- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
409

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vailly - Wain, William - Wainio, Edvard August - Vairagin - Vaishnava - Vaison - Waitz, Georg - Waitzen - Vaivasvata - Wai-wu-pu - Vajansky, H. S.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Soissons med 2000 Indbyggere i 1914. Byen er
fuldstændig ødelagt under Verdenskrigen.
E. St.

Wain [wein, dansk væ.n], William, dansk
(engelsk) Ingeniør og Maskinfabrikant, f. i
England 31. Marts 1819, d. 1. Maj 1882 i Kbhvn. W.
arbejdede først paa en Maskinfabrik i
Manchester; 20 Aar gammel ansattes han som
Mester paa en Fabrik i Norwich; 1844 kom han
paa Foranledning af den senere Direktør for
Orlogsværftet N. E. Tuxen til Danmark og tjente
her til 1849 som Maskinmester ved Postvæsenets
Dampskibe. S. A. udnævntes han til
Overmaskinmester i Marinen og deltog blandt andet i
Anlægget af Nyholms Maskinværksted; 1856
avancerede han til Maskininspektør og 1862 til
Underdirektør ved Orlogsværftet; 1858 fik han
dansk Borgerret. Hans geniale Opfindelser i
Maskinfaget (et særligt System af Høj- og
Lavtryksmaskiner, Overhedning af Dampen, en
særlig Dampskibsskrue, en Flydedok), paa hvilke
han fik Patent, bragte ham i Forbindelse med
Baumgarten & Burmeister’s Fabrik, og for
denne blev han 1865 Meddirektør; 1868 udtraadte
han af Marinens Tjeneste, men ansattes dog
1870 atter i denne som teknisk Konsulent
samtidig med, at han deltog i Ledelsen af
Interessentskabet Burmeister & W. Aaret efter blev
han Etatsraad og 1872 Direktør for det nye
Aktieselskab »Burmeister & W.’s Maskin- og
Jernskibsbyggeri«. W. udførte her et stort og
betydningsfuldt Arbejde; i 1872 blev
Skibsværftet paa Refshaleøen anlagt og samtidig
foretoges omfattende Udvidelser af Værkstederne
paa Christianshavn. Han førte Firmaet frem
til en ledende Stilling, og hans 38-aarige
Virksomhed her i Landet satte sit Præg paa hele
den danske Maskinindustri. Med sin store
tekniske Indsigt og Dygtighed forenede han et
varmtfølende Hjerte, og han følte sig stærkt
knyttet til sit nye Fædreland.
(C. L. W.). H. P. C.

Wainio, Edvard August, finsk
Botaniker, f. 1853, Licentiat 1878. Han virkede som
Docent i Botanik ved Universitetet i
Helsingfors 1880—1906; desuden har han haft andre
pædagogiske Hverv. Efter Rejser i sit
Hjemland, i Rusland, Sibirien og Brasilien har W.
specielt studeret Likenerne og publiceret en
stor Mængde Beskrivelser af disse Planter,
saaledes Monographia Cladoniarum (1887—1897)
o. m. a.
A. M.

Vairagin (Sanskrit = »fri for Lidenskab«)
er i Sydindien Betegnelse for en særlig Klasse
af Asketer indenfor Vishnuitterne (jfr.
Sannyasin). (Litt.: Hopkins, Religions of
India
[London 1896]).
D. A.

Vaishnava, en Vishnuit eller Tilbeder af
Vishnu (s. d.).
D. A.

Vaison [væ’zå], By i det sydlige Frankrig,
Departement Vaucluse, ved den lille Flod
Ouvèze, NØ. f. Orange, 3000 Indbyggere. V. har
flere Minder fra Romertiden.
(M. Kr.). E. St.

Waitz [va^its], Georg, tysk Historiker, f.
i Flensburg 9. Oktbr 1813, d. i Berlin 24. Maj
1886. W. studerede først i Kiel, senere i Berlin,
hvor han blev Lærling af Ranke og efter
dennes Plan skrev »Jahrbücher des deutschen
Reichs unter Heinrich I« (1837, 3. Opl. 1885).
1842 blev han Prof. ved Kiels Universitet; han
tog her livlig Del i den slesvig-holstenske
Bevægelse og medvirkede bl. a. ved
Kielerprofessorernes Kritik af det aabne Brev af 1846; ved
Opstandens Udbrud 1848 blev han en Tid
knyttet til den provisoriske Regering i Rendsburg.
Stærkt politisk interesseret kom han til
Frankfurt som Medlem af den tyske Rigsdag, men
den trøstesløse Udgang af Bestræbelserne for at
give Tyskland Enhed og Frihed førte ham siden
bort fra aktiv Politik. I 1849 var han bleven
Prof. i Historie ved det højt ansete Universitet
i Göttingen, og her udfoldede han en rig
Lærervirksomhed, der samlede om ham alle
Datidens yngre Historikere. W., der tidlig var
bleven knyttet til det store Udgiver arbejde
Monumenta Germaniæ historica, lagde især Vægt
paa den kritiske Granskning af Tysklands
Middelalders Historie og opdrog gennem Øvelser
sine Lærlinge til at tage Del deri. I 1875
overtog han selv Ledelsen af Monumenta og flyttede
af den Grund til Berlin, hvor han dog som
Medlem af det preussiske Akademi endnu
fortsatte sin Lærervirksomhed, om end i mere
begrænset Omfang, og hvor han levede til sin Død.

W. havde jævnsides Historie ogsaa studeret
Jura, og sit store Navn har han især vundet
ved sin »Deutsche Verfassungsgeschichte« (8
Bind, 1843—78), hvori han paa Grundlag af den
mest udtømmende Kundskab til det uhyre og
spredte Materiale fremstiller
Forfatningsudviklingen fra Urtiden frem til 12. Aarhundrede.
Hans Tilknytning til Slesvig og Holsten førte
ham til at skrive »Schleswig-Holsteins
Geschichte« (2 Bind, 1851—54), der naar til 1660 og er
den første paa kritiske Studier hvilende
Fremstilling af disse Landes Historie, skreven ud fra
Forfatterens Partistade, men dog med redelig
Stræben efter Objektivitet. Et rigt utrykt
Kildestof udnyttede W. i »Lübeck unter Jürgen
Wullenweber« (3 Bind, 1855—56). I Monumenta har
han med en højt udviklet Udgiverteknik udgivet
mangfoldige Kilder, deiiblandt ogsaa danske
Middelaldershistorikere, og i Tilslutning dertil
skrevet talrige Kildeundersøgelser af stor
Værdi. Vigtige Bidrag til tysk Litteraturhistorie gav
han i Brevsamlingerne »Karoline« (2 Bind, 1871)
og »Karoline und ihre Freunde« (1882).
Kr. E.

Waitzen [’va^itsən], se Vácz.

Vaivasvata, se Manu.

Wai-wu-pu, kinesisk, Ministerium for
udenlandske Anliggender, en Betegnelse der i Kraft
af Bestemmelserne i Pekingfreden 7. Septbr 1901
efter Bokseropstanden (s. d.) afløste den ældre,
for de europæiske Staters Værdighed
utilfredsstillende Betegnelse, Tsung-li-jamen, se Ja-men.
F. de F.

Vajansky [’vajanski.], H. S., slovakkisk
Forfatter (1847—1916). Hans virkelige Navn er
Hurban Svetozár. V. var Jurist og virkede
som Advokat til 1878, da han blev Redaktør
af Dagbladet »Národnie Noviny«
(Nationaltidende«), en Virksomhed, som han fortsatte til
sin Død. Han har skrevet Digte, Noveller og
Romaner og har paa alle Omraader ydet
Værker, der i mange Maader, betegner en Fornyelse
af den slovakkiske Digtning, ligesom han ved
den og sine mange Artikler i høj Grad har
bidraget til at vække og forny den slovakkiske
Folkebevidsthed. Som Digter har han lært af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free