Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vatikanet - vatikanske Kirkemøde - vatikanske Kodex - vatikanske Koncil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vestlige Langbygning findes bl. a. Galleria
geografica, Fresker fra 1580, fremstillende
Landkort, samt Arazzi di Rafaelo, en Samling
Tapeter, der er vævede i Bryssel efter Tegninger af
Rafael (disse opbevares nu i England). Resten
af V. optages af den udmærkede Skulptur- og
Oldsagssamling, Verdens største og betydeligste
Samling af antikke Skulpturværker. I den
vestlige Langbygning findes paa 2. Sal Galleria dei
Candelabri og ved Siden heraf, over den
nuværende Indgang, Sala della Biga. Hovedsalene
er følgende: Sala a Croce greca, Sala rotonda,
Sala delle Muse, Sala degli Animali, Galleria
della Statue og endelig Belvedere med den
Række mindre Rum, som slutter sig dertil. Her
ses et Par Billedhuggerværker af Canova, men
ellers stammer alt i Museet fra Oldtiden. Fra
et af Rummene ved Belvedere, Atrio quadrato,
fører en Trappe ned til det ovenfor omtalte
lange Galleri, som optages af Museo
Chiaramonti, og fra hvilket man til højre træder ind
i Tværfløjen Braccio nuovo (se ovf.). Den
sydlige Side af den ud imod Giardino della Pigna
vendende Bygning, som fører i østlig Retning
over imod Belvedere, og hvis store nordlige Sale
er optagne af Skulptursamlinger, indeholder
en Række til Dels mindre Sale, i hvilke den
ægyptiske Samling er opstillet, med Genstande
fra selve Ægypten og desuden en Del i
ægyptisk Stil udførte Statuer o. l. fra græsk og
romersk Tid, særlig fra Hadrian’s Villa ved
Tivoli. Oven over det ægyptiske Museum findes
en tilsvarende Række Værelser, der optages af
den etruriske Samling (Museo Gregoriano),
indeholdende Udbyttet af Gravninger i Vulci o.
a. St. — Iblandt de græske og romerske
Kunstværker i Museet ses flere, som erhvervedes af
Julius II, Leo X og andre Paver fra
Renaissancens Tid, men det kan dog ikke siges, at
der har været nogen egentlig Skulptursamling
i V. før Clemens XIV’s Dage (1769—74). Denne
Pave (Ganganelli) er den egentlige
Grundlægger af Museet i V. Hans Værk fortsattes af
Pius VI, hvorfor Samlingen kaldes Museo
Pio-Clementino. Ved Pius VII kom Museo
Chiaramonti og Braccio nuovo til, og under Gregor
XVI det ægyptiske og etruriske Museum. Nær
ved den nuværende Indgang til Museerne
ligger en Bygning, der indeholder de rige
pavelige Arkiver, til hvilken Leo XIII fra 1881 har
lettet Adgangen for Videnskabsmænd. De er
bl. a. vigtige for Nordens middelalderlige
Historie. En Række Afskrifter er udført ogsaa af
danske Videnskabsmænd samt ved en
skandinavisk Ekspedition 1920. Broer over Vejen
fører fra den sydlige Del af V. til Haverne. I
V. med Tilbehør (Lateranet, Sommervilla ved
Castel Gandolfo) er Paven suveræn Hersker,
som det 1871 udtrykkelig anerkendtes af den
italienske Stat. (Litt.: Fontana, Templum
Vaticanum [Rom 1694]; Letarouilly, Le
Vatican [Paris 1882, Plancheværk i 2
Foliobind], smlg. Geymuller, Les projets
primitifs pour la basilique de S. Pierre [Paris
1875]. Skulpturmuseet er beskrevet af E. Q.
Visconti (s. d.) i Pragtværkerne Museo
Pio-Clementino og Museo Chiaramonti, ligesom i de
mere kortfattede Beskrivelser af W. Helbig,
»Führer durch die Sammlungen klassischer
Alterthümer in Rom« [Leipzig 1891, 2. Udg.,
Leipzig 1899]; og af I. H. Massi, Description
des Musées de Sculpture Antique [sidste Udg.
Rom 1902]; den etruriske Samling i
Pragtværket Museo Gregoriano [Rom 1840, 2 Bd]; den
ægyptiske Samling af Orazio. Marucchi,
Catalogo del Museo Egizio Vaticano [2. Udg.,
Rom 1902]; om det pavelige Bibliotek se: J.
Casini, La Biblioteca Vaticana [Rom 1892]
og F. Ehrle, Historia Bibliothecæ
Romanorum Pontificum [Rom 1890, etc.]; om Pavens
Arkiv se Gachard, Les Archives du Vatican
[Bryssel 1870]; P. A. Munch, »Oplysninger om
det pavelige Arkiv« [Oslo 1879]; Elof
Tegner, »Om italienska Arkiv och Bibliotek« i
»Svensk Hist. Tidskr.«, X [1890]; G. Brom,
Guide aux archives du V. [1910]).
(V. S.). H. A. K.
vatikanske Kirkemøde, se vatikanske
Koncil.
vatikanske Kodex, se Bibel, S. 180.
vatikanske Koncil, det tyvende økumeniske
Koncil efter romersk-katolsk Opfattelse, fra 8.
Decbr 1869 til 20. Oktbr 1870. Siden
Tridentinerkoncilet havde Romerkirken ikke indbudt
til noget økumenisk Koncil, men den
ultramontane Retning i Romerkirken ønskede at styrke
Pavens Magt, og Pius IX var selv ivrig efter
at faa et Koncil sammenkaldt. 1868 udgik
Indbydelse til et nyt Koncilium, og den blev sendt
ogsaa til de protestantiske Kirker og den
græskkatolske Kirke. Disse svarede dog alle nei.
Blandt de romersk-katolske var Tilslutningen
til at begynde med heller ikke stor. De
politiske Forhold, navnlig for Paven selv, var
urolige, og Koncilets Formaal var tilmed i
Indbydelsen angivet i meget ubestemte Udtryk.
Lidt efter lidt sivede det dog ud, at K.
fortrinsvis skulde beskæftige sig med Definitionen
af den pavelige Ufejlbarhed, og navnlig efter
at flere Münchenerteologer, deriblandt
Döllinger, i »Augsburger Allg. Zeitung« havde
begyndt at sætte Ufejlbarheden under Debat,
vaagnede Interessen, og det v. K. aabnedes under
stor Opmærksomhed fra alle Sider. Det talte
hele Tiden mellem 7 og 800 Deltagere, og alle
Verdensdele var repræsenterede. Over
Halvdelen af de europæiske Medlemmer var
Italienere, og Tyskland havde kun 19
Repræsentanter. Man samledes i Peterskirkens højre
Korsarm, hvor Lydforholdene imidlertid var
meget ugunstige, og Forhandlingssproget var
Latin. Forhandlingerne skulde være strengt
hemmelige, men dette kunde dog ikke
overholdes.
Det viste sig snart, at der langtfra var
almindelig Enighed om at tilkende Paven
Ufejlbarhed, og Modstanden var til Tider ret
kraftig. Flere Statsregeringer blev ogsaa
betænkelige, og Modstanden uden for Koncilet var i
det hele stærk. Men det ultramontane og
jesuitiske Parti ønskede for enhver Pris at gøre
Paven til Kirkens ufejlbare Lærer, og ved
Ændringer i Forretningsgangen, ved private
Forhandlinger med Modstanderne og ved energisk
Optræden i kritiske Øjeblikke lykkedes det
efterhaanden at skafte en vis Enighed til Veje
i Koncilet. Modstanderne ønskede
gennemgaaende ogsaa kun at hindre Vedtagelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
