- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
509

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandkærer - Vandlaas - Vandladning - Vandlak - Vandledning - Vandlilje - Vandlinie - Vandlist - Vandlopper - Vandlukke - Vandløb - Vandløber - Vandløbslovgivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvilke den hviler; selve Rygsiden kommer
altsaa ikke i Berøring med den fugtige Jord.
Hovedslægten er Hydrophilus med en af de
største danske Biller, H. piceus. Noget mindre er
Hydrous caraboides; begges Æggekapsler findes
ofte i Foraarstiden i Smaasøer og Damme.
Hovedslægter er desuden Spercheus, Helophorus,
Berosus, Hydrocus, Hydræna. Til V. henregnes
ofte tillige en Del i Gødning levende
Smaabiller (Sphæridium, Cercyon o. a.).
C. W-L.

Vandlaas kaldes et Apparat, der ved Hjælp
af Vand danner et Lukke for Gennemgang af
Luft eller Luftarter. V. benyttes i mange
Tilfælde, saaledes til at afspærre Gassen i en
Gasbeholder fra den ydre Luft; men mest udstrakt
Anvendelse finder de ved Kloakanlæg, navnlig
ved Husspildevandsledninger, for at holde
Luften i Kloakkerne ude fra Luften i vore Gader
og Boliger. En herved meget benyttet V. er den
saakaldte »S-V.«, der er vist i lukket Tilstand
paa nedenstaaende Figur. Den er formet som et
s-bøjet Rør; Luften i Rørstrækningen A er
afspærret fra Luften i B ved det i V.’s Bund
staaende Vand, hvis lukkende Højde er h.
Hældes Vand i Røret A, der f. Eks. kan danne det
direkte Afløb fra en Vask, vil lige saa meget
Vand løbe bort gennem B (der kan staa i
direkte Forbindelse med en Kloakledning), uden
at der indtræder Brud paa Vandlukket. Et
saadant Brud kan dog hidføres paa forskellig
Maade. Det gennem B udstrømmende Vand kan,
naar det fylder selve dette Rør eller et
dermed i Forbindelse staaende, frembringe en
Sugning bag sig og derved udsuge det lukkede
Vandlag, og for at forhindre Brud af denne
Aarsag kan man være nødt til at »ventilere« V.
gennem et Rør, udgaaende omtrent fra V.’s
øverste Punkt s (se
Husspildevandsledninger), hvorved den sugende Virkning
fra Røret B ophæves. Ligeledes kan et Brud
indtræde ved Fordampning af Vandet i V., og
det kan derfor være rigtigt, naar man i længere
Tid ikke har Brug for det Rørsystem, hvori V.
er indskudt, at fylde denne sidste med Olie, der
saa godt som ikke fordamper ved almindelig
Temperatur. Ved V.’s laveste Punkt r anbringes
ofte et Hul, gennem hvilket den kan renses; det
maa naturligvis holdes lukket — f. Eks. ved en
indskruet Prop —, naar V. bruges. Er
Afløbsrøret B vandret eller omtrent vandret, som vist
paa Fig. med punkterede Linier, kaldes V. en
»P-V.« ved Kælderafløb o. l. kan i V. anbringes
en Ventil, der i lukket Stilling ved Opstuvning
i Kloakken hindrer Vandet i at trænge ind i
Husene. Mindre V. forarbejdes ofte af Bly,
større V. fremstilles gerne af samme Materiale som
det Rørsystem, hvori de indgaar; man har
derfor V. af brændt, glaseret Ler, af Støbejern
o. s. v. Paa de til Kloset hørende to Fig. er
V. vist som udgørende en Del af selve
Klosetterne og forarbejdede af samme Materiale som
disse, og naar V. anvendes andre Steder end i
Kloakledninger o. l., kan deres Materiale være
meget forskelligt. Man har foruden de her
beskrevne S-V. og P-V. en stor Mængde andre
V.; men de nævnte er i Almindelighed de mest
praktiske, i alt Fald til Brug i Forbindelse med
Kloakanlæg. At man i Stedet for Vand kan
bruge andre Vædsker som Lukke, er let
forstaaeligt; man kan f. Eks. benytte Olie (se
ovenfor). Ogsaa Kvægsølv har man nu og da brugt
som Lukke, og i visse Tilfælde opnaar man
endog tilstrækkelig Afspærring mellem de
paagældende Luftmængder ved Sandlag af
passende Højde. Paa lignende Maade som om V. og
Vandlukker taler man derfor om Kvægsølvlaase,
Sandlaase o. s. v.
(Fr. V. M.). A. Bj.

S-Vandlaas.
S-Vandlaas.


Vandladning, se Urin.

Vandlak, Opløsninger af Skellak (se
Gummilak) i Boraksopløsninger eller
Ammoniakvand, der benyttes i Hattefabrikationen, til
Glanssværte for Fodtøj, farvet Blæk o. a.
K. M.

Vandledning kaldes en ved Kunst
tilvejebragt Ledning, bestemt til at føre Vand.
Særlig bruges dog Betegnelsen V. om lukkede
Ledninger, der fører rent Vand, og af saadanne er
de vigtigste de, der benyttes ved Byers
Vandforsyning (s. d.).
(Fr. V. M.). A. Bj.

Vandlilje (norsk), d. s. s. Nøkkerose (s. d.).

Vandlinie, en krum Linie, som paa
Skibstegningen viser Formen af et Skibsskrogs
vandrette Plan, der skærer Vandspejlet; efter som
Skibets Dybgaaende tiltager, vil V. i Reglen
faa en fyldigere Form.
(C. L. W.). C. B-h.

Vandlist, Waterlist, et i eller i
Nærheden af Vandlinien anbragt, vandret liggende
Stykke Tømmer, der oftest har det Formaal at
beskytte en eller anden Konstruktion —
Bolværk, Kajmur, Landingstrappe, Spunsvæg e. l.
— mod Stød eller Paasejling. V. skrammes eller
kæmmes over Pælene og befæstes til dem ved
Bolte. Ofte benyttes ogsaa V. som Tvinge, idet
den samtidig tjener til at holde Pælene i rette
Flugt, og det er derfor ofte vanskeligt at holde
de to Benævnelser ude fra hinanden.
(C. Ph. T.). C. B-h.

Vandlopper, d. s. s. Copepoda og
Dafnier (s. d.).

Vandlukke, se Vandlaas.

Vandløb, se ferske Vande, S. 903.

Vandløber (Hydrometrida), se Damtæger.

Vandløbslovgivning. I Christian V’s D. L.
fandtes kun faa og ufuldstændige Bestemmelser
om Vandløb, jfr. Lovens 5—11. Senere blev der
ved de ældre Udskiftningsanordninger af 29.
Decbr 1758, 28. Decbr 1759 og 8. Marts 1760
givet forskellige Bestemmelser om Vandløbs
Oprensning og skadeligt Vands Afledning. Disse
Bestemmelser synes dog ikke at have faaet
større Betydning i Praksis, og Forordningen om
Jordfællesskabets Ophævelse af 23. Apr. 1781
nøjedes med at udtale Haabet om, at
Lodsejerne i deres egen Interesse vilde forene sig om
det skadelige Vands Afledning, idet der dog
blev givet Lodsejerne Tilsagn om, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free