Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valeggio - Valen, Fortein Olav - Valença - Valençay - Valence - Valencia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Visconti. Ved V. sejrede Bonaparte 30. Maj
1796 over Østerrigerne, og 8. Febr 1814
kæmpede Eugen Beauharnais her imod Østerrigerne
under Bellegarde.
(H. P. S.). C. A.
Valen, Fortein Olav, norsk Komponist,
f. i Stavanger 25. Aug. 1887. Student 1906,
studerede Musik med Catharinus Elling 1908, ved
Højskolen i Berlin 1909—11. Studierejse til
Italien 1922, Statens Stipendium 1924. Har
komponeret »Mignon« for Sang og Orkester, »Ave
Maria« for Sopran og Orkester, Trio,
Violinsonate, Klaversonate, Legende for Klaver og
Sange med Klaver.
I. H.
Valença [va’lensa], V. do Minho, By i det
nordlige Portugal, Provins Entre Douro e
Minho, ligger 40 km NNØ. f. Vianna do Castelho
paa venstre Bred af Minho lige over for den
spanske Fæstning Tuy og er Grænsefæstning
mod Spanien. (1920) 2760 Indbyggere,
hvoriblandt flere Militære end Civile. I Omegnen
dyrkes Vin.
(H. P. S.). C. A.
Valençay [vala’sæ], By i Frankrig, Dept.
Indre, ved den lille Flod Nahon, N. f.
Châteauroux, 3400 Indb. Handel med Fjerkræ og Æg.
Slottet i V. er en smuk Renaissancebygning, der
har tilhørt Talleyrand, som døde her 1838. I
Aarene 1808—13 bevogtedes her den spanske
Tronarving, den senere Kong Ferdinand VII.
(M. Kr.). E. St.
Valence [va’la.s], 1) By i det sydøstlige
Frankrig, Hovedstad i Dept Drôme, ved
venstre Rhône-Bred neden for Isères Munding,
28700 Indbyggere. V. er Knudepunkt paa
Lyon-Banen, har en romansk Domkirke, der
indviedes 1095, og et af Canova udført
Mindesmærke for Pave Pius VI, som døde her 1799.
Den protestantiske Kirke er en tidligere
Klosterkirke. Fra Renæssancetiden har Byen flere
smukke Bygninger (Domkirkens Gravkapel, det
med Skulpturer udsmykkede Maison des Têtes
o. a.). Mølle- og Bageriindustri, Bryggerier og
Brænderier, store Farverier og Fabrikation af
Sejlervarer, Læder og Handsker samt Handel
med Bygningstømmer, Vin, Brændevin og
Læder. Byen er Bispesæde, har et offentligt
Bibliotek paa 50000 Bd, Museum og
Handelskammer. V. er det gamle Valentia og Fødeby for
Digteren Augier og General Championnet, for
hvem Staden har rejst et Mindesmærke. Ved
en Hængebro over Rhône staar V. i
Forbindelse med sin Forstad Bourg les
Valence. Arrondissementet V. (10 Kantoner, 119
Kommuner) har 159000 Indb.
2) (Valence d’Agenais), By i det
sydlige Frankrig, Dept Tarn-et-Garonne, ved
Sydbanen og Garonnes Sidekanal, ØSØ. f. Agen,
3800 Indbyggere. V. har Gipsbrud,
Fjerindustri og Garverier.
(M. Kr.). E. St.
Valencia [wa’lænþia], 1) tidligere
Kongerige i det østlige Spanien, udgør et langt,
smalt Bælte langs Middelhavet og grænser mod
N. til Katalonien, mod NV. til Aragonien, mod
Vest til Ny-Kastilien og mod SV. til Murcia.
Fra Aar 788, da Statholderen Abdallah løsrev
sig fra Kalifen af Cordova, dannede V. et eget
maurisk Rige, der 1094 erobredes af Cid, men
atter blev uafhængigt efter hans Død. 1238
erobredes Landet af Kong Jakob I af Aragonien,
og 1319 blev det endelig inkorporeret i
Aragonien. Filip III’s Edikt fordrev 1609 mange
Morisker fra V.; men Befolkningen har stadig
et vist Fællespræg, i hvilket de mauriske
Elementers Indvirkning er umiskendelig. Og flere
Gange i Historien er V. optraadt som Enhed,
saaledes 1706, da Kongeriget erklærede sig for
Karl III, og i den spanske Uafhængighedskrig
mod Napoleon. Kongeriget eller Landskabet V.
deles nu i de 3 Provinser Alicante, Castellon
de la Plana og V.
2) Provinsen V. grænser mod N. til
Provinserne Castellon de la Plana og Teruel, mod
Vest til Cuenca og Albacete, mod S. til Alicante
og mod Ø. til Middelhavet. Arealet er 10958
km2 med (1920) 926442 Indbyggere eller 85 paa
1 km2. Fraregnet Kystlandet er V. et
Bjergland med vekslende Plateauer og Bjergkæder,
da det er beliggende paa Østranden af den
store spanske Højslette. Bjergdragene stryger
fra Vest til Øst og sænker sig hen imod
Middelhavet; men selv de højeste af dem, som Sierra
Martes og Sierra Enguera, hæver sig dog ikke
mere end 2000 m over Havet. Mellem Kæderne
ligger parallelle Dale, som gennemstrømmes af
Floder, af hvilke de vigtigste er Guadalaviar og
Jucar med Cabriel. Mellem Bjergene og Kysten,
der i V. som Regel er lav og sandet og S. f.
Byen V. indeslutter en større Strandsø,
Albufera de V., ligger en jævn og frugtbar
Alluvialslette, der bærer en Række frugtbare Huerta’er,
opelskede ved et System af Vandingskanaler.
Gennem nogle af Floddalene strækker det
frugtbare, dyrkede Strøg sig dybere ind i
Landet; men i øvrigt er der en grel Modsætning
mellem de grønne Oaser i Kystlandet og
Bjergene i det indre, som for det meste er
skovløse, golde, næsten ørkenagtige Højder.
Klimaet, der er sundt og behageligt, nærmer sig til
at være subtropisk, selv om det varierer en Del
mellem Kystlandet og Bjergene. Sommeren er
tør og varm, medens Efteraaret her har den
største Nedbør, hvorfor det som Regel er i
Oktober og November, at der af og til
indtræder Oversvømmelser. I Hovedstaden V. er
Sommerens Middeltemperatur 24,2° og Vinterens
10,8°, og den aarlige Regnmængde beløber sig
til 386 mm. Vegetationen har et udpræget
mediterrant Præg. Af Skov findes yderst lidt,
hvorimod Hedevegetationen og stedsegrønt
Krat (Montebago-Formationen) behersker
Bjergegnene. I Strandegnene findes hist og her
Skove af Aleppofyrren; særlig fremhæves den, der
med en Underskov af stedsegrønt Buskads og
Dværgpalmer dækker den smalle Landtange
mellem Albufera-Søen og Havet. Hvor
Sandgrunden er mere fugtig, forekommer udstrakte
Rørtykninger.
Befolkningen er som ovenfor nævnt et
Blandingsfolk, hvori indgaar foruden Iberer og
Maurer ogsaa Fønikere, Karthageniensere, Romere
og Vestgoter, men som alligevel er i Besiddelse
af et vist Enhedspræg. Kun i de højere Kredse
tales Kastiliansk, medens den lavere Befolkning
betjener sig af en Dialekt, der staar Katalonsk
nær. Oplysningen er meget ringe, og det
samme gælder den almindelige Velstand væsentligst
som Følge af uheldig Ejendomsfordeling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
