- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
401

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wagram - Wagrez, Jacques Clement - Vagrien - Vagt - Vagtarrest - Vagtdage - Vagtel - Vagtelkast - Vagtelkonge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

trængte Østerrigerne ind mod Stillingens
Centrum, der efter en Artilleriforberedelse fra over
100 Kanoner ved et stærkt Angreb
gennembrødes Kl. 1. Kampens Udfald var hermed afgjort;
paa rettidig Hjælp fra Ærkehertug Johann,
hvem der var tilgaaet fornyet Befaling om at
forcere Fremrykningen, kunde ikke regnes, og
Ærkehertug Karl gav derfor Befaling til
Tilbagetog til Mähren. Østerrigernes Tab udgjorde
c. 34000 Døde og Saarede, deriblandt 753
Officerer. Franskmændene mistede c. 29000 Mand,
hvoraf c. 7000 Fanger samt 12 Faner og 11
Kanoner. (Litt.: Exner, »Die Antheilnahme der
königlich. sächs. Armée am Feldzuge gegen
Oestreich im Jahre 1809« [Dresden 1894];
Heller, »Feldzug des Jahres 1809 in
Süddeutschland« [Wien 1865]).
(B. P. B.). O. F.

Wagrez [va’gre], Jacques Clement,
fransk Maler, f. c. 1846, d. i Septbr 1908, Elev
af Faderen, Lenepveu, Pils og Lehmann,
malede Portrætter og Genrebilleder og var en
kendt Illustrator (Boccaccio, Balzac m. v.).
A. Hk.

Vagrien, det østlige Holsten, siden Oldtidens
Slutning beboet af Vagrer, et slavisk (vendisk)
Folkefærd, nær beslægtet med Abodritterne i
Mecklenburg. I Løbet af 12. Aarhundrede
erobredes Landet af den sachsiske Befolkning i
Holsten og mistede snart sit vendiske Præg.
J. O.

Vagt (Søv.). Døgnet inddeles om Bord i 6
V. à 4 Timer, der fra Kl. 8 Aften at regne
betegnes: Første-V. (8—12), Hunde-V.
(12—4), Dag-V. (4—8), Formiddags-V.
(8—12), Kvælds-V. (12—4) og
Eftermiddags-V. (4—8). De to sidstnævnte slaas
undertiden sammen og betegnes da med
Platfoden. I Søen er Mandskabet i Orlogsskibe
delt i to V. eller Kvarterer: Kongens og
Dronningens Kvarter, der skiftevis er
til Tjeneste i 4 Timer ad Gangen. Ligger
Skibet til Ankers, er kun et halvt Kvarter (et
Skifte) til Tjeneste. — V.-Bænk, en Bænk
paa Skansen i Sejlskibe, hvor den vagthavende
Officer opholder sig, og hvorfra han kan
overse, hvad der foregaar saavel inden- som
udenbords. Paa Dampskibe opholder Officeren sig
paa Kommandobroen.
(C. L. W.). C. B-h.

Vagtarrest, en under den militære
Retspleje
(s. d.) anvendt Straf.

Vagtdage eller Stationsdage (dies
stationum) kaldtes Onsdag og Fredag i den
gamle Kirke fra Slutningen af 2. Aarhundrede.
Den Kristne sammenlignedes med Krigeren og
opfordredes til at ruste sig paa disse Dage, som
skulde minde om Judas’ Forræderi og Jesu
Korsfæstelse, ved Bøn og Faste indtil ud paa
Eftermiddagen. Disse Dage var Bodsdage i
Modsætning til Søndagen, som var en
Glædesdag. I Alexandria var det Skik at holde
Gudstjeneste uden Altergang paa V. Se i øvrigt
Bodsdage.
A. Th. J.

Vagtel (Cotúrnix), kaldes en Agerhønsene
nærstaaende Slægt af Hønsefugle, de mindste
af dem alle, medens Navnet i øvrigt ogsaa
bruges for adskillige andre nærstaaende Slægter,
Orthyx, Lophortyx, Odontophorus, Perdicula;
de saakaldte Dværgvagtler (Turnicidæ) danner
en helt adskilt, ikke til Hønsefuglene hørende
Familie. Af de faa Arter, Slægten omfatter,
findes i Europa Vagtelen (C. communis Bonn),
en smuk lille Fugl med Krop som en Lærke, i
Bygning og Tegning lignende en lille
Agerhøne. Paa Undersiden er den gullig; ellers er
Farven en Blanding af rødgule, graa og sorte
Striber og Pletter, der særlig gør Hovedet
meget broget; hos Hunnen er Farverne mindre
kraftige. V. har en vid Udbredelse i en stor Del
af Mellem- og Sydeuropa, Asien og Afrika; i
Norge yngler den sparsomt i Landets sydligere
Egne, træffes af og til længere mod Nord, i
Danmark findes den i Landets fleste Egne i
ringe Tal, men meget vekslende. Den kommer
til Landet i Maj og rejser i
September-Oktober. Den holder sig skjult paa Korn- og
Græsmarker og flyver nødig op. I Foraarstiden
røber den sig ved sin ejendommelige kraftige
Stemme (»Slag«), der bestaar af tre Toner, ofte
gentagne adskillige Gange i Træk. Føden
bestaar af al Slags Frø. Æggene lægges paa
Jorden, 7—12 i Tal, er grøngule med stærkt
varierende Mængde af brune Pletter; Fuglen
ruger saa fast, at undertiden Hovedet mejes
af den. For- og Efteraar trækker V. i uhyre
Skarer, for en Del over Middelhavet, hvor
mange drukner, daarlige Flyvere som de er,
medens et enormt Antal af de udmattede Fugle
fanges ved Kysterne for levende at sendes til
de store Byer, navnlig London og Paris, hvor
Kødet anses for en stor Delikatesse; der er i
de senere Aar gjort Anstrengelser for at hindre
denne Masseudryddelse.
O. H.

Vagtel (Coturnix communis).
Vagtel (Coturnix communis).


Vagtelkast anvendtes i ældre Tider og
bestod i Skydning med Vagtler eller
Vagtelkardæsker, d. v. s. et Projektil, der var
sammensat af smaa Granater, som, liggende paa et
Træspejl eller lagvis i en Kurv med opskaarne
Brandrør og indfyrede med Melkrudt, kastedes
ud af glatløbede Mortérer eller Stenmortérer.
(H. H.). C. H. R.

Vagtelkonge (Crex) kaldes en Slægt af
Rikser (Rallidæ) med kun 3 Arter, nærmest
beslægtede med Sumphønsene (Porzana),
fra hvilke de skilles ved, at Bagtaaen er meget
kort, og med Rikseslægten, hos hvilken
Næbbet er betydelig længere. V. (Agerrikse,
Engsnarre, Skræpfugl) (C. pratensis Bechst.)
har en langstrakt Krop, noget mindre end en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:23 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free