- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
533

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varaždin - Varazze - Warbeck, Perkin - Varbelgerne - Varberg - Varberg, Rudolf - Warburg, Karl Johan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Agram), ligger 61 km NNØ. f. Zagreb, 170 m
o. H., paa højre Bred af Drava og ved Banen
fra Zagreb til Cakovac. V. har et gammelt Slot
og ligger i en vindyrkende Egn med
Brændevins- og Tobaksindustri. 15 km SV. f. V. ligger
Badestedet V.-Toplitza, hvis fortrinlige
Svovlkilder allerede kendtes og udnyttedes af
Romerne.
(H. P. S.). N. H. J.

Varazze [va’rat.se], By i det nordvestlige
Italien, Provins Genova, ligger 10 km NØ. f.
Savona ved Banen fra Ventimiglia til Genova.
(1911) 10130 Indb.; har en mindre Havn og
driver betydeligt Skibsbyggeri. V. er Romernes
Vicus Virginis.
(H. P. S.). C. A.

Warbeck [’wå.əbek], Perkin (c. 1474—99),
engelsk Bedrager, udgav sig for at være
Edvard IV’s yngre Søn, Hertug Richard af York,
gjorde 1495 med Støtte fra den tyske Kejser
Maximilian et forgæves Forsøg paa at vinde
Magten i England. Senere blev han sat i Tower
og hængt for et Flugtforsøg.
H. J-n.

Varbelgerne, se Vaarbelgerne.

Varberg [’va.rbærj], By i det vestlige
Sverige, Haralds Län, c. 70 km SSØ. f. Göteborg
ved en Vig af Kattegat og ved den svenske
Vestkystbane fra Hälsingborg til Göteborg.
(1926) 8094 Indb. V. ligger i en ret kuperet men
skovløs Egn og er meget regelmæssig bygget
med flere Parkanlæg. 1915 udvidedes
Byomraadet ved Indkorporering af Dele af det S. f. V.
liggende Apelvik. Blandt Bygningerne
fremhæves den saakaldte Fæstning, der ligger paa
en Klippe ved Havet og mere imponerer ved
sin Masse end ved sin Arkitektur, der er meget
sammensat. Fæstningen nedlagdes 1830, brugtes
1848—81 som Fængsel og er nu Kaserne samt
rummer Norra Hallands kulturhistoriska
forenings museum. Yderligere nævnes Kirken,
Raadhuset og den store Badeanstalts
Bygninger. Denne anlagdes 1823, udvidedes 1889 og
moderniseredes 1902. V. har en mindre Havn
og en god 6 m dyb Red inden for Øerne
Skrivareklippan og Getterön. 1924 ankom til
Havnen 669 Skibe med 126450 Nettotons. Den i V.
hjemmehørende Handelsflaade er ubetydelig.
Industrien er ringe. 1924 fandtes 22 industrielle
Virksomheder, der sysselsatte 497 Arbejdere og
producerede Varer til en Værdi af 4,7 Mill. Kr,
Vigtigst er Stenhugning, Jern-, Staal-, Bomulds-
og Uldindustri. Foruden Hovedbanen udgaar
fra V. Jernbanen til Borås og Ätran. — Ø. f. V.
er der ved Grimeton opført en stor moderne
Radio-Sendestation udstyret med to Stykker
200 Kilowatt Højfrekvensgeneratorer
(Alexandersson’s System). Antenneanlægget bæres af 6
Stykker 125 m høje Jernmaster placerede i een
Række med en indbyrdes Afstand paa 380 m.
Herfra foregaar næsten hele Sveriges
Telegramekspedition til Amerika. Denne Sendestation
samt Modtagestationen i Kungsbacka c. 30 km
NV. f. Grimeton staar i Forbindelse med
Trafikcentralen paa Göteborgs Telegrafstation og
gaar under Navnet Göteborg Radio. —
Historie. V. (i ældre Tid Vardhberg eller
Vordberg) var oprindelig Navnet paa et Bjerg,
Värdberg, paa hvilket der ved fjendtlige
Overfald tændtes Bavne. Saxo Grammaticus omtaler
i Sammenhæng med Slaget ved Nissan 1062
Byen som lacus caprinus (Gedesø, Gedekær). I
Slutningen af 13. Aarh. opførte Grev Jakob af
Halland V. Slot. Fra 1305 var V. en Tid norsk,
derefter svensk og kom 1366 atter til Danmark.
I Unionstiden var det den stærkeste Borg ved
Kattegat. 1565 erobredes Slottet af Svenskerne,
men toges 1569 tilbage af Daniel Rantzau, der
faldt under Belejringen. I Begyndelsen af 17
Aarh. lod Christian IV det udvide til Fæstning
med Bastioner. 1645 kom V. ved
Brömsebro-Freden under Svenskerne, som lod Slot og
Fæstning forfalde. Den nuværende By er i
Sammenligning med Slottet ret ung, men fra
ældste Tid har der ligget en Handelsplads ved
V.-Bugten. Saaledes laa der 7 km S. f. det
nuværende V. en Stad, som 1304 ødelagdes af
Danskerne. En ny By voksede op 4 km N. f.
Slottet, blev befæstet og stod i stærk
Handelsforbindelse med Hansestæderne. Denne By
ødelagdes 1565 fuldstændig af Svenskerne, og der
voksede nu en lille By op tæt N. f. Slottet. Den
brændte imidlertid 1666 og genopførtes paa V.’s
nuværende Plads. Store Ildebrande 1776 og 1863
lagde Byen i Aske, men den gode Havn
bevirkede, at V. stadig er blevet genopbygget.
M. H-n.

Varberg, Rudolf, dansk Forfatter og
Politiker, f. 28. Febr 1828 i Aarhus, d. 8. Maj 1869.
Han blev 1845 Student, skrev tidlig til
»Corsaren« og gik frivillig med i Krigen 1848.
1848—51 var han Medarbejder af
»Kjøbenhavnsposten«, sluttede sig 1852 til »Dagbladet« og tog
fra 1860 virksom Del i Redaktionen af den nye
»Folkets Avis«. 1854 havde V. taget juridisk
Eksamen, blev 1859 Landstingssekretær og 1862
Justitssekretær i Sø- og Handelsretten; endelig
var han 1864—66 Folketingsmand og viste her
særlig Interesse for Straffelovens Behandling.
Som Politiker hørte han til det nationalliberale
Partis venstre Fløj. Foruden et Par politiske
Flyveskrifter (Hvad har Rigsdagen udrettet?
1855) og talrige litterære Anmeldelser skrev han
flere udpræget fritænkeriske Afhandlinger.
Oprindelig knyttet til Fr. Dreyer’s Kreds vedblev
han lige til sin Død at være en radikal
Fornægter, vantro ganske særlig over for Sjælens
Udødelighed.
(E. E.). H. J-n.

Warburg [’va.rburj], Karl Johan, svensk
Litteraturhistoriker, f. 23. Novbr 1852 i
Göteborg, d. i Sthlm 14. Septbr 1918. W. blev
Student 1870, Licentiat 1876 og s. A. Docent i
Litteraturhistorie. 1877 blev han Medarbejder ved
»Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning«, hvor
mange fortrinlige Afhandlinger af ham er
offentliggjorte, og i hvis Redaktion han virkede
til sin Død. 1881 tildelte Universitetsstyrelsen
W. det Hverv at holde Foredrag over Kunst og
Litteratur, og han udførte dette, senere som
Professor, indtil Indretningen af »Svenska
Akademiens Nobel-Bibliotek« helt lagde Beslag paa
hans Tid; han flyttede til Sthlm som dettes
Bibliotekar, og det skyldes i første Række hans
Dygtighed og Energi, at Biblioteket startedes
saa godt. Efter O. Levertin’s Død 1906 overtog
han dennes Professorat i Sthlm, og han
virkede der for Oprettelsen af Sthlm’s
Stadsbibliotek. W. har Fortjeneste af at have udgivet en
Række større og mindre Afhandlinger, særlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free