- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
565

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varmeværdi - Varmeækvator - Varmeækvivalent - Varmhus - Warming, Jens Christian Jespersen - Warming, Johannes Eugenius Bülow

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Varmeværdi (Energiudvikling under
Nedbrydningen ved Stofskifteprocesserne) af et
Fødemiddel ved at bestemme dets Indhold af Stoffer,
der hører til disse tre Grupper, og derefter
regne, at under Stofskifteprocesserne yder 1 g
Æggehvidestof gennemsnitligt 4,1 Kalorier, 1 g
Fedtstof 9,3 Kalorier og 1 g Kulhydrat 4,1
Kalorier.

Hos Kødædere og Altædere (Mennesker) svarer
Fødemidlernes Værdi som Energiydere for
Organismen nogenlunde til deres Kalorieværdi,
men hos Planteædere (Køer) er dette ikke
Tilfældet p. G. a. Indhold i Foderstofferne af
ufordøjelige Substanser (bl. a. Cellulose) og
Gæringer og Nedbrydningsprocesser i Tarmkanalen.
L. F.

Varmeækvator kalder man det Bælte
omkring Jorden (eventuelt den Isoterm), hvor den
aarlige Middeltemperatur er højest. Dette Bælte
ligger gennemgaaende lidt Nord for Ækvator.
Ved Beregning af Middeltemperaturer for de
enkelte Breddecirkler har man fundet 26,3° C.
for Ækvator (0°), 26,8° for 10° n. Br. og 25,3°
for 20° n. Br. I Januar ligger det varmeste
Bælte omkring Ækvator selv med en
Temperatur af 26,5° og i Juli omkring 20° n. Br. med
en Temperatur af 28,0°.
H.-P.

Varmeækvivalent, »Varmeenhedens
mekaniske Ækvivalent«, er det mekaniske Arbejde,
der kræves for at frembringe en Varmeenhed
eller omvendt opstaar, naar en Varmeenhed
omdannes til mekanisk Arbejde. De første
Bestemmelser af V. foretoges af de Forskere,
der uafhængigt af hinanden 1842—47 blev
klare over, at Varmen var en Energiform, der
kunde opstaa af og omvendt omdannes til
mekanisk Energi. Den første var Robert Mayer
(1842), der beregnede V. ud fra Kendskabet til
Lufts to Varmefylder, henholdsvis for konstant
Rumfang og konstant Tryk. Joule og L. A.
Colding bestemte V. eksperimentelt. Joule fandt
gennem en lang Række Maalinger efter flere
forskellige Metoder gode Værdier, medens de
andres Værdier var meget unøjagtige. En
saadan Maaling sker principielt ved at lade et
mekanisk Arbejde omdannes til Varme under
saadanne Forhold, at baade Arbejdet og
Varmen kan maales. Joule lod i de fleste af sine
Forsøg Arbejdet udføre af faldende Lodder og
frembragte Varmen ved Gnidning i et
Kalorimeter, enten ved den Vædskegnidning, som
paavirker et af Lodderne drevet Røreværk i
Kalorimetret, der var fyldt med Vand eller
Kvægsølv, eller ved Gnidning mellem en
roterende og en fast Jernplade i Kalorimetret.
Meget nøjagtige Maalinger efter en lignende
Metode er udført af Rowland. Joule har ogsaa
ladet Varmen frembringe ved Induktionsstrøm
i en om en Jernkerne viklet Traadrulle, der
af de faldende Lodder bragtes til at rotere i
et Kalorimeter anbragt mellem en stærk
Elektromagnets Poler. Andre Metoder skyldes Hirn,
Edlund og flere. Den nøjagtigste Metode er nu
Anvendelse af Opvarmning ved elektrisk Strøm,
idet Strømvarmen maales i Kalorimeter, og
Strøm og Spænding maales i internationale
Ampère og Volt; men enhver Maaling med den
Nøjagtighed, der nu kan opnaas, er et
overmaade vidtløftigt Arbejde. F. T. er den
nøjagtigste Værdi for V. givet ved, at 1 Kalorie
(15°) = 4,1863 X 107 Erg eller = 0,42688
Kilogrammeter. Da de elektriske Enheder ikke helt
nøjagtigt har deres teoretiske Værdier, bliver
1 Kalorie (15°) = 4,1842 internat. Joule = 1,1623
X 10—6 internat. Kilowattime. Den reciprokke
Værdi af Varmeenhedens mekaniske
Ækvivalent er Arbejdsenhedens termiske Ækvivalent.
H. M. H.

Varmhus, se Væksthus.

Warming, Jens Christian
Jespersen
, dansk Statistiker, f. 9. Decbr 1873, Søn
af Professor Eugen W. W. blev Student 1891,
cand. jur. 1897. I nogle Aar Lærer ved en dansk
Højskole i U. S. A., cand. polit. 1901 og
ansattes 1904 som Kontorchef i Statens statistiske
Bureau, i hvilket Embede han virkede, indtil
han 1919 udnævntes til Professor i Statistik
ved Kjøbenhavns Universitet. Forinden havde
W. dog udøvet Docentvirksomhed, 1902—06 som
Docent ved Landbohøjskolen, og fra 1906, efter
1904 at have deltaget i en Docentkonkurrence
ved Universitetet, som Docent i Statistik ved
denne Højskole. 1911 deltog han paa ny i
en Konkurrence i Anledning af det ved
Professor Scharling’s Død ledigblevne Professorat
uden dengang at opnaa Stillingen. W.’s
litterære Hovedværk er »Haandbog i Danmarks
Statistik« (1913), hvoraf en mindre Udgave
(Lærebog) udkom 1920. Foruden
Konkurrenceafhandlingerne (»Gode og daarlige Tider«
[1906] og »Arbejdsløn og Rente« [1911]), talrige
Afhandlinger i »Nationaløkonomisk Tidsskrift«
og andre Steder. En stor Del af sin
Arbejdskraft har W. viet kirkelige og sociale Opgaver
(Menighedsarbejde, Afholdssagen,
Settlement-Bevægelsen) og har desuden været Medlem af
Kjøbenhavns Borgerrepræsentation (1917—21)
og Formand for Boligkommissionerne af 1916 og
1918.
H. C. N.

Warming, Johannes Eugenius
Bülow
, dansk Botaniker, f. paa Manø 3. Novbr
1841, d. 2. April 1924. W. var straks, da han
1859 var bleven Student fra Ribe Skole, klar
over, at
Botanikken var hans
rette Studium;
han gav sig i
Begyndelsen en
Del af med
Likenologien, men
gik senere
andre Veje. Fra
Febr 1863 til
Oktbr 1866
opholdt han sig i
Lagoa Santa
i Brasilien
hos den danske
Naturforsker P.
W. Lund,
hvilket skaffede
ham et
ypperligt
Førstehaandskendskab til den tropiske Natur og gav ham
Lejlighed til store Indsamlinger; disse er senere
af W. og en Mængde Specialister blevne

J. E. B. Warming.
J. E. B. Warming.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free