- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
593

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Washingtonkonferencen - Washingtonreglerne - Washita - Wasielewski, Joseph von - Vasilika - Vassilkov - Vask (Kumme) - Vask (af Tøjer)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om Luftkrig og om traadløs Telegrafi i
Krigstid. En tredie Resolution angaar Salg af Skibe
inden Ratificeringen af den ovennævnte Traktat
om Begrænsning af Flaadeudrustningerne, og
en fjerde omhandler Oprettelsen af et
raadgivende Udvalg for østasiatiske Spørgsmaal. De
øvrige ni Resolutioner angaar forskellige
Spørgsmaal vedrørende Kina, derunder en om
Nedsættelse af en, bl. a. af Danmark, tiltraadt
Kommission, hvis Opgave er at undersøge
Retstilstanden i Kina og Muligheden for de
eksterritoriale Rettigheders Bortfald, og som afgav
Beretning herom i 1926. Af Resten omhandler to
den østkinesiske Jernbane, medens de andre
angaar udenlandske Posthuse, fremmede
Militærstyrker, Radiotelegrafstationer, Jernbaner
og Hærindskrænkninger i Kina og endelig
Forpligtelser indgaaede af eller vedrørende Kina.
De nævnte Traktater og Resolutioner findes
med W.’s øvrige Akter paa Engelsk og Fransk
i Conference on the Limitation of Armament
(2 Bind, Washington 1922).
G. R.

Washingtonreglerne [’wå∫iŋtən-]. Den i
Washington den 8. Maj 1871 undertegnede
britisk-amerikanske Traktat om Alabamasagens
Henvisning til Afgørelse ved Voldgift indeholdt
som Rettesnor for Voldgiftsdommerne tre
Regler om neutrale Magters Stilling til
Spørgsmaalet om Udrustning af Krigsskibe for en af de
Krigsførende. Disse Regler, der kaldes W. (the
three Rules of Washington
), gaar ud paa, at
en neutral Magt er pligtig at forhindre 1) at
et Skib, som med Grund kan mistænkes for at
skulle deltage i Kampen mod en af de
Krigsførende, udrustes, bevæbnes og afsejler fra den
neutrale Magts Omraade, 2) at den ene af de
Krigsførende benytter den neutrale Magts
Havne eller Farvande som Basis for sømilitære
Operationer mod den anden eller til Fornyelse
eller Forøgelse af militære Foraad eller Vaaben
eller til Hvervning af Soldater, og 3) at
Personer paa den neutrale Stats Omraade krænker
disse Regler. W. har faaet Betydning langt ud
over den Sag, i Anledning af hvis Afgørelse de
oprindeligt blev opstillet, og er senere blevet
optaget i den 13. Haag-Konvention af 18. Oktbr
1907 (jfr. i øvrigt Alabama-Sagen).
G. R.

Washita [’wå∫ita], Ouachita, Flod i U. S. A.,
udspringer i den vestlige Del af Staten
Arkansas, løber i sydøstlig Retning og træder ind
i Louisiana, som den gennemstrømmer med
sydlig Retning, indtil den udmunder i venstre
Bred af Mississippis Biflod Red River. I den
nederste Del af sit Løb kaldes W. Black
River
. W., der er 800 km lang, er sejlbar
indtil Camden i Arkansas.
(H. P. S.). G. Ht.

Wasielewski [vasi’lævski], Joseph von,
tysk Musikforfatter (1822—96), blev Elev af
Leipzig-Konservatoriet straks efter dets
Oprettelse og Violinist i Gewandhaus-Orkestret,
fulgte 1850 Schumann til Düsseldorf og slog sig
senere ned i Dresden og Bonn. Han opgav
efterhaanden den praktiske Musikudøvelse for at
udfolde en ret livlig Skribentvirksomhed;
bekendtest er Robert Schumann’s Biografi (1858,
senere flere Oplag), »Die Violin und ihre
Meister« (1869, 3 Oplag), »Geschichte der
Instrumentalmusik im 16. Jahrhundert« og en
Beethoven-Biografi (i 2 Bd, 1888); 1897 udkom hans
Livserindringer: »Aus siebzig Jahren«.
W. B.

Vasilika, By i det nordlige Grækenland,
ligger 20 km SØ. f. Saloniki paa Halvøen
Chalkidike ved den til Athos førende Vej og har
2000 Indbyggere af græsk Nationalitet. V., der
er beliggende i smukke Omgivelser, blev 1821
ødelagt af Tyrkerne, efter at Føreren for den
makedoniske Opstand, Chausas, var faldet her.
(H. P. S.). N. H. J.

Vassilkov [vasi’£kåf], By i Ukraine,
Guvernementet Kijev, ligger 34 km SSV. f. Kijev
ved Dnjeprs Biflod Stugna og ved Banen fra
Kijev til Schmerinka. 17000 Indbyggere,
hvoriblandt 1/3 er Jøder. V. har betydelig
Tobaksindustri samt Tilvirkning af Sæbe, Lys og
Teglsten og Handel med Korn, Heste og Kvæg.
Byen, der er anlagt i 10. Aarhundrede, hørte
oprindelig til Storfyrstendømmet Kijev, men
blev 1320 erobret af Lithauerne og kom senere
under Polen. 1686 blev den russisk, og indtil
1785 ejedes den af Huleklostret i Kijev.
(H. P. S.). N. H. J.

Vask kaldes en Kumme, der anbringes i
Køkkener, og hvori Afvaskning af de i
Husholdningen benyttede Kogekar, Tallerkener,
Glas o. s. v. foregaar. Der bør over V. være
en Aftapningshane for Vand, og bekvemt er
det, naar der baade findes en Hane for koldt
og en for varmt Vand. V. fremstilles i
Almindelighed af Støbejern eller af brændt, glaseret
Ler. Er V. af Jern og indvendig emailleret,
gør den vel, saa længe den er ny, et ganske
propert Indtryk; men Emaillen slaas snart af
paa forskellige Steder, hvor da Snavs let
samler sig. Nok saa renlige som Jernvaske er V.
af vel glaseret Lertøj; men begge Slags V.
har den Mangel, at deres Materiale er saa
haardt, at Glas, Tallerkener o. l. let slaas itu,
naar de renses i dem. Naar V. skal bruges til
Rensning af skrøbelige Sager, kan det derfor
være hensigtsmæssigt at anbringe en Trærist
i Bunden af dem. V. maa altid have et Afløb,
og da dette i alt Fald i Byer sædvanlig maa
føres til en Kloakledning, bør der anbringes
en Vandlaas (s. d.) i Afløbet umiddelbart ved
Vasken.
(Fr. V. M.). A. Bj.

Vask af Tøjer indgaar dels som et Led
af den almindelige Appretur for at fjerne
de ved Spinding og Vævning i Tøjet indbragte
Urenheder, bl. a. ved at afledte Tøjet ved
Behandling med fedtopløsende Midler, dels tjener
V. til at fjerne Smuds fra brugte Tøjer. Forud
for den egentlige V. gaar en Udblødning af
Tøjet i varmt Vand, hvortil er sat c. 3 kg
Krystalsoda pr. hl eller c. 1,5 kg Soda og c. 1,5 kg
Sæbe. Til Uldtøj bruges oftest Vand paa 35°,
hvortil er sat Ammoniakvand, ell pr. hl.
Efter at Tøjet har staaet i Blød Natten over,
hvorved Smudset er blevet opblødt og Fedtet
delvis forsæbet, tages det op af Vandet og
vaskes derefter med Sæbe og Soda. Ofte
bruges til Vaskningen Vaskepulvere, der
bestaar af en Blanding af Soda og vekslende
Mængder Sæbe. De saakaldte »selvvirkende«
eller »selvvaskende« Pulvere indeholder
Blegemidler, oftest Natriumperborat, sjældnere
Kaliumperkarbonat. Et større Indhold af disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free