Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Waltner, Charles Albert - Walton, Edward Arthur - Walton, Izaak - Walton-le-Dale - Walton-on-Thames - Walton-on-the-hill - Walton-on-the-Naze - Val Tremola - Waltz, Jean Jacques - Waluewit - Valuiki - Valujev, Peter Alexandrovitsch - Valurfossen - Valuta - Valutaklausul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han i Radering gengav navnlig ældre
Malerkunst, nyder en Del endnu en vis Anseelse paa
Grund af den flotte og behændige Teknik. Til
dem hører hans Raderinger efter Rembrandt
— bl. a. Nattevagten —, der i sin Tid skaffede
ham stor Berømmelse.
L. S.
Walton [’wå.£tən], Edward Arthur,
engelsk Maler, f. 1860 i Glanderston House ved
Glasgow, d. 1922 i Edinburgh, var med blandt
the Glasgow Boys, hvis friske Arbejder i sin
Tid vakte Opsigt Europa over, malede kækt og
virtuosmæssigt ofte med faa, rammende Strøg,
under Paavirkning fra Whistler, gerne i faa,
graalige Afskygninger. W. malede Gade- og
Parkscener (»Børn i Hyde-Park«,
»Demimondedamer« etc.), dygtige Portrætter, stemte i dyb
Tone, m. v.; benyttede ofte Gouache-Teknik.
A. Hk.
Walton [’wå.£tən], Izaak , engelsk
Forfatter, f. 1593 i Stafford, d. 1683 i Winchester. Han
tjente sig som Hosekræmmer saa mange Penge,
at han kunde trække sig tilbage fra
Forretningen og leve for og med Naturen, som han
elskede og forstod. Hans mest bekendte Værk
er: The Complete Angler; or the Contemplative
Man’s Recreation (1653), en ejendommelig Bog,
der næppe har noget Sidestykke i andre Landes
Litteratur. Den er et godt Eksempel paa den
Fordybelse i Naturen og Forstaaelse af dens
Enkeltheder, som er særlig for Englændere, og
den er derfor ogsaa, lige til vore Dage, blevet
meget læst og beundret. Desuden udgav W. i
1671 et Bind med Livsskildringer af Donne,
Wotton, Hooker og Herbert.
(T. L.). I. O.
Walton-le-Dale [’wå.£tən-£e-’dei£], By i det
nordlige England, Lancashire, 3 km SØ. f.
Preston, udmærker sig ved en meget smuk
Beliggenhed ved Sammenløbet af Ribble og
Darwent, har Bomuldsindustri, Jernstøberi,
Havebrug og (1921) 12133 Indb. Her udkæmpedes
17. Aug. 1648 et Slag mellem Cromwell og
Hertugen af Hamilton.
(M. Kr.). M. H-n.
Walton-on-Thames [’wå.£tn-ən-’temz], By
i det sydøstlige England, Surrey, paa venstre
Bred af Themsen 27 km VSV. f. London. (1921)
14674 Indb. Yndet Udflugtssted for Lystfiskere
og Rosportsfolk. — Her gik Cæsar rimeligvis
over Themsen.
M. H-n.
Walton-on-the-hill [’wå.£tn-ən-ðe-’hi£],
Forstad til Liverpool, Lancashire, England.
M. H-n.
Walton-on-the-Naze [’wå.£tn-ən-ðe-neiz]
eller Walton-le-soken, Badeby i det
sydøstlige England, Essex, 10 km S. f. Harwich ved
Nordsøen. Kysten er her udsat for Angreb af
Havet. I Nærheden findes Klinter med
fossilførende Red Crag (Pliocæn). Jernstøberier og
Teglværker. (1921) 3666 Indb.
M. H-n.
Val Tremola [-’træmola], se Tremola.
Waltz [valts], Jean Jacques, elsassisk
Karikaturtegner, f. 1873. W.’s Karikaturtegninger
(under Pseudonym »Hansi«) over den preussiske
Officerstype o. a. m. vakte paa toneangivende
Sted en saadan Forargelse, at han 1912 maatte
flygte over Basel til Frankrig. Paa fransk Side
deltog han i Verdenskrigen; hans ætsende
Karikaturer 1917 blev en god Støtte for fransk
Propaganda. Tidligere havde han bl. a. udgivet
den berømte Serie »Professor Knatschke«.
A. Hk.
Waluewit, se Sprødglimmer.
Valuiki, By i det mellemste Storrusland,
Guvernement Voronesh, ligger 180 km SSV. f.
Voronesh paa den højre Bred af Valuika. 7000
Indb. V. er bekendt for sin Mjød. Byen anlagdes
1593 som Kosakpost og er flere Gange plyndret
af Krimtatarerne, ligesom den 1693 og 1707 har
lidt under Kosakopstande.
(H. P. S.). N. H. J.
Valujev [va’£ujif], Peter
Alexandrovitsch, russisk Statsmand (1814—90), blev
1843 ansat hos Generalguvernøren i
Østersølandene, var 1853—58 selv Guvernør i Kurland,
blev 1861 Indenrigsminister, gennemførte
Livegenskabets Afskaffelse og den ny
Landkommunallov samt Presseloven 1865, men fortrængtes
1868 af det nationale Parti. 1872 blev han
Domæneminister og fik 1880 Forsæde i
Ministerraadet, men afskedigedes 1881.
(E. E.). H. J-n.
Valurfossen, et af Norges største Vandfald,
dannes af den 43 km lange Veigelv i
Hjelmadalen, Hardanger, Eidfjord Herred, Hordaland
Fylke. Den faar bl. a. Tilløb fra
Hardangerviddens Smaavand beliggende ved Haarteigen.
Medregnes en Del med Fossen
sammenhængende Stryg, udgør Faldhøjden 350 m. Dens
øverste Stryg ligger c. 850 m o. H.
(Kaptajn Finn Abrahamson). M. H.
Valuta (italiensk), Værdi. I Veksler er det
almindeligt at angive, om Vekselmodtageren
har ydet Udstederen Vederlaget for Vekslen
kontant eller har godskrevet ham den i
Mellemregning. I første Tilfælde skrives: V. (eller
Værdien) modtaget, i andet Tilfælde: V. (eller
Værdien) i Regning. Samme Fremgangsmaade
benyttes i Endossementer i Henseende til
Forholdet mellem Endossator og Endossent. Denne
Angivelse kaldes Valutaklausul. — V. bruges
endvidere som Betegnelse for et Lands
Pengesort eller Møntfod. Man taler saaledes om Guld-,
Sølv- eller Papirsvaluta, om fransk, engelsk
o. s. v. V. I Børssproget benyttes Ordet
fremmed V. som Betegnelse særlig for Veksler paa
Udlandet (se Vekselkurs).
(E. M.). J. Th.
Valutaklausul i Veksler skal angive de til
Grund for Trasseringen liggende
Dækningsforhold. Den sproglige Betydning af de
kortfattede Angivelser af, hvad der er ydet til Gengæld,
er følgende: »Valuta modtaget« betyder, at der
er betalt kontant Ækvivalent for den
(akcepterede Veksel, »Valuta i Varer«, at den
udstedes for Vareleveringer, »Valuta per Saldo«,
at den salderer et Mellemværende; »Valuta i
Regning«, at Beløbet debiteres Remittenten i
Mellemregning. Men Betydningen er saa
udflydende, at denne V., der rettelig burde
angive Forholdet mellem Remittent og
Udsteder, ofte anbringes i Veksler, der udstedes
til egen Ordre eller blot til Inkasso,
hvorved Betydningen rettes mod Forholdet
mellem Trassaten og Udstederen. (Efter fransk
Ret kræves V. overholdt som rigtig
Angivelse af Forholdet mellem Remittent og
Udsteder). — Den forslidte Formel »og stilles i
Regning« er overflødig, da Trassaten
selvfølgelig debiterer Udstederen for Beløbet, naar han
honorerer Vekslen. Derimod kan det faa
Betydning for de saakaldte Kommissionsveksler,
hvor Udstederen trækker Vekslen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
