Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valencia - Valencia (By i Vemezuela)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorfor Udvandringen til Sydamerika er betydelig.
Den største Del af Befolkningen lever af
Landbrug. Paa de overrislede Arealer dyrkes særlig
Hvede, Majs, Ris, Bælgsæd og forskellige
Frugttræer som Morbærtræet af Hensyn til
Silkeavlen; men desuden er betydelige Arealer, der
ikke kan overrisles, beplantede med Vin, Oliven
og Johannesbrødtræ eller henligger som
Græsgang. Kvægbestanden er ringe. Omkring nedre
Jucar spiller Risavlen en særlig stor Rolle. Af
eksotiske Vækster er Eucalyptus globulus
plantet paa sumpede Steder, og over de hvide
Havemure kan man mange Steder se Bananerne bøje
deres brede, friskgrønne Blade ned. Kaktus og
Agaver optræder i Mængde og benyttes her som
overalt i de sydlige Middelhavsegne som Hegn
om Marker og Veje. Blandt sjældnere
Kulturplanter nævnes Espartogræs, Cochenillekaktus,
Safran, Jordnød og Jordmandel (Cyperus
esculentus), hvis Knolde spises i ristet Tilstand eller
tjener til Udvinding af Olie. Skovbrug og
Fiskeri er uden Betydning, og det samme gælder
endnu Bjergværksdriften, skønt der findes
forskellige Malme, hvis Udnyttelse knap er
paabegyndt. Derimod har Industrien i Særdeleshed
i Hovedstaden gjort betydelige Fremskridt, og
det samme gælder Handelen. Samtidig er
Skibsfarten paa Provinsens 3 Havne Villanueva del
Grao, Cullera og Gandia steget meget betydelig.
3) Provinsens Hovedstad V. ligger 300 km
ØSØ. f. Madrid fra 13 til 63 m o. H. og paa
højre Bred af Guadalaviar eller Turia, der 4
km fra Byen udmunder i Middelhavet ved V.’s
Havneby Villanueva del Grao. (1920)
251260 Indb. V. ligger i den frugtbare Huerta
ved V., der bærer Tilnavnet »Spaniens Have«,
og har i de indre Kvarterer et gammeldags
Præg med krumme og snævre Gader og Huse,
som endnu for en stor Del er i maurisk Stil.
Over Floden fører 5 større Broer, der
imidlertid som oftest hvælver sig over et tørt Leje, da
Flodens Vande afledes til Overrisling. Af den
gamle Bymur fra 1356 er nu kun nogle Porte
og Taarne bevarede, medens Resten har
maattet vige for moderne Boulevarder og Parkanlæg.
Den berømteste af Portene er den af to høje
Udkigstaarne flankerede Puerta del Cid, der
kaldes saaledes, fordi Cid i 1094 efter at have
forjaget Maurerne fra V. drog ud gennem denne
Port. Paa højre Flodbred ligger den prægtige
Promenade Glorieta. Forstæderne paa venstre
Flodbred og uden om Boulevarderne har brede,
lige Gader og et ensformigt Præg. Som Helhed
adskiller V. sig i sit Ydre ikke fra de andre
spanske Middelhavsbyer, og den er ikke rig paa
Seværdigheder af arkitektonisk Art, skønt den
har over 30 Kirker og talrige Klosterbygninger.
Det gamle Citadel ligger endnu ved
Guadalaviars Bred, men bruges kun som Kaserne.
Domkirken (La Séo), der ligger paa det Sted, hvor
der i Oldtiden laa et Dianatempel og i
Maurertiden en Moské, indeholder Elementer af disse
ældre Bygninger, men er først opført i sin
nuværende Skikkelse efter 1262; det 50 m høje,
ottekantede Klokketaarn el Miguelete er
endogsaa først fuldendt 1525. Yderligere nævnes
Kirken Santa Catalina, der i Maurertiden var
Moské, og som prydes af et smukt Taarn, den
1546 byggede Korsgang ved Klostret San Miguel
de los Reyes, det kongelige Slot,
Audiencia-Palæet, der skriver sig fra 16. Aarh.,
Toldbygningen, som er et gammelt Dominikanerkloster,
Palæet la Lonja, der er opført i maurisk-gotisk
Stil og gør Tjeneste som Børs eller Salgslokale
for raa Silke og andre af V.’s Salgsvarer, samt
nogle Privatpalæer og et Par af Byens Teatre.
Siden c. 1500 har V. et Universitet med 4
Fakulteter med c. 1700 Studerende. 1785 stiftedes
et Universitetsbibliotek med c. 70000 Bind og
over 750 Inkunabler. Desuden findes i V. i det
gamle Jesuiterkollegium et 1419 stiftet Arkiv for
Kongeriget V., og yderligere nævnes den
botaniske Have, der skal være den bedste i Spanien,
Museet med fortrinlige Malerier fra 17. Aarh.
samt Akademiet for de bildende Kunster.
Industri og Handel er af ikke ringe Vigtighed. Den
tidligere berømte Silkeindustri er dog gaaet
meget tilbage. Foruden den store Cigarfabrik
med 3500 Arbejdere nævnes Tilvirkningen af
Papir, Vifter, Lervarer, Sæbe, Svovlsyre, Olie,
Maskiner, Sejldug, Bødkervarer, Chokolade og
Øl. Handelen drives dels over Land pr.
Jernbane, dels over Havnen Villanueva del Grao,
som i den nyere Tid er forbedret ved Anlæg af
Kajer og Moler og uddybet til 8 m, saa at den
nu er en af de bedste paa Østkysten. Der
udføres især Vin og Sydfrugter (V.-Appelsiner,
V.~Rosiner). V. er Sæde for en Ærkebisp, for
Guvernøren over Provinsen V., for
Generalkaptajnen for V. og Murcia samt for en
Appellationsret og en Handelsret.
Historie. Den naturlige Betingelse for V.
eller V. del Cid er den frodige, velvandede
Huerta, der foruden V. omfatter over 50 andre
Byer. Omtrent hvor V. nu ligger, havde
allerede Grækerne og senere Karthagenienserne en
Koloni. 138 f. Kr. anlagdes i Edetanernes Land
den romerske Koloni Valentia
Edetanorum, som befolkedes med Lusitaniere. I
Slutningen af 5. Aarh. e. Kr. kom V. under
Vestgoterne, og efter det vestgotiske Riges Fald kom
den 715 under Maurerne og blev efterhaanden
en fuldstændig maurisk By og kaldtes Belisa
eller Bagentia, medens Landskabet fik Navnet
Murbathr. I Begyndelsen udgjorde dette en
Provins af Kalifatet i Cordova, men frigjorde sig,
snart og dannede et selvstændigt maurisk
Kongerige. Dette tilhørte 1031—1085 Familien Beni
Alamari og 1085—1092 Dhulnuniderne, men i
sidstnævnte Aar tilrev Almoraviderne sig
Herredømmet, som de imidlertid atter 1094 tabte
til Cid og 1102 paa ny vandt tilbage. 1238
indtoges Byen af Kong Jakob I af Aragonien, med
hvilket Land V. og Landskab 1319 forenedes for
stedse. Ved Moriskernes Udjagelse 1609 led
Byen et stort Tab. 1706 gik Englænderne og
Hollænderne i Land ved V., hvorpaa Byen og
Kongeriget V. erklærede sig for Karl III. I den
spanske Uafhængighedskrig 1808—13 var V. et
af de første Steder, hvor Oprøret mod
Napoleon rejstes. Efter en lang Belejring blev Byen
7. Jan. 1812 indtagen af Suchet.
(H. P. S.). C. A.
Valencia [wa’lænþia], By i Venezuela,
Hovedstad i Staten Carabobo og med sine 54390
Indb. Venezuelas næststørste By. V. ligger i en
Bjergdal, 495 m o. H. tæt ved V.-Søen (s. d.) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
