- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
530

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vapereau, Louis Gustave - Wapiti - Vápnfirðingasaga - Vaporakkumulator - Vaporimeter - Vaporisation - Wappers, Egidius Karl Gustav - Wapping - Wapplerit - Wappäus, Johan Eduard - Var (nordisk Gudinde)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligeledes har han forestaaet Udgivelsen af
Dictionnaire universel des littératures (1876). 1859—69
udgav han den litterære Aarbog L’année
littéraire et dramatique
. Desuden har han skrevet
Éléments d’histoire de la littérature française
(I—II, 1883—85), udgivet klassiske franske
Værker o. l.
S. Ms.

Wapiti, se Hjorte, S. 555, og
Kanadahjort.

Vápnfirðingasaga [’va.pnfirðiŋga-], Sagaen
om Vápnafjordsmændene, handler om Slægter
og indbyrdes Fejder i Vápnafjordsegnen
(nordlig paa Østlandet) hovedsagelig mod Slutningen
af 10. Aarh. Hovedpersonerne er Broddhelge
paa Hof og Geitir i Krossavik. Den hører til
de bedst fortalte Sagaer og er særdeles
paalidelig, og desuden af stor Interesse, for saa vidt
som den sammen med nogle andre mindre
Sagaer handler om Egne og Personer paa
Østlandet, som vi ellers vilde vide meget lidet om.
Den er sammen med disse udgiven i
Austfirðingasögur 1902—03. (Litt.: F. Jónsson,
»Oldnord.-oldislandsk Litt.« II).
F. J.

Vaporakkumulator (lat., Damp-Opsamler),
opfundet af Dr. Ing. Johannes Ruths i Sthlm, har
til Formaal at holde Dampproduktionen i
industrielle Virksomheders Kedelanlæg jævn, selv
om Forbruget af Damp til Virksomhedens
forskellige Formaal svinger stærkt og pludseligt,
altsaa at raade Bod paa de Ulemper og Tab
ved ujævnt Damptryk og vanskeligere, mindre
økonomisk Fyring, som ellers følger med
betydelige Forandringer i Dampforbruget. V. er
en lukket Beholder, der kan taale samme
Damptryk som Kedlerne, og er delvis fyldt med
overhedet Vand. Den staar i Forbindelse saavel
med Dampledningen fra Kedler og Overhedere
som med Ledningerne til Kraftmaskiner,
Kogeapparater o. s. v., og den virker paa følgende
Maade. Naar Dampforbruget synker under det
gennemsnitlige (Kedlernes normale
Dampproduktion), ledes den Dampmængde, der i
Øjeblikket ikke er Anvendelse for, gennem en
Kontraventil automatisk ind i V.’s Vandindhold,
hvorved den deri opsamlede Varmemængde forøges.
Stiger derimod Kravet om Damp over det
gennemsnitlige, afgiver V. gennem et særligt,
ligeledes automatisk virkende Reguleringssystem,
hvad der fordres, uden at dette har nogen
Indvirkning paa Kedlernes Dampproduktion. Man
opnaar saaledes til enhver Tid og uden Varsel
at have den fornødne Dampmængde til
Raadighed, man undgaar Tab ved, at Kedlernes
Sikkerhedsventiler ved pludselig formindsket
Dampforbrug træder i Virksomhed, og idet
Kedelbelastningen holdes ganske jævn, er
tillige en nødvendig Betingelse for økonomisk
Fyring fyldestgjort. — En nærmere Beskrivelse
af V.’s enkelte Dele, Anbringelses- og
Virkemaade samt tekniske og økonomiske Fordele
findes i »Ingeniøren« 1924 Nr. 12.
H. H. S.

Vaporimeter, se Alkoholometri, S.
531.

Vaporisation (lat.), d. s. s.
Fordampning.

Wappers [’vapərs], Egidius Karl
Gustav
, Baron, belgisk Historiemaler, f. 23. Aug.
1803 i Antwerpen, d. 6. Decbr 1874 i Paris. W.
studerede paa Antwerpens Akademi og kom
særlig i Elevforhold til van Bree og Herreyns;
han studerede videre i Paris (som han paa sine
ældre Dage gjorde til sit faste Opholdssted) og
tog Lære af venetiansk og særlig flandersk
Kunst: Rubens’, Jordaens’ Kolorit. »Borgemester
van der Werff i Leyden opofrer sig« (1830, Mus.
i Utrecht) blev hans Gennembrudsarbejde og
Udgangspunktet for hans Ry. Han blev 1832
Professor, 1840 Direktør for Antwerpens
Akademi, kgl. Hofmaler, adlet som Baron o. s. fr.
W. hører til den Gruppe belgiske
Historiemalere (Gallait [s. d.], Biefve m. fl.), der med
deres pragtfulde og varme Kolorit, livfulde
Scenearrangements og romantisk - patriotiske
Stemning bragte nyt Liv og for en Tid — en
meget kort Tid — gjorde Epoke i europæisk
Kunst. Men W.’s Stjerne som hans fleste
Fællers er blegnet stærkt. Til hans mest omtalte
Værker hører »Kristi Gravlæggelse« (1836,
Löwens St.-Michaelis-Kirke), »Bryssels Befolkning
sønderriver Prins Frederik’s Proklamation«
(1835, Mus. i Bryssel), »Episode fra
Septemberdagene« (1833, smst.), »Genoveva af
Braband« (1843, Windsor-Slottet), »van Dyck og
hans Model« (Amsterdams Mus.), »Rhodos’
Forsvar« (Versailles Mus.), »Pietà« (St. Germain,
Tirlemont), i Antwerpens Mus. »Moderlykke«,
Selvportræt m. fl.; endvidere »Anna Boleyn«,
»Filip den Smukke paa Dødslejet«, »Camões«
(1842), »Abailard og Heloise«, »Boccaccio«,
»Christoffer Colombus«, »Belgiske Kvinder
afventer Slagets Udfald«, »Karl IX skyder paa
Hugenotterne«, et religiøst Maleri i Antwerpens
Jesuiterkirke m. v. Dygtige Portrætter.
A. Hk.

Wapping [’wåpiŋ], Bykvarter i det østlige
London (Stepney), langs den nordlige Side af
Themsen (The Pool). Her findes store
Dokanlæg (London Docks) og en Mængde Pakhuse,
navnlig for Korn, samt en Tunnel under
Themsen (The Thames Tunnel) over til Kvarteret
Rotherhite. Lidt østligere fører siden 1908
endnu en Tunnel (The Rotherhite Tunnel) under
Themsen.
(M. Kr.). M. H-n.

Wapplerit, Mineral, bestaar af vandholdigt
Arsenat af Kalcium og Magnium og danner
monokline, farveløse Smaakrystaller, der er
fundne bl. a. ved Joachimsthal og Schneeberg.
(N. V. U.). O. B. B.

Wappäus [va’pæ.os], Johan Eduard,
tysk Geograf (1812—79), studerede i Berlin, hvor
han var Elev af »Geografiens Fader«, Karl
Ritter, og forøgede senere sine Kundskaber ved en
Rejse 1833—34 til Kapverderne og Brasilien.
1845 blev han Professor i Geografi i Göttingen,
hvor han virkede til sin Død. 1847—71 udgav
han en Nybearbejdelse af Stein-Hörchelmann’s
»Handbuch der Geographie und Statistik« (10
Bind). Endvidere har han udgivet
»Untersuchungen über die geogr. Entdeckungen der
Portugisen unter Heinrich dem Seefahrer«
(Göttingen 1842), »Die Republiken von Südamerika«
(1843) samt hans Hovedværk »Allgemeine
Bevölkerungsstatistik« og andre statistiske
Skrifter.
C. A.

Var, nordisk Gudinde eller guddommeligt
Væsen; rettere to forskellige: Vaar (Vár),
»Løfte«, der knytter Brud og Brudgom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free