Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandhjul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved sin Vægt, hvorfor ogsaa Virkningsgraden
er stor, omkring 0,75, maaske endog højere.
f) Poncelet’s Hjul (Fig. 7) er et
Underfaldshjul med krumme Skovle, der tvinger
Vandstrømmen til uden Stød at forandre
Hastighed og derved afgive sin levende Kraft.
Vandets Virkning minder saaledes en Del om
Turbinerne; dog spiller Vægten af Vandet ogsaa
en Rolle ved Poncelet’s Hjul. Faldhøjden kan
være indtil 2 m, men Virkningsgraden er da
kun c. 0,5; ved mindre Faldhøjder, indtil 1,4 m,
kan derimod Virkningsgraden naa op til 0,65.
B. Turbiner. Medens Vandet ved de
vertikale Vandhjul virker ved sin Vægt og ved at
støde imod Skovlene, er Forholdet ved
Turbinerne, som foran berørt, et andet. Faldhøjden
benyttes her for største Delen til at give
Vandet en betydelig Hastighed, og gennem et
System af faststaaende Ledeskovle bringes det
uden Stød ind mellem Skovlene i selve
Turbinehjulet, der ogsaa kaldes »Løbehjulet«. Her
ændres Vandets Bevægelsesretning af Skovlene,
mod hvilke Vandet altsaa udøver et Tryk,
hvorved dets Energi overføres til Hjulet, som
Vandet forlader med saa ringe Hastighed som
muligt. Foruden denne af Vandets Masse og
Hastighed fremkaldte Trykvirkning — Aktion —
finder der ogsaa ved nogle Turbiner en
Reaktionsvirkning Sted. Til nærmere Forklaring
heraf skal der mindes om, at naar der i den
ene Side af et paa Hjul stillet Kar med Vand
frembringes en Aabning, vil Vandet strømme
ud deraf, medens Karret vil bevæge sig til den
modsatte Side, idet jo Vandets Tryk mod
Aabningens Areal er ophævet, medens det
vedblivende bestaar over for det tilsvarende Areal
af Karrets modstaaende Væg. Ganske det
tilsvarende finder Sted i Turbinen. Naar nemlig
Vandet fylder Rummet mellem Skovlene, vil det
til alle Sider udøve et Tryk imod Væggene; ved
Udløbet findes ingen Væg, og der fremkommer
da en Reaktionsvirkning mod den modstaaende
Væg, hvorved Turbinen drives rundt. Man
inddeler herefter Turbinerne i
Reaktionsturbiner og Aktions- eller
Trykturbiner. Ved disse sidste behøver Skovlrummene
ikke at være helt fyldte med Vand, og
Løbehjulet maa derfor ligge i Luften over
Bagvandet; Reaktionsturbinerne kan derimod ogsaa
arbejde under Vand. En anden Inddeling kan
gøres efter Vandets Bevægelsesretning gennem
Løbehjulet. Ved Aksialturbiner bevæger
Vandet sig nogenlunde parallelt med Aksen, og
det træder ind og ud paa Hjulets plane Flader.
Ved Radialturbiner derimod er
Bevægelsen omtrent efter Radius. Vandet kan træde
ind paa Hjulkransens Yderside, uden om hvilken
Ledeskovlene er anbragte, og Turbinen siges da
at have udvendigt Tilløb; ligger
derimod Ledeskovlene inden for Hjulkransen, saa
at Vandet bevæger sig udefter fra Aksen, siges
Turbinen at have indvendigt Tilløb.
Medens de vertikale V. alene kan benyttes
ved mindre Fald, op til c. 15 m, kan Turbinerne
benyttes ved alle Faldhøjder, endog til flere
hundrede Meter. Da tillige deres Virkningsgrad
er betydelig, ofte 0,75, og Vedligeholdelsen er
billigere, foretrækkes de nu oftest for de
vertikale V., især hvor der er Tale om blot
nogenlunde betydelig Kraft. Af de mange forskellige
Konstruktioner anføres her nogle af de
vigtigste.
Fourneyron’s Turbine (Fig. 8 og 9) er
en Reaktionsturbine og Radialturbine med
indvendigt Tilløb, Løbehjulet b har krumme Skovle
og omslutter Ledeapparatet s, hvis Skovle er
krummede i modsat Retning. Ledeskovlene er
anbragte i Bunden af et lodret Rør, gennem
hvilket Vandet strømmer til Turbinen, og
mellem Ledeskovlene og Løbehjulet er der anbragt
et ringformet Stigbord w, til Regulering af
Vandtilførselen. For at kunne indrette
Vandforbruget efter det Arbejde, der kræves,
anbringes der ofte i Hjulet plane Skillevægge, der
deler det i »Etager«, og med Stigbordet kan
man da aabne eller lukke for flere eller færre
af disse efter Forholdene. Francis’ Turbine
er ligeledes en Reaktionsturbine og en
Radialturbine, men den har udvendigt Tilløb, og
Ledeskovlene ligger altsaa i en Ring uden om
Løbehjulet. Jonval’s (eller Henschel’s)
Turbine (Fig. 10), der ogsaa er en
Reaktionsturbine, er derimod en Aksialturbine. Saavel
Ledeskovlene B som Løbehjulets Skovle A er
krummede efter Skrueflader, men i modsat Retning.
Løbehjulet ligger i den øverste Ende af et
lodret Rør, der er helt fyldt med Vand, hvorved
vindes, at Løbehjulet let kan efterses, idet man
kan lade Vandet løbe fra; Vandet under
Løbehjulet virker lige saa godt, som hvis det laa
over Hjulet, idet det suger, og Anordningen
medfører saaledes intet Tab af Faldhøjde.
Reguleringen kan ske ved delvis at lukke for
Sugerøret under Løbehjulet ved Hjælp af
Stigbordet s, men bedre for Virkningsgraden er det
at aflukke for en Del af Kanalerne mellem
Ledeskovlene. Girard’s Turbine (Fig. 11) er
i Modsætning til de fornævnte en Trykturbine,
og den fremstilles baade som Radial- og —
saaledes paa Figuren — som Aksialturbine.
Stigbordet er her enten indrettet paa den Maade,
at alle Ledekanalerne kan indsnævres lige
meget, eller saaledes at en Del af dem lukkes helt,
medens de andre er fuldt aabne. Ved smaa
Vandmængder udelader man, for ikke at faa
Løbehjulet uhensigtsmæssig lille, Ledeskovlene
paa en Del af Omkredsen, saa at ikke alle
Løbehjulets Skovle modtager Vand samtidig.
Turbinen kaldes da en Partial turbine.
Mahler’s Turbine (Fig. 12), der anvendes en Del i
Danmark, er en Mellemting mellem Radial- og
Aksialturbiner; den har udvendigt Tilløb, men
Løbehjulet deles ved en Væg m i to Afdelinger,
hvoraf den øverste o gennemløbes væsentlig i
radial, den nederste n væsentlig i aksial
Retning.
Til Turbinerne maa ogsaa regnes det navnlig
i Amerika meget benyttede Peltonhjul
(Fig. 13), hvis Skovle har den ejendommelige,
paa Figuren viste, Bægerform. Vandet føres ind
forneden gennem en kegledannet Aabning og
deles af Bægerets skarpe Midtvæg i to flade
Straaler, der ved i Skovlen at udføre en
Vending paa omtrent 180° afgiver deres levende
Kraft til Hjulet. Ved at anbringe flere Indløb
langs Hjulets Omkreds kan større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
