Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandforsyning - Vandforurening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vand og altid meget giftige. Hvor Vandet er
»haardt« af kulsur Kalk, er der liden eller
ingen Fare ved at anvende Blyrør, men der
forlanges dog for Sikkerheds Skyld mange
Steder, at der i Stedet skal anvendes Tinrør med
Blykappe.
Med Hensyn til Betalingen for V. gaar man
mere og mere over til at beregne den efter det
forbrugte Rumfang, hvis Størrelse da
bestemmes ved Vandmaalere (s. d.), almindelig een
Maaler for hver Ejendom eller for hver
Stikledning, saaledes at Betalingens Fordeling paa
eventuelle Lejere foretages af Grundejeren.
Adskillige Steder er der Tilbøjelighed til at lade
en Del af Betalingen for Vandet være en fast
Afgift, beregnet efter Ejendommenes Værdi
eller Størrelse, Forbrugernes Skatteevne eller
lignende. Hvor Vandet er til Stede i rigelige
Mænader og Driftsudgifterne ved V. er smaa, træffer
man endog en saadan Betalingsform, gældende
for hele Vandforbruget. Ved smaa Vandværker
kan denne Betalingsmaade være naturlig,
ved større Anlæg kan den kun under ganske
særlige Forhold betragtes som forsvarlig. De
forskellige Vandværker søger gerne at beskytte
deres økonomiske og hygiejniske Interesser
gennem regulativmæssige Bestemmelser, men ofte
maa der i saa Henseende søges Hjælp hos
Statsmagten. Regler for Udnyttelse af Søer og
Floder, altsaa Overfladevandets Forhold, har de
fleste Steder været lovfæstede i mange Aar.
Regler for Udnyttelse af Grundvandet har man
først i de senere Aar begyndt at lovfæste, for
Danmarks Vedkommende ved Lov af 31. Marts
1926 om Vandforsyningsanlæg. Princippet i
Loven er, at Grundvandet gøres til Samfundets
Ejendom. Enhver maa paa sin egen Grund kun
tage den Mængde Grundvand, han har Brug
for til sin Husholdning, Landbrug eller
mindre Næringsdrift. Til al videregaaende
Benyttelse af Grundvandet maa der erhverves
Tilladelse gennem de i Loven angivne
Myndigheder, og den Skade, som den med
Oppumpningen følgende Forandring i
Grundvandstanden maatte medføre, maa erstattes. Paa den
anden Side kan Grunde til Anlæg af
Vandindvindingsanlæg og til Fremføring af de
nødvendige Ledninger erhverves af det Offentlige ved
Ekspropriation, og der kan kræves truffet
Foranstaltninger til at hindre Muligheden for
Forurening af Grundvandsstrømmen.
P. S-n.
Vandforurening. En i Naturtilstand
henliggende Sø faar aarlig betydelige Mængder af
henfaldende organisk Stof, baade fra Dyre- og
Planteverdenen, til Behandling. En Del heraf er
tilført Søen fra dens Omgivelser (alloktont), f.
Eks. hidblæst Løv, Humusstoffer i tilsivet
Mosevand o. l. En anden Del har sin Oprindelse i
Søen selv (autoktont); den stammer bl. a. fra
de mod Vinteren visnende Skud paa
Bredbæltets Planter, men ogsaa den øvrige Del af Aaret
er der Tilgang af autoktont organisk Stof,
særlig fra de om Sommeren hurtigt skiftende
Generationer i Svævet. Denne aarlige Mængde af
organisk Stof kan i dystrofe Søer (ɔ:
humussure Søer, f. Eks. Mosesøer) nok for en Del
optages af Søens Dyreliv eller nedbrydes paa
anden Maade, men en stor Del omdannes til det
brunlige Tørvedynd (Dy) og bliver saaledes
kun ufuldstændig nedbrudt. I Søer af den
oligotrofe og den eutrofe Type (se Sø), der begge
er alkaliske, vil det organiske Stof undergaa en
langt grundigere Nedbrydning, idet det dels
opædes af Bredbæltets, Bundens og Svævets
Dyr, dels forraadner; der dannes et sort eller
graasort, ofte ildelugtende Sødynd (Gytje), som
efter Omstændighederne mer eller mindre
fuldstændigt nedbrydes (mineraliseres) ved
Bakteriernes Virksomhed. Ved denne
Forraadnelsesproces kan der, hvor Vandfornyelsen er
langsom, ske Svind af Vandets Indhold af opløst
Ilt, et Svind, som kan fjerne hele Iltmængden;
under særlige Omstændigheder kan der endog
udvikles Svovlbrinte (sorte Hav, Bind XXI,
Side 961) eller Sumpgas (s. d.), hvilket sidste
hyppigt sker nede i stærkt voksende
Dyndaflejringer.
Kommer en Sø under Menneskets
Paavirkning, vil den oftest til at begynde med faa
mindre organisk Stof at arbejde med, idet der
gennem Fiskefangst og Rørskær fjernes betydelige
Mængder fra Søen; hvad der til Gengæld
tilføres Søen af Affaldstoffer, er i det mere
primitive Samfund gerne forsvindende lidt, og dette
gælder ogsaa oftest det moderne Samfund, saa
længe Bebyggelsen er spredt. Bliver
Bebyggelsen tættere og særlig, hvis det kommer til
bymæssig Bebyggelse, hvor der ikke er
Anvendelse for Affaldsstofferne, men hvor det blot
gælder om at blive af med dem, ligger det nær at
lade dem gaa i Søen; det risikeres da, at denne
bliver stærkere belastet med organisk Stof, end
den var det, før Rørskær og Fiskeri begyndte.
Var det nu oprindelig en oligotrof Sø, der let
magtede at omsætte Aarsproduktionen af
organisk Stof, vil Tilførslen af alloktont organisk
Stof — gennem Afløb fra Husholdningerne eller
med Overfladevand fra de velgødede Marker —
i første Række medføre en Eutrofiering af
Søen, som Følge af hvilken Søen vil yde et
større Udbytte end før. Men øges Tilledningen
af organisk Stof vedblivende, vil der opstaa
større og større Vanskeligheder for Søens
»Selvrensning«, og Iltsvindet i de nedre Vandlag vil
blive stærkere og stærkere. Under
sammenstødende ugunstige Omstændigheder (stærk Varme
i Vandet, der medfører livlig
Bakterievirksomhed og forøget Iltkrav hos Dyrene, medens
Iltens Opløselighed netop aftager med stigende
Temperatur; stille Vejr, der medfører ringe
Overfladeiltning; Mørke, der standser
Planternes Kulsyreassimilation [Iltproduktion]; lavt
Lufttryk, der frigør Gasbobler fra Dyndet) kan
det da gaa galt: i Løbet af faa Timer kan der
indtræffe den Katastrofe, at Størstedelen af
Søens Dyreliv kvæles. Hos os er en saadan
Sommerkvælning vist endnu kun set i mindre
Vande, hvorimod Vinterkvælning under Isen
har været almindelig visse Aar, navnlig i stærkt
forurenede Søer (Lyngsø, Maribo Nørresø); her
er det da Isdækket, som hindrer Bølgeslaget og
dermed Vandets livlige Iltning gennem
Overfladen. Men langt almindeligere end saadanne
iøjnefaldende Drab af Fiskebestanden, der
tydeligt viser, at der er noget i Vejen, og saaledes,
opskræmmer Offentligheden, er en snigende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
