Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omfattende og indgribende Betydning. Det
dannes ved Brintens Forening med Ilt. Det opstaar
derfor ikke alene ved Forbrænding af fri Brint,
men ogsaa ved Forbrænding af alle
brintholdige Forbindelser i Luften; derfor danner alle
organiske Stoffer ved Forbrænding ogsaa V.,
ligesom dette ogsaa dannes ved
Aandingsprocessen hos Dyrene. Det er ikke nødvendigt, at
den Ilt, hvormed Brinten skal forene sig, er til
Stede i fri Tilstand, ogsaa naar Brint under
passende Betingelser ledes over visse
Iltforbindelser, forener den sig med den bundne Ilt.
Dette sker f. Eks., naar Brint ledes over
glødende Kobberilte, CuO + H2 = H2O + Cu,
hvorved dannes V. og metallisk Kobber. Man kan
herved bestemme V.’s Sammensætning, naar
man vejer det anvendte Kobberilte og det ved
Processen dannede Kobber, Forskellen er da
Iltmængden i det fremstillede V., hvis Mængde
findes ved at lede det igennem Rør med
Kalciumklorid, der opsuger V., og veje disse Rør
før og efter Forsøget. Foruden paa denne
syntetiske Maade, kan Sammensætningen ogsaa
bestemmes ved analytiske Metoder, f. Eks. ved
Elektrolyse ved 100°; man finder da, at der
udvikles 2 Rumfang Brint for hvert Rumfang Ilt.
Beregnet paa Vægtmængde bliver det 1,008 g
Brint til hver 8,000 g Ilt. De talrige kemiske
Processer, hvori V. indgaar, kan for største
Delens Vedkommende inddeles i Reduktioner
og Iltninger, Hydrolyser og Neutralisationer
samt Anhydriders Optagelse af V. og Hydraters
Afgivelse af V. Til de første hører den lige
nævnte Reduktion af Kobberilte samt alle
Forbrændinger (Iltninger) af brintholdige Stoffer.
V. reagerer ofte, som om det bestaar af Brint
og Hydroxyl, hver af disse kan da forbinde sig
med hver sin Del af et andet Stof. Reaktionen
kaldes en Hydrolyse. Hertil hører
Siliciumklorids Sønderdeling af V. til Kiselsyre og
Saltsyre, SiCl4 + 4H20 = H4SiO4 + 4HCl, samt alle
de mange Hydrolyser af organiske Stoffer,
hvorpaa Fordøjelse, Planters Spiring, Gæring o.
s. v. beror. Hertil kan maaske ogsaa regnes V.’s
Sønderdeling enten af Metaller, hvorved
udvikles Brint, f. Eks. Na + HOH = NaOH + H, eller
af Halogener, hvorved dannes Halogenets Brinte
og Undersyrling, f. Eks. Br2 + HOH = BrH +
BrOH. Ved enhver Neutralisation af en Syre
med en Base eller en Alkohol dannes V. og Salt
eller Alkylsalt. Gaar Processen den modsatte
Vej, bliver den en Hydrolyse. F. Eks. danner
Eddikesyre og Ætylalkohol Ætylacetat og V.,
medens Ætylacetat af V. hydrolyseres til
Eddikesyre og Alkohol. Anhydriders Optagelse af
V. er ofte ledsaget af betydelig Varmeudvikling,
og de derved fremkomne Hydrater er da meget
bestandige kemiske Forbindelser, der ikke eller
kun ved stærk Ophedning igen afgiver V. Det
gælder bl. a. Svovltrioxyd, der bliver til
Svovlsyre, og Kalciumoxyd (brændt Kalk), der bliver
til Kalciumhydroxyd. Andre Anhydrider, som
Kuldioxyd, binder V. meget løst og afgiver det
derfor let igen. Adskillige Salte krystalliserer
med Krystalvand, der kan fjernes ved
Ophedning. V. selv er en meget bestandig
Forbindelse, først ved 1400° er 0,008 % (i Rumfang) og
ved 3000° endnu kun 13 % spaltet i Ilt og
Brint. Dannes flydende V. ved 0° af Ilt og
Brint, udvikles der 69000 Kalorier. Til Trods
herfor er Vanddannelsen i en Blanding af Ilt
og Brint dog ved almindelig Temperatur
umaalelig ringe; Processen foregaar kun ved Hjælp af
Katalysatorer (se Knaldgas). Ved næsten
alle kemiske Processer saavel i Laboratoriet og
Fabrikken som i Naturen udøver V. en
udpræget katalytisk (reaktionsfremskyndende)
Virkning. At Stoffer, der er opløst i V., virker
hurtigt og kraftigt paa hverandre, er saa velkendt,
at det næsten synes at være selvfølgeligt, men
ogsaa naar Stofferne er faste, luftformede eller
opløste i organiske Vædsker, og V. slet ikke
indgaar i Processen, har Tilstedeværelsen af
meget ringe Mængder V. en afgørende
Indflydelse paa Processens Hastighed. Dette kan i
mange Tilfælde skyldes Vandets Evne til at
adsorberes til Overflader. Mængden af
adsorberet V. varierer overordentlig meget fra Stof
til Stof; almindelig kendt er det, hvorledes
muldet eller leret Jord fastholder V., medens
sandet Jord lader det løbe lige igennem. Mange
Kolloider og især de organiske opsuger V.
meget energisk; det er en nødvendig Betingelse
for den levende Organismes Processer, der
næsten alle foregaar i stærkt vandholdige
Kolloider. Det menneskelige Legeme indeholder c.
60 % V., og vore Næringsmidler er alle meget
fugtige, Brød indeholder c. 40, Kød c. 70 og
Frugt c. 80 % V.
Det i Naturen forekommende V. er mere
eller mindre urent, fordi det har opløst saavel
Luftens Bestanddele, Ilt, Kvælstof og Kuldioxyd,
som flere af de Stoffer, der findes i de Jordlag,
hvorigennem det har passeret. Det reneste
naturlige V. er Regnvandet, som først bliver rent,
naar det har regnet i nogen Tid, saa Luften er
blevet vasket fri for Urenheder; endnu
indeholder Regnvandet dog opløste Luftarter samt
et Spor af Ammoniumnitrat. Saadant rent
Regnvand vedbliver at være rent, naar det
passerer gennem uopløselige Stenarter som Kvarts
og Granit. Passerer det derimod Jordlag, der
indeholder Kalciumkarbonat og andre
Karbonater, vil det ved Hjælp af den Kulsyre, det
har optaget paa sin Vej gennem Luften og de
øvre Jordlag, opløse disse Salte under Dannelse
af de letopløselige Bikarbonater, især
Kalciumbikarbonat. Saadant kalkholdigt V. kaldes
haardt, det bliver atter blødt ved Kogning, idet
Halvdelen af Kulsyren gaar bort, og det derved
dannede tungtopløselige normale
Kalciumkarbonat udfældes, som det ses i Kedler. Kogt V.
indeholder endnu den Mængde Kalcium, der
svarer til Svovlsyren (Gips); i kjøbenhavnsk
Drikkevand er det omtrent Halvdelen af hele
Mængden. Ogsaa andre Forbindelser f. Eks.
Magnium-, Jern- og Alkalisalte, Fosfater og
Sulfater, kvælstofholdige Stoffer og Muldstoffer
optages af V.; dets Indhold af disse Stoffer er
bestemmende for dets Anvendelighed. Kilde- og
Brøndvand indeholder som nævnt især
Kalcium- og Magniumsalte og i meget forskellig
Mængde; findes der større Mængder af disse
og andre Salte eller Kulsyre, kaldes det
Mineralvand (s. d.). V. i Floder og Indsøer er i
Reglen blødt, da det paa Grund af sin store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
