- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
487

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandaler - Vandalisme - Vandamme, Dominique René - Vandanalyse - Vandarve - Vandbad - Vandbestemmelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

[1888]; F. Wrede, Ȇber die Sprache der
Wandalen« [Quellen u. Forschungen zur Sprach-
und Culturgeschichte der germ. Völker, Bd.
LIX 1884]).
G. S-e.

Vandalisme, Hærværk, Ødelæggelse af
Kunstværker o. l. Navnet er hentet fra Vandalernes
Hærgen (Geiserik’s i Rom m. v.).
H. H. R.

Vandamme [vã’dam], Dominique René,
fransk General, Greve af Hüneburg, f. 5. Novbr
1771 i Cassel (Dept Nord), d. smst. 15. Juli 1830,
var Underofficer og oprettede 1792 en kendt
Friskareafdeling. Som Anfører for denne indlagde
han sig saa store Fortjenester, at han blev
udnævnt til Brigadegeneral (1793) og
Divisionsgeneral (1799). Han deltog i alle de kendte
Felttog og udmærkede sig ganske særlig ved
Austerlitz. Fra 1809 førte han Korps. Efter en Strid
med Jérôme Bonaparte blev V. fjernet fra
Hæren 1812. 1813 maatte han med 10000 Mand
nedlægge Vaabnene ved Kulm i Böhmen, og han
blev derefter sendt som Krigsfange til Sibirien.
Efter atter at være kommet tilbage til Frankrig
fik han under Kejserdømmet i de 100 Dage
Kommandoen over et Korps og kæmpede
tappert ved Ligny. Efter Napoleon’s Tronfrasigelse
rejste V. som landsforvist til Amerika, men kom
senere tilbage til Frankrig. V. var en dygtig
Soldat, men for heftig og rovbegærlig.
(A. T. L.). E. C.

Vandanalyse. For at undersøge, om Vandet
egner sig til at drikke, bestemmes i
Almindelighed Inddampnings- og Glødningsresten, især
dennes Indhold af Jern og Kalcium, desuden
bestemmes Mængden af Ammoniak, Nitrat, Nitrit,
Sulfat og Klorid; de tre første bl. a. for at
afgøre, om Vandet har været i Berøring med
raadne organiske Stoffer (f. Eks. Afløb fra
Stalde og Møddinger). Dette kan ogsaa ses af den
Mængde Kaliumpermanganat, Vandets
organiske Stoffer kan affarve. Endvidere undersøges
Vandet mikroskopisk og bakteriologisk.
Udtagningen af Prøver til V. maa foretages med stor
Omhu og Hensyntagen til mange Forhold. Skal
Vandet bruges til Fødevand til Dampkedler
eller Fremstilling af Sodavand o. l., skal det
renses for Kalcium- og Magniumsalte. Mængden
af disse bestemmes meget let ved Titrering med
en Sæbeopløsning, og den beregnes, som om det
var CaO altsammen. Antallet af mg CaO i 100
cm3 Vand kaldes Grader Haardhed (tyske). Er
Haardhedsgraden højere end 20, siges Vandet
at være haardt, ellers blødt; kjøbenhavnsk
Drikkevand holder c. 17°. Efter den første Titrering
koges Vandet, hvorved Halvdelen af Kulsyren
gaar bort, og den hertil svarende Mængde
Kalcium og Magnium udskilles som Karbonater.
En Titrering i det afkølede Vand vil da give
Mængden af Kalcium og Magnium, der svarer
til Sulfater (Gips og Magniumsulfat) og andre
ikke flygtige Syrerester. Dette sidste kaldes
den »blivende« (permanente) Haardhed, medens
den, der svarer til Bikarbonater, kaldes den
»forbigaaende«. Denne forbigaaende Haardhed
kan ogsaa og med større Sikkerhed bestemmes
ved Titrering med Saltsyre og med Metylorange
som Indikator. Fødevand maa heller ikke
indeholde Nitrat, Nitrit, Sulfat, Fedtstoffer eller for
meget Klorid (som i Havvand), ej heller være
for surt eller for basisk.

I Havvand bestemmes Mængden af Klorid ved
Titrering med Sølvnitrat, og heraf beregnes
Saltmængden. Desuden bestemmes Mængden af
opløst Ilt samt Brintionkoncentrationen og
Kulsyrespændingen og endelig Alkaliniteten, der er
Mængden af de til Kulsyre svarende Baser, især
Kalcium og Magnium. Dette sidste svarer
altsaa til den forbigaaende Haardhed i
Ferskvand.
S. P.

Vandarve (Móntia L.), Slægt af
Portulakfamilien, smaa, ganske glatte og enaarige
Urter med kødede, modsatte Blade og smaa
hvide, nikkende Blomster. De to ægdannede
Bægerblade er blivende; Kronbladene er 5, 2 store
og 3 smaa; der findes 3 Støvblade og en
Støvvej med 3 Ar. Frugten er rundagtig og
3-klappet. 2 Arter. Liden V. (M. minor Gmel.) er
2—8 cm høj, opret eller opstigende, Blomsterne
sidder i ende- og sidestillede Kvaster, faa
sammen. Frøene matte. Hist og her i Danmark paa
oversvømmet Grund. Stor V. (M. rivularis
Gmel.) har flydende eller nedliggende, 8—30 cm
lange Stængler; Blomsterne sidder i sidestillede
Kvaster, og Frøene er blanke. I Bække og ved
Kildevæld, ret almindelig i Danmark. Begge
Arter findes i Norge. De blomstrer i
Højsommeren.
A. M.

Vandbad (det franske Bain Maria) er en
Varmvandsbeholder, som tjener til at holde en
ensartet Varme for de Fødemidler etc., der
ikke taaler direkte Kogning (Æggesauce, fin
Crême, Buddinger o. l.), eller for saadanne
færdige Retter, som efter Tilberedning skal holdes
varme nogen Tid.

Den ydre Beholder med kogende Vand
holder Temperaturen i den indre Beholder med
Fødemidlet inden for de 100° C. og gør det
derved muligt at give Retten den nødvendige
Varme i passende Tid uden direkte Kogning.
M. S-l.

Vandbestemmelse. En V. retter sig i høj
Grad efter de andre tilstedeværende Stoffer.
Nogen direkte Bestemmelse af V. kendes ikke.
I Vædsker bestemmes Vandmængden hyppigt
ved Hjælp af Aræometre (s. d.), der vel
maaler Vægtfylden, men hvis Skala inddeles
saaledes, at man direkte kan aflæse Mængden af
de Stoffer, der er opløst i Vandet, ofte maalt i
særegne Grader. Det bruges f. Eks. ved tekniske
Analyser af Alkohol, Salt, Soda, Svovlsyre o. fl.
a. I de fleste Tilfælde udfører man en V. ved
at tørre Stoffet og regne med, at
Formindskelsen i Vægt svarer til Vandmængden. Dette
bliver kun rigtigt, saafremt der ikke ved
Tørringen afgives andre flygtige Stoffer end Vand, og
saafremt Stoffet ikke optager Ilt eller andet fra
Luften. Yderligere formindskes Nøjagtigheden
af Bestemmelsen, fordi Vandet undertiden er
saa stærkt bundet, at det først gaar bort ved
Ophedning til flere Hundrede Grader, og fordi
organiske Stoffer allerede under 100°
sønderdeles under Afgivelse af letflygtige Stoffer. Da
Handelsværdien af mange Varer er betinget af
Vandindholdet, og en V. derfor har stor
økonomisk Betydning, bør man for hver enkelt Slags

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free