Ludwig Gustav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
utvungen Maade kun forklares derved, at V.
har en umiskendelig Virkning, men at denne
er tidsbegrænset, de yngre Aldersklasser er
beskyttet af den forholdsvis nylig stedfundne V.,
medens de ældre, hvor Virkningen af V. er
ophørt, angribes. Som direkte belysende
Virkning af V. skal anføres følgende Statistik fra
6 engelske Byer, hvor der i Aarene omkring
1890 forefaldt Koppeepidemier. Dødeligheden
blandt 2321 angrebne Uvaccinerede var 35,4 %,
af de 2321 var 1449, eller 62,4 %, under 10 Aar.
Dødeligheden blandt 8744 vaccinerede som fik
Kopper var kun 5,2 %, og af de 8744 var kun
589, eller 6,7 %, under 10 Aar med en Dødelighed
af 2,7 %. Disse Tal, der kunde suppleres med
mangfoldige lignende andetstedsfra viser uden
mindste Tvivl Nytten af V., de viser tillige, at
nogen absolut Beskyttelse afgiver V. ikke.
Med Hensyn til Fremstillingen af Vaccine, da
sker den overalt nu ved Anvendelse af
Pattedyr (Køer, Heste, Æsler) som Producenter.
Mest anvendes Kalve eller unge Kvier, der
vaccineres paa et større eller mindre Parti af
Legemet, hvorefter Pustelmassen paa 4—5 Dage
afskrabes og i en saakaldt Vaccinemølle
udgnides med Glycerin (i Forholdet 1 g Raastof +
3—4 g Glycerin), hvorved fremkommer en
jævn, homogen Suspension, der anvendes til V.
Efter at Vaccinen ved Lagring ved c. + 10° C.
er bleven renset for tilfældige fremmede
Bakterier (ved den nævnte Temperatur dræber
Glycerinen disse uden i synderlig Grad at røre
selve det specifikke Vaccinevirus), er den
anvendelig til Brug. Ved lav Temperatur (under
0°) holder den sig uforandret aarevis, og det
bliver saaledes altid muligt for
Vaccinationsanstalterne at have liggende betydelige
Kvantiteter af Vaccine.
Vaccinevirus, der ikke er nærmere kendt,
men hører til de saakaldte filtrerbare,
ultravisible Virusarter (s. d.) har vist sig at kunne
vokse og formeres i Kaninens Hjerne. Indføres
saaledes, gennem en Trepanationsaabning, lidt
Vaccine i Hjernen af en Kanin, indtræder en
kronisk eller subkronisk Betændelse
(Encephalitis), og Hjernevævet viser sig da at indeholde
en betydelig Mængde af det specifike
Vaccinevirus. Man kan saaledes anvende det i Glycerin
udgnedne Hjernevæv som Vaccine, det kan
fortyndes meget betydeligt og dog endnu give
Anslag.
O. T.
Vaccinations-Anstalten [’vaksi] i Kbhvn
oprettedes 2. Febr 1802, og dens Opgave er
dels at yde fri Vaccination i Kjøbenhavn, dels
at producere den Lymfe, der er Brug for til
Vaccination i hele Danmark indbefattet
Grønland. Oprindelig anvendtes kun Indpodning
fra Arm til Arm, men fra 1886 begyndte
man igen at fremstille Vaccine ved
Indpodning paa Kalve paa Landbohøjskolen, og fra
1889 har V.-A. sine egne Lokaler til Dyrkelse
af Vaccine og Præparering af denne, medens
den sidste Indpodning fra et Barns Arm
foretoges 1898.
G. N.
Vaccine [vak’si.nə], se Vaccination.
Vaccineinstitut [vak’si.nə-]. I Danmark, hvor
der er Vaccinationspligt (før det 7. Aar), udføres
Vaccination vederlagsfrit, i Kjøbenhavn paa
Vaccinationsanstalten eller i bestemte af
Kommunen indrettede Lokaler, paa Landet paahviler
den offentlige Vaccination den stedlige
Embedslæge. Vaccinen for Danmark produceres paa
den kgl. Vaccinationsanstalt (f. T. [1927]
Fredericiagade 15), der hidtil har virket under
meget beskedne, nærmest primitive Forhold. Det
er dog Hensigten i en ikke alt for fjern
Fremtid at henlægge hele Vaccinefremstillingen til
Statens Seruminstitut. (Lov af 1. Apr. 1910).
O. T.
Vacciniaceæ [’vaksi-], se Bøllefamilien.
Vaccinium [vak’si’-], se Bølle.
Wace [weis], Robert, engelsk Digter, var
født paa Øen Jersey omkring Aar 1100; han
studerede i Caen og var personlig bekendt af
Henrik I og Henrik II, af hvem han blev
udnævnt til Domherre i Bayeux. Han er
Forfatter til to versificerede Krøniker, skrevet paa
Normannisk-Fransk, nemlig: Roman de Brut,
fuldendt c. 1155, en fri Bearbejdelse af Geoffrey
af Monmouth’s Historia Britonum, og Roman de
Rou (skrevet mellem 1160—74) som en Krønike
over Normannerhertugerne fra Rollo til Robert
Curthose.
I. O.
Wach [vak], Adolf Eduard Ludwig
Gustav, tysk Retslærd, f. 11. Septbr 1843 i
Culm, d. 4. Apr. 1926 i Leipzig. Dr. jur. 1865,
1868 Privatdocent i Königsberg, 1869 Prof. ord.
i Rostock, 1871 i Tübingen, 1872 i Bonn, 1875
i Leipzig, hvor han samtidig virkede som
Syndicus ved Universitetet og som
Hjælpedommer ved Landsretten. W.’s overlegne og sikre
Intelligens, hans klare og skarpe Tanke, hans
Værkers Aandfuldhed og Dybde, hans
mesterlige Fremstillingsevne skaffede ham Navn som
en af Nutidens største og førende Retslærde.
Han debuterede som kirkeretshistorisk
Forfatter, men førtes hurtigt ind paa processuelle og
senere strafferetlige Studier; som processuel
Forfatter havde han ingen Medbejlere. Efter
det grundlæggende Habilitationsskrift »Der
Arrestprocess in seiner geschichtlichen
Entwickelung, I— Der italienische Arrestprocess« (1868)
fulgte de geniale »Vorträge über die
Reichs-Civilprocess-Ordnung« (1879, 2. Udgave 1896),
den berømte, ufuldendte »Handbuch des
deutschen Civilprozessrechts«, I (1885), »Der
Feststellungsanspruch« (1889), »Die Mündlichkeit im
österreichischen Civilprozess-Entwurf« (1895)
»Zur Lehre von der Rechtskraft« (sammen med
P. Laband, 1899), »Grundfragen und Reform des
Zivilprozesses« (1914) foruden en Række
mindre Arbejder. Sammen med W. Kisch, A.
Mendelssohn-Bartholdy og M. Pagenstecher udgav
W. »Das Zivilprozessrecht der Kulturstaaten«,
I—II (1923—24). Som Strafferetslærer tilhørte
W. Kriminalisternes højre Fløj; typiske
Eksempler paa hans videnskabelige Metode og Syn
er de glimrende skrevne »Die Reform der
Freiheitsstrafe« (1890) og »Die kriminalistischen
Schulen und die Strafrechtsreform« (1902). W.
var Medudgiver af og Medarbejder ved
Kæmpeværket »Vergleichende Darstellung des Deutschen
und Ausländischen Strafrechts«. I Tysklands
kirkelige Liv og i Leipzigs Musikliv spillede W.
en Førsterolle. (Litt.: Richard Schmidt
i »Zeitschrift für deutschen Zivilprocess«, LI
[1926], S. I-XIV; Frantz Dahl i »Nord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
