Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wach, Adolf Eduard Ludwig Gustav - Wach, Karl Wilhelm - Vachan - Wachenhusen, Hans - Vacherot, Étienne - Wachsmuth, Ernst Wilhelm Gottlieb - Wacht am Rhein, Die - Wachtel, Theodor - Wachtmeister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tidsskr. f. Strafferet«, XIV [1926], S. 261-63;
Thore Engströmer i »Svensk
Juristtidning«, XI [1926], S. 257—59; R. A. Wrede i
»Tidsskr. f. Retsvidenskap«, XL [1927] S.
306—19).
Fz. D.
Wach [vak], Karl Wilhelm, tysk Maler,
f. 1787 i Berlin, d. 1845 smst. Han
uddannedes først paa Berlins Akademi, men fik sit
afgørende Kunstnerpræg under et fleraarigt
Studieophold (fra 1815) i Paris, hvor David og
Gros var hans Lærere. Han rejste derfra som
ivrig »Klassicist« og fortsatte i samme Retning
i Rom, hvor særlig Rafael og hans Skole blev
hans Forbillede. I Berlin, hvortil han vendte
tilbage 1819, kom han til at spille en stor Rolle
ved sin udstrakte Lærervirksomhed
(Akademiprofessor) og sine høje officielle Stillinger
(Hofmaler, Akademi-Vicedirektør m. v.). W.’s
eklektiske Kunst lempede sig her efter den
herskende romantiske Retning; han arbejdede
især i det religiøse Historiemaleri
(Hovedværker: »De tre himmelske Dyder« i Berlins
Werder’ske Kirke og »Tronende Madonna« [1826,
Berlins Nationalgalleri], Loftsbilledet »De ni
Muser« i Berlins Schauspielhaus); hans
omfattende og lidet originale Kunst stivnede
efterhaanden i Rutine (»Biskop Otto« [Stettins
Museum]). Kendte Portrætter: Prinsesserne
Elisabeth og Marie, Dronning Louise, Grevinde
Raczynski (1827) o. a.
A. Hk.
Vachan, Landskab i den sydlige Del af
Pamir, Centralasien, paa begge Sider af Floden
Pandsh. Den største Del af Landet hører
under Afghanistan, som her skyder en Kile ind
mellem russisk Asien og britisk Indien.
Befolkningen taler et arisk Sprog og lever af
Landbrug. Den store Højde over Havfladen bevirker
dog, at Klimaet er koldt, saaledes at Kornet
ikke kan modne i de højere Dale.
M. V.
Wachenhusen [’vakənhu.zən], Hans, tysk
Publicist, f. i Trier 31. Decbr 1827, d. i
Marburg 23. Marts 1898. Han var først Boghandler
i Wismar, studerede derpaa nyere Sprog,
foretog Rejser til Sverige, Island, Rusland, De
Forenede Stater, Afrika, Spanien og Tyrkiet, blev
1857 Redaktør af »Wochenblatt der
Hausfrauen«, som han ledede en Aarrække. Som
Krigskorrespondent tog han Del i Krimkrigen
paa tyrkisk Side, 1859 var han med paa
østerrigsk Side i den italienske Krig, ligesom han
fulgte Garibaldi’s Operationer paa nært Hold,
og i 1864 opholdt han sig i Slesvig. Ogsaa
under Felttogene 1866 og 1870—71 var han
Korrespondent, og han overværede Suezkanalens
Indvielse. W. skildrede sine Rejser og mange
Krigsoplevelser i Bøger, der blev meget læste: »Von
Widdin bis Stambul«, »Ein Besuch im
türkischen Lager« (1855), »Byzantinische Nächte«,
»Tagebuch vom italienischen Krigsschauplatz«,
der efterfulgtes af en lignende fra den franske
Krigsskueplads, »Freischaren und Royalisten«
og »Vor den Düppeler-Schanzen«. W. vandt
ogsaa et stort Publikum med sine underholdende
Romaner som »Armand« (1859) og »Die Gräfin
von der Nadel« og med »Marchen«, hans første
Bog (1853). I sine sidste Leveaar udgav han
sine Memoirer »Aus bewegtem Leben« (1890),
»Werke« (17 Bind, 1865—68).
C. B-s.
Vacherot [va’∫ro], Étienne, fransk
Filosof (1809—97), var Professor i Paris, deltog en
Tid som Republikaner i det politiske Liv,
tilhørte Tidens af tysk Idealisme stærkt
paavirkede spiritualistiske Retning; har, foruden det
vigtige historiske Værk om Nyplatonismen:
Histoire critique de l’Ecole d’Alexandrie
(1846—51), skrevet La Métaphysique et la Science
(1858), Essais de Philosophie critique (1864), La
Religion (1868), La Science et la Conscience
(1870), Le nouveau Spiritualisme. V. gaar ud
fra Psychologien som Metafysikkens
Grundlag, idet han hævder Sjælens Enhed og fri
Virken og navnlig dens umiddelbare Erkendelse
af det moralske Bud, men han fjerner sig fra
Theodicéen, idet han hævder, at
Fuldkommenheden er en ideal Abstraktion, som vi gennem
Erkendelse og deraf følgende Handling søger
at nærme os; Metafysikken bliver saaledes til
en Lære om Principperne for Erkendelse og
Handling.
W. N.
Wachsmuth [’vaksmu.t], Ernst Wilhelm
Gottlieb, tysk Historiker (1787—1866), har
udfoldet en omfattende Forfattervirksomhed,
som omspænder næsten hele Historiens
Omraade. Fremhæves kan »Europäische
Sittengeschichte« (5 Bind, 1831—39) og »Allgemeine
Kulturgeschichte« (3 Bind, 1850—52), men disse saavel
som W.’s andre Skrifter er nu stærkt forældede.
- Hans Søn, Curt W., klassisk Filolog
(1837—1905), har bl. a. forfattet »Die Stadt Athen im
Altertum« (2 Bind, 1874—90) og en god
»Einleitung in das Studium der alten Geschichte«
(1895).
Kr. E.
Wacht am Rhein, Die [di-’vakt-am-’ra^in],
se Schneckenburger, M.
Wachtel [’vakəl], Theodor, tysk
Tenorsanger (1823—93), Søn af en Droskeejer,
fortsatte en Tid lang Faderens Forretning; men da
han var i Besiddelse af en sjælden kraftig og
omfangsrig lyrisk Tenorstemme, lod han denne
uddanne og gik 1849 til Scenen, hvor han ved
sine ualmindelige Stemmemidler, trods
Mangelen paa musikalsk Kultur og kunstnerisk
Foredragsevne, formaaede at gøre Virkning i
Roller som George Brown i »Den hvide Dame«,
»Postillonen i Lonjumeau«, Arnold i »Wilhelm
Tell« o. s. v.; W. var væsentlig knyttet til
Operaen i Hamburg, men gæstede talrige andre
Scener (Paris, London, Amerika, Kbhvn 1880);
et Forsøg som Lohengrin viste hans
Begrænsning.
(S. L.). W. B.
Wachtmeister [’vaktmæ^istər], svensk Slægt,
indvandret fra Estland til Sverige og adlet her
1578. De mest kendte af Slægtens
Medlemmer er:
Hans W., Greve, General-Admiral
(1641—1714), deltog som Admiral i Slaget i Kjøge
Bugt. Han kom derefter i Spidsen for Marinens
Administration, og til ham er knyttet den
svenske Flaades Genoprettelse og Karlskronas
Anlæg. — Hans Søn, Greve Karl Hans W.
(1689—1736), førte Kommandoen over den
svenske Flaade i Slaget ved Kolberger Heide 1715 og
døde som Admiral. — Dennes Sønnesøn, Greve
Karl Axel W. (fra 1808 Trolle-W.)
(1754—1810), blev 1779 Justitiekansler og 1787
Rigsraad og Rigsdrost, hvormed fulgte det øverste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
