- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
529

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vanvitelli, Luigi - Vanylven - Vanzandt, Marie - Vanzo, Anna Kriebel - Vanære - Wapakoneta - Vapereau, Louis Gustave

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Vanvitelli [-’tæl.i], Luigi, italiensk
Arkitekt, f. i Neapel 1700, d. 1773 i Caserta. Hans
Fader lærte ham Malerkunsten, Spanieren
Juvara Bygningskunsten. Hans Hovedværk er det
vældige Slot i Caserta ved Neapel, berømt ved
sin Vestibule med den perspektivisk anlagte
Trappe.
C. A. J.

Vanylven, Herred, Søndmør
Sorenskriveri, Aalesund Politidistrikt, Møre Fylke,
175,3 km2 med (1920) 1848 Indbyggere,
altsaa c. 10,5 Indbyggere pr. km2 Land, bestaar
af V. Sogn af V. Præstegæld. Herredet, der
omgives af Herrederne Selje, Sande, Rovde,
Søvde, Eid og Daviken, er et Kystherred, der
Vest over begrænses af Vanelvsfjord med
Syltefjord, medens Søvdefjord N. fra gaar ret S.
over og næsten halverer Herredet. Dette er
meget kuperet og rigt forsynet med Fjelde, af
hvilke kan nævnes: Bleiskartind (1255 m over
Havet), Lillehorn (1109 m), Storefjeld (1004 m),
Troldkophorn (999 m) og Skaarenaglen (948 m);
her findes ingen betydeligere Vasdrag.
Herredet er omtrent skovbart, men der har tidligere
været Skov. Bebyggelsen er for det meste
spredt; ved Myklebost er der dog en lidt
større Grænd med 42 beboede Huse og 233
Indbyggere. Af Arealet er 14,2 km2 Ager og Eng,
4,7 km2 Skov, 10,2 km2 Ferskvand og Resten
Udmark, Snaufjeld, Myr og Vand.
Hovednæringsvejene er Agerbrug og Fædrift, der
begunstiges af gode Fjeldgræsgange, samt lidt
Fiskeri. Af industrielle Anlæg mærkes en Del
Mejerier og et Uldspinderi. Antagen Formue
1925 var 2889000 Kr og Indtægt 594000 Kr.
(Litt.: H. Vingaard, »Skildring af V.
Præstegæld 1743« ved N. J. Hjelmsæth; G.
Wulfsberg
, »V. Sognekald« [1916]).
(Kaptajn J. Widerøe). M. H.

Vanzandt [fanzant] eller Van Zandt,
Marie, hollandsk-amerikansk
Operasangerinde, f. i New York 8. Oktbr 1861, fik allerede
som Barn sanglig Uddannelse af sin Moder,
Sangerinden Vanzini, senere fuldendte Lamperti
i Milano hendes Studier, og 1879 debuterede
hun i Turin som Zerlina i »Don Juan«;
derefter optraadte hun paa Covent Garden i
London og knyttedes 1880 til Opéra comique i
Paris, hvor Komponisten Thomas interesserede
sig for hende og lod hende kreere Titelrollen i
»Mignon«. Hendes ikke store, men sølvklare
Stemme, ypperlige Sangkunst og charmerende
Personlighed, der støttedes af dramatisk
Talent, skaffede hende straks Berømmelse, og paa
dette Højdepunkt af sin Ydeevne gjorde hun
stor Lykke ved 20 Gæsteforestillinger paa det
kgl. Teater i Kbhvn (1880—81) som Mignon,
Zerlina, Cherubino i »Barberen i Sevilla« og
Margarethe i »Faust«. 1883 kreerede hun
Titelrollen i Delibes’ Opera »Lakmé«, men
Nedgangen tog hurtig Fart, foranlediget dels af
hendes Trang til Stimulans, dels ved Kabaler,
og allerede 1885 begyndte hun et omflakkende
Liv paa de europæiske Operascener, særlig i
Spanien og Rusland; 1896 optraadte hun
sidste Gang som Gæst paa Opéra comique. (Litt.:
Robert Neiiendam, »Det kgl. Teaters
Historie« III [Kbhvn 1925]).
R. N.

Vanzo [’vantso], Anna Kriebel, norsk
Sangerinde, f. i Trondhjem 20. Aug. 1863, d. i
Milano 1. Febr 1926, var Elev af Marchesi og vakte
allerede ganske ung Opmærksomhed i Paris.
Debuterede i Oslo 1886, rejste derpaa til Italien,
hvor hun med stort Held optraadte i Milano og
flere Steder. Blev 1891 gift med Vittorio V.,
Kapelmester ved Scalateatret i Milano. Hun var i
Besiddelse af en stor, omfangsrig Sopran og en
højt udviklet Sangkunst.
I. H.

Vanære. I Christian V’s D. L. forekom
Æresstraf (ɔ: Æres Fortabelse) som Straf for
en Mængde forskellige Forbrydelser (Ran,
Forledelse til Mened, Beliggelse af fornemme
Mænds Enker eller Døtre), ligesom
»Tremarksstraffen« (f. Eks. for visse Injurier, for
svigagtige Handlinger m. v.) af sig selv medførte
V. Virkningerne heraf var f. Eks.
Vidneinhabilitet, Uskikkethed til at være Værge for andre,
til at gaa i Rette for andre, til at udtage
Stævne i eget Navn, Udelukkelse fra Jordpaakastelse
efter Døden m. v. Nu forekommer V. kun i den
Betydning, at Personer, der har været dømte
for i den offentlige Mening vanærende
Handlinger, mister adskillige, Borgerne i øvrigt
tillagte Rettigheder, saaledes Valgret og
Valgbarhed til Rigsdag og Kommune, Adgang til
Sagførervirksomhed, til Borgerskab (dog kun, hvis
Straffen er offentligt Arbejde), til Sæde i Sø-
og Handelsretten, til Aldersrente, ligesom der
i Reglen ikke vil kunne tillægges dem fuld
Troværdighed som Vidner. Den saaledes
paadragne V. kan udslettes ved at opnaa
Æresoprejsning (s. d.).
A. Gl.

Ifølge den norske Straffelov kan
Domfældelse for en Forbrydelse medføre 1) Tab af
offentlig Tjeneste, som den skyldige indehar, 2)
Tab for 10 Aar af Stemmeret i offentlige
Anliggender og Adgangen til at opnaa offentlig
Tjeneste, 3) Tab for 10 Aar af Retten til
Tjenestegøring i Rigets Krigsmagt, 4) Tab for indtil 5
Aar eller for bestandig af Ret til at indehave
Stilling som Sagfører, Læge, Dyrlæge,
Apoteker, Jordemoder, Præst, Lærer eller Skibsfører,
5) Tab for indtil 5 Aar eller bestandig af Ret
til at drive visse Næringsveje. Dom til Fængsel
i mindst 6 Maaneder medfører uden videre Tab
af offentlig Tjeneste, og Dom til Fængsel i
mindst 1 Aar Tab af de under 2) nævnte
Rettigheder (§ 30). Tabet af de under 2) og 3)
nævnte Rettigheder kan efter mindst 3 Aars
Forløb bortfalde ved Genindsættelse
(Æresoprejsning).
K. Ø.

Wapakoneta [’wåpəkə’neita?], By i U. S. A.,
Ohio, ligger 126 km VNV. f. Columbus ved
Auglaize River. (1920) 5295 Indb. W. er anlagt
1833 paa samme Sted som en Indianerlandsby
af dette Navn.
(H. P. S.). G. Ht.

Vapereau [va’pro], Louis Gustave,
fransk Forfatter, f. i Orléans 4. Apr. 1819, d.
Apr. 1906. V. studerede Filosofi og Jura,
beklædte forskellige Præfektembeder og var
1877—88 Generalinspektør ved den offentlige
Undervisning. Han har navnlig gjort sit Navn
bekendt som Redaktør af Dictionnaire universel
des contemporains
(1. Udg. 1858), der har
oplevet mange fornyede og forøgede Oplag;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0539.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free