- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
451

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Walker, Frederick - Walker, John - Walker, Robert - Walker, William - Walker Island - Walker's Loddeapparat - Valki - walking over - Valkning - Valkyrie - Valla, Lorenzo (Laurentius)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Malerier, i Olie og Vandfarve, stærkt
paavirkede af Millais, ydede noget betydeligt,
særlig ved Følelsens Dybde og Styrke; de kom til
at øve stor Indflydelse paa den yngre
Kunstnergeneration og efterspørges i Nutiden til
stigende Priser. W. optraadte første Gang paa Royal
Academy
’s Udstilling med The lost path (1863),
der vakte megen Opsigt. Interessen for hans
Kunst steg ved de derpaa udstillede Værker:
The Bathers (1867), The Vagrants (1868,
National Gallery), Landskabet Ploughing (1869),
det store At the Bar (1871) og Hovedværket
The Harbour of Refuge (1872,
Hospitalslemmerne; National Gallery). Fuldt saa stor
Popularitet opnaaede W. ved sine Akvareller: Fishshop,
Music Lesson, Our Village, Summer Afternoon
etc. etc. 1864 var han blevet Associate, 1866
Member of the Society of Painters in
Watercolours
, 1871 Associate of the Royal Academy.
Men en tidlig Død afbrød hans lovende
Kunstnerbane. En Rekreationsrejse 1873 til Algérie
(Akvarellen »Scene i Algier«) havde ikke den
ønskede Virkning, lige saa lidt som det følgende
Ophold i Skotland, hvor han døde. (Litt.: J.
G. Marks
, Life and Letters of F. W. [London
1897]; Clementine Black, »F. W.« [1902]).
A. Hk.

Walker [’wå.kə], John, eng. Leksikograf,
f. 1732, d. 1807, var først Skuespiller og derefter
Skolebestyrer, inden han blev Specialist i
Udtalekunst. Hans Hovedværk er Critical pronouncing
dictionary and expositor of the english language

(1791, derefter gennem de følgende 90 Aar i
mangfoldige Oplag). W.’s Udtalesystem har
først i den nyeste Tid ophørt med at være et
normgivende System.
H. J-n.

Walker [’wå.kə], Robert, engelsk Maler,
d. i London 1658. Han malede med stor Lethed
og Virtuositet i v. Dyck’s Manér og indtog
under Cromwell en lignende Stilling som hans
Forbillede under det foregaaende Regime; han
portrætterede flere Gange Cromwell (et
Eksemplar i National Portrait Gallery), ogsaa Monk
og andre af Tidens fremtrædende
Personligheder. Hans Selvportræt i Hampton Court
Gallery og i Oxford.
A. Hk.

Walker [’wå.kə], William,
nordamerikansk Eventyrer, f. 1824 i Staten Tennessee, d.
12. Septbr 1860. Han studerede først
Lægevidenskab, var derefter Redaktør i New Orleans
og drog 1850 til San Francisco, hvor han blev
Sagfører. Han fattede 1853 den Plan at løsrive
Nedrekalifornien og Sonora fra Mexiko og drog
i November af Sted med en lille Friskare, men
blev i Maj 1854 standset i Farten. Juni 1855
gjorde W. et lignende Forsøg med 62 Mand
imod Nicaragua, under Paaskud af at ville
hjælpe det demokratiske Parti; blev valgt til
Overgeneral (over 1200 Mand), lod Præsidenten
skyde og styrede som Diktator, men kom i Krig
med de andre mellemamerikanske Stater og
maatte i Maj 1857 overgive sig til et
nordamerikansk Krigsskib, der førte ham til New York.
Endelig drog han i Juni 1860 paa et Tog til
Honduras, men kom i Strid med de engelske
Tropper paa Moskitokysten, blev fangen,
udleveret til Myndighederne i Honduras og skudt.
(E. E.). H. J-n.

Walker Island [’wå.kə-’a^i£ənd], 1) lille Ø
ved Nordkysten af Tasmanien; 2) en af
Fanning-Øerne i Polynesien og 3) lille Ø ved
Kysten af britisk Nigeria.
M. V.

Walker’s Loddeapparat [’wå.kəs-] (Søv.),
en Dybdemaaler, med hvilken man kan maale
Vandstanden paa ikke alt for store Dybder.
Apparatet anbringes lige over Loddet. Det
bestaar af en roterende Skrue, der paavirker et
Viserapparat, naar den ved Nedfiringen af
Loddet drejes rundt paa Grund af
Vandmodstanden paa en saadan Maade, at den gennemløbne
Vej og dermed Dybden angives paa
Viserapparatet.
C. B-h.

Valki, By i Ukraine, Guv. Charkov, ligger 46
km VSV. f. Charkov paa venstre Bred af Mja.
(1920) 6995 Indbyggere. V. har Gartnerier og
Fajanceindustri. Byen, der ligger i en malerisk
Bakkeegn, er anlagt 1640 som Grænsefæstning
mod Tatarerne.
(H. P. S.). N. H. J.

walking over [’wå.kiŋ-’ouvə], Løb, hvortil
der kun er mødt 1 Hest, som gaar alene over
Banen.
(C. G. B.). O. P.

Valkning, se Klæde.

Valkyrier, Odin’s Møer, der leder Kampens
Gang og udkaarer dem, der skal falde
(»Dødskaarersker«), tænkes ridende gennem Luften i
Flok, vaabenklædte, gerne optrædende i tre
Flokke. I Valhal bærer de Mjød omkring til
Krigerne. Flere af dem nævnes ved Navn i
Kilderne; Snorre opregner saaledes 29 Navne.
Jfr. Valhal, Helge Hundingsbane,
Sigerdriva.
(A. O.). G. K-n.

Valla, Lorenzo (Laurentius), italiensk
Humanist, f. i Rom 1407, d. smst. 1. Aug. 1457.
Efter 1431 at være blevet ansat som
Professor i Retorik i Pavia forfattede han de
filosofiske Dialoger De voluptate (eller De vero bono)
og De libero arbitrio, hvori han angriber
Middelalderens Autoriteter paa Filosofiens
Omraade, Aristoteles og Boëthius. Herved vakte han
imidlertid en stærk Forbitrelse imod sig, saa
han blev nødt til at opgive sin Lærerstilling.
1435 blev han Sekretær hos den humanistisk
dannede Kong Alfonso V af Aragonien, hvem
han i Reglen fulgte paa hans Krigstog. I denne
Tid forfattede V. sit navnkundigste Værk,
Elegantiarum libri VI, hvori han under skarp
Polemik mod de middelalderlige og samtidige
Forfattere, der radbrækkede det latinske Sprog,
gav udførlige Regler for Sprogets rette
Behandling i Tilslutning til de klassiske Mønstre. Et
stærkt Røre vakte han ved sit historisk-politiske
Stridsskrift De falso credita et ementita
Constantin donatione
, hvori han paaviste
Uægtheden af det Dokument, hvorved Konstantin
den Store, da han flyttede Residensen til
Konstantinopel, skulde have overdraget Paven
Herredømmet over hele Vesten, og som
udgjorde en vigtig Grundvold for Pavens verdslige
Magt. Under en Strid med Gejstligheden,
hvorunder V. benægtede, at det apostoliske Symbol
stammede fra Apostlene, var han nær kommet
i Inkvisitionens Magt; men da den humanistisk
sindede Nikolaus V Var blevet Pave (1447),
udsonede V. sig med Kirken og blev udnævnt til
apostolisk Scriptor. Han vendte saaledes
tilbage til Rom, hvor han optraadte som Lærer i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free