Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wachtmeister - Wachwitzmetal - Wackenroder, Wilhelm Heinrich - Wackernagel, Philipp Karl Eduard - Wackernagel, Wilhelm - Wacklin, Sara Elisabet - Waco - Vacquerie, Auguste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilsyn med Retsplejen i hele Riget og
Præsidentskabet i Svea hovrätt. Under Gustaf IV
Adolf’s Regering spillede han en meget
betydelig Rolle, og efter Revolutionen 1809 blev han
Justitiestatsminister. — Hans Søn, Greve Hans
Gabriel Trolle-W. (1782-1871), blev 1809
Justitiekansler, men trak sig allerede 1817
tilbage til Privatlivet og helligede Resten af sit
Liv til naturvidenskabelige Studier. I
»Anteckningar och minnen« (udgivne af Elof Tegnér
[2 Bind, 1889]) har han efterladt interessante
Memoirer om sin Samtid. — Hans Slægtning,
Greve Karl W. (1823—71), var Diplomat og
bl. a. 1858—61 Gesandt i Kbhvn; 1868—71 var
har Udenrigsminister. — En anden af den store
Slægts mere fremtrædende Medlemmer var
Greve Axel Fredrik Classon W.
(1855—1919). Efter nogle Aars diplomatisk Tjeneste
valgtes han 1894 til Medlem af Rigsdagens
første Kammer, som han tilhørte til 1916. Da i
Aug. 1905 det Lundeberg’ske
Koalitionsministerium dannedes for Afvikling af
Unionskrisen, indgik W. som Udenrigsminister og var en
af de svenske Repræsentanter ved
Forhandlingerne i Karlstad om Unionens Opløsning. Paa
Grund af sin udprægede kulturelle Interesse
valgtes W. 1907 til Kansler for de svenske
Universiteter og vandt som saadan megen
Anerkendelse; han fratraadte 1916 til almindeligt
Savn sine forskellige Hædersposter.
G. C.
Wachwitzmetal [’vakvets-], se
Jernblik.
Wackenroder [’vakənro.dər], Wilhelm
Heinrich, tysk Romantiker, f. 1773 i
Berlin, d. smst. 13. Febr 1798. Han sluttede
allerede i Gymnasiet Venskab med Tieck, studerede
sammen med ham i Erlangen, fortsatte sine
juridiske Studier i Göttingen og blev Referendar
ved Kammerretten i Berlin. Med sin fine og
følsomme Forstaaelse af Kunst øvede W. stor
Indflydelse paa Tieck, som samarbejdede med
ham. I »Herzensergiessungen eines
kunstliebenden Klosterbruders« (1797, ny Udgave ved K.
Jessen, Leipzig 1904) findes Udtryk for hans
dybe Begejstring for kunstneriske Værdier;
Rogen fik Betydning for den tyske Romantik og
dens Digtere, hvis kunstneriske Opfattelse blev
paavirket af W.’s Syn. Hans romantiske
Livsanskuelse kommer til Orde i Tieck’s »Franz
Sternbalds Wanderungen«, til hvilken Bog W.
menes at have ydet Bidrag. Efter hans Død
udgav Tieck »Phantasien über die Kunst für
Freunde der Kunst« (1799); endvidere udkom
»Phantasien über die Kunst von einem
kunstliebenden Klosterbruder« (1814), »Werke und
Briefe« udgivne af Fr. v. d. Leyen (2 Bind,
1910). (Litt: Koldewey, »W. und sein
Einfluss auf Tieck« [1904]; Helene Stoecker,
»Zur Kunstanschauung des 18. Jahrhunderts
von Winckelmann bis Wackenroder« [1904]).
C. B-s.
Wackernagel [’vakərnagəl], Philipp
Karl Eduard, tysk Hymnolog, f. i Berlin
28. Juni 1800, d. 20. Juni 1877 i Dresden, var
oprindelig uddannet i Matematik og
Naturvidenskab, men havde tidlig faaet Interesse for
tysk Sprog og Litteratur. Han virkede til 1861
i Skolens Tjeneste, men tog derefter sin Afsked
og viede sig helt til Hymnologien og andre
kirkelige Interesser. W. var en alvorlig Kristen
og en erklæret Lutheraner, og han er den
største Kender af den tyske Salmesang. Af hans
Værker maa nævnes »Das deutsche Kirchenlied
von M. Luther bis auf Nic. Herman u. Ambr.
Blaurer« (1841) og »Das deutsche Kirchenlied
von der ältesten Zeit bis zum Anfang des 17.
Jahrhunderts« I-V (1864-77).
A. Th. J.
Wackernagel [’vakərna.gəl], Wilhelm,
tysk Germanist og Digter (1806—69), Broder til
Ph. K. E. W. W., der var Elev af Lachmann,
blev 1835 Prof. i tysk Litteratur ved
Universitetet i Basel. Han var digterisk begavet
(»Gedichte eines fahrenden Schillers« [1828],
»Weinbüchlein« [1845]) og en dygtig Litteraturforsker
og Filolog. Mest Betydning havde han som
Udgiver af gammel-franske og -tyske Tekster og
af en stor, skønsomt udvalgt »Deutsches
Lesebuch« (1845 ff), samt ved en navnlig
bibliografisk fremragende tysk Litteraturhistorie indtil
Trediveaarskrigen (2. Udgave ved E. Martin
1879). (Litt.: R. Wackernagel,
»Jugendjahre von Wilh. W.« [1884]).
L. Ha.
Wacklin [vak’li.n], Sara Elisabet, finsk
Forfatterinde (1790—1846), var f. i Uleåborg
og skrev, efter 1843 at være flyttet til Sthlm,
en Samling kulturhistoriske Fortællinger:
»Hundrade minnen från Österbotten«, hvilken endnu
kan læses med Interesse. (Litt.: P.
Nordmann, »S. E. W.«; Sv. litt. sällsk. förh. o.
upps. 27; A. H. Snellman’s Biografi paa
Finsk i Hefte XI af »Joukahainen« 1897 samt i
1. Del af den finske Oversættelse af Bogen
[1898]).
Eva M.
Waco [’weikou], By i U. S. A., Texas, ligger
145 km NNØ. f. Austin i en frugtbar Egn paa
begge Bredder af Brazos River og ved
Skæringspunktet for flere Jernbaner. (1920) 38500
Indb. Over Brazos River fører en mægtig
Hængebro. W. er Sæde for det 1845 oprettede
Baylor University og driver betydelig Handel
og en mangesidet Industri.
(H. P. S.). G. Ht.
Vacquerie [va’kri], Auguste, fransk
Forfatter, f. i Villequier 19. Novbr 1819, d. i Paris
19. Febr 1895. V., hvis Broder var gift med en
Datter af Victor Hugo, sluttede sig til den
romantiske Skole og Hugo, hvem han besøgte
under Opholdet paa Øen Jersey, ligesom han
sammen med Hugo’s Sønner og Paul Meurice 1869
grundlagde Bladet »Le Rappel«, hvis Redaktør
han blev efter Republikkens Indførelse. Af Digte
har han udgivet: L’enfer de Vesprit (1840),
Demi-teintes (1849) og Futura (1890); af hans
Skuespil opførtes 1848 Tragabaldus, der først
lang Tid efter sin Fiasko paa
Porte-Saint-Martin-Teatret udkom som Bog 1874 og gjorde stor
Lykke ved Opførelsen 1878, Les funérailles de
l’honneur (Porte-Saint-Martin 1862), Jean
Baudry (Théâtre Français 1863), Le fils (samme
Scene 1866), Formosa (Odéon 1888), Jalousie
(Gymnase 1888). Han har desuden udgivet:
Drames de la Grève (1855), Profils et grimaces
(1856), Les miettes de l’histoire (Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
