Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandingsanlæg - Vandingskanal - Vandkalve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marskengene i og ved Fjorden kan blive
oversvømmede af Brakvand, der da afsætter sit Slam
til Engenes Frugtbargøreise. Vandet skal da
efter nogen Tids Henstand ledes ud og nyt
Vand ledes ind.
Overrislingseng er dog i sine
forskellige Former den Form for V., der er mest
anvendt. Man maa dertil have Tilgang af Vand,
der ligger højere end den Jord, der skal
vandes, og Jorden maa have eller ved Kunst gives
saadant Fald, at Vandet kan risle ned over
Jorden. Vandet ledes da gennem større
Tilledningsrender eller -kanaler (se
Fig. 4) hen til det enkelte System, hvor det
ved Fordelingsrender føres hen til de smaa
Vandings- eller Rislerender, hvorfra
Vandet risler ned over de enkelte Hæng.
Ved det naturlige Hæng (Fig. 1 og 2)
benyttes Jordens eget naturlige Fald, medens
man ved Jord uden tilstrækkeligt Fald
anlægger Rygbede (Fig. 3). Til
Vandingsanlægget svarer altid et
Afvandingsanlæg, der skal føre det forbrugte Vand bort
eller fordele det saaledes, at det kan benyttes
paany. Overrislingsanlæg tilsigter næsten altid
at forsyne Jorden med Plantenæring, idet vort
Aavand indeholder betydende Mængder heraf,
men tillige tilsigtes Opvarmning af Jorden om
Foraaret, og i nogen Grad Forsyning af
Afgrøden med Vand i den tørre Tid, hvilket maa
ske med Varsomhed for at undgaa Forurening
af Afgrøden. Man kan udtrykke det paa den
Maade, at Foraars- og Efteraarsvanding
overvejende er Gødevanding, medens
Sommervanding er Fugtvanding.
Af særlige Systemer skal blot nævnes et Par.
Den Petersen’ske Ventildræning
(Fig. 4) bestaar af et Drænsystem med en
Hovedledning og Sideledninger. Hovedledningen er
forsynet med Ventiler, der kan aabnes og
lukkes efter Behag. Med Ventilerne aabne virker det
hele som Dræning til Vands Afledning. Jorden
kan da overrisles paa sædvanlig Maade, og
Vandet trækkes ned igennem Jorden, hvilket
er ideelt. Naar Ventilerne lukkes, og Vand
ledes ind i Hovedledningen foroven, kan Jorden
gennem Rørledningerne fugtes eventuelt hele
Sommeren igennem.
Hvor meget nærings- og slamrigt
Vand skal anvendes, saaledes Affaldsvand fra
Mejerier, Byer etc. kan man vel i
Vinterhalvaaret sætte Vandet ud over Jorden, saaledes
at det afsætter sin Slam, men vil man — bl. a.
for at faa det renset — ogsaa sætte det ud
over Jorden om Sommeren, maa man enten
have et Stykke Jord, der henligger Sommeren
over uden at bære Afgrøde, eller man maa
anlægge Jorden i Bede eller Kamme, saaledes
at det slamrige Vand føres ned imellem
Kammene eller Bedene, hvorpaa Afgrøden staar, og
det følgende Aar lade Kammene eller Bedene
skifte Plads. Saadan Gødevanding lader sig
ikke anvende til Korn, men især til stærkt
voksende Haveafgrøder. Der opnaas ved denne
Anvendelse en udmærket Rensning af
Spildevandet.
Hvor Vanding anvendes, maa det altid
erindres, at det skadelige Grundvand skal afledes,
og der skal tilføres Jorden de Gødningsstoffer,
som Jorden og Vandet mangler. Forsømmelse
af begge Dele er overvejende Grunden til, at
Vandingsanlæg er kommet saa stærkt i
Miskredit, som Tilfældet er.
Th. C. W.
Vandingsanlæg til Havebrug. Der
er hertil almindelig blevet anvendt Ledninger
af sammenskruede Smedejernsrør liggende
ovenpaa Jorden og førende Vandet til
Opstandere, som kan paaskrues Vandslanger,
almindeligste Gummislanger med Lærredsindlæg, og
forsynede med Straalerør til Fordeling af Vandet
ved Haandkraft. Til Lettelse af Vandets
Fordeling er i de senere Aar anvendt Skinner’s
Vandingsapparat, som bestaar af
sammenskruede Smedejernsrør, hvori der med 0,50—1 m
Afstand er indsat Straalespidser. De enkelte af
disse Rørledninger anbringes paa nedrammede
Pæle, hvilende i Bøjler paa disse, og er ved
Forbindelsen med Tilledningen forsynet med et
Drejeled, saaledes at de i hele deres Længde
kan indstilles i den Retning Straalerne ønskes.
Ligger Hovedledningen ovenpaa Jorden, maa den
af Hensyn til Frosten kunne tømmes om
Vinteren. I Længden vil det nok være mest
økonomisk at Hovedledningen er af Støbejernsrør
og nedgravet i c. 80 cm Dybde, hvorved den
er frostfri, og hvor der ikke findes Trykvand
fra Vandværk, eller dette ikke er tilstrækkeligt,
maa Vandet skaffes ved Boring og oppumpes
ved Trykpumpe i Forbindelse med en Motor.
P. F.
Vandingskanal, kunstig tilvejebragt
Vandløb, som er bestemt til at føre Vand fra
naturlige Vandløb eller Vandsamlinger til et Terrain,
der skal vandes (se Engvanding). Som
oftest udgaar Kanalen fra et Aaløb eller en Bæk,
som opstemmes saa langt oven for det
paagældende Areal, at Kanalen faar tilstrækkeligt
Fald. Ved Anlæg af V. tages der Hensyn til
Vandmængden, Kanalens Retningslinier,
Terrainet, den skal føres over, Sidernes Skraaning
m. m. Kanalprofilet bestemmes saaledes, at
Strømhastigheden ikke bliver saa stor, at der
sker Udskæring i Kanalens Bund og Sider; paa
den anden Side maa Hastigheden ikke være saa
svag, at de i Vandet opslæmmede
Næringsstoffer bundfældes, inden Vandet naar ud over det
Terrain, der skal vandes. (Se i øvrigt Kanal
og Stemmeværk).
J. M-P.
Vandkalve (Dytiscidæ), Billefamilie, der
lever i stillestaaende ferske Vande. Legemet er
gennemgaaende bredt og fladt. Hovedet bærer
de store Øjne og de lange traadformede, nøgne
Antenner samt Munddelene, af hvilke særlig
Kindbakkerne er kraftige Bideredskaber.
Forreste og mellemste Benpar er i større eller
mindre Grad udstyrede med Torne; med
forreste Benpar holdes Byttet fast, men det gribes
fortrinsvis med 3. Benpar. Bageste Benpar er
Svømmeben, uskikket til Gang; under
Svømningen bevæges det samtidig. Hofterne er
brede og flade og indgaar som Dele af
Bagkroppens Hudskelet. Skinneben og Tarser forsynede
med Haarbræmmer, hvis enkelte Haar lægger
sig ned, naar Benet under Svømningen føres
frem, men rejser sig, naar det føres tilbage.
Vingedækkerne er brede og slutter meget nøje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
