Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vatne - va tout - Vats - Vatsdælasaga - Watson, George - Watson, James - Watson, Thomas - Watson, James Craig - Watson, John - Watson, John Dawson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vatne, Herred, Nordre Sunnmøre
Sorenskriveri, Aalesund Politidistrikt, Møre Fylke,
137 km2, (1920) 1735 Indbyggere, altsaa c. 12
Indbyggere pr km2, udgøres af Vatne Sogn af
Skodje Præstegæld; det omgives af Herrederne
Borgund, Haram, Aukra, Vestnes og Skodje.
— Herredet er et Kystdistrikt og ligger paa
Halvøen mellem Grytefjorden i Syd og
Moldefjorden (Mifjorden) i Nord; til Herredet hører
en Del Øer. Blandt de mange Fjelde kan
nævnes Rekdalshesten, Skjæringen (1085 m),
Ekshornet (715 m), Kjeipen (919 m),
Hellandshornet (872 m). Bebyggelsen er særlig tæt omkring
Vatnefjordens Bund, hvor V. Kirke (opført
1761) ligger, og er for øvrigt spredt langs
Kysten, ved Fjordbundene og i den nedre Del af
Dalførerne; blandt Herredets Gaarde kan
nævnes Tenfjord, Eidsvik, Slyngstad, Helland, V.,
Vestre, Drynjesund m. fl.; Jordbrug og Fædrift
er Hovednæringsveje, og Distriktet har
adskillig Skov. Af Arealet er 11,2 km2 Ager og Eng,
10,8 km2 Skov, 4,4 km2 Ferskvand; Resten er
Snaufjeld og Myr. Herredets Indsøer og Elve
er ubetydelige. Af industrielle Anlæg mærkes
en Møbelfabrik, en Petroleumsmotorfabrik, flere
Linned- og Garnfabrikker, en Trikotagefabrik
og flere Elektricitetsværker. — Herredet har
ingen Hovedveje, men er vel udrustet med
rodelagte Bygdeveje. — Med Aalesund har
Herredet Dampskibsforbindelse. Antagen Formue
1925 var 2662000 Kr. og Indtægt 512000 Kr.
(Litt.: G. Thesen, »Beskrivelse af Romdals
Amt« [1861]).
(N. S.). M. H.
va tout [va-’tu] (fransk), i Hazardspil: »Det
gælder alt«; Knald eller Fald.
Vats, Herred, Karmsund Sorenskriveri,
Rogaland Politidistrikt, Rogaland Fylke, 130,3 km2
med (1920) 1081 Indbyggere, altsaa 8,3 pr. km2,
udgøres af V. Sogn af Skjold Præstegæld;
det omgives af Herrederne Vikedal, Nedstrand,
Skjold, Vikebygd og Ølen. — Herredet er et
Kystdistrikt, der ligger paa Halvøen mellem
Boknfjorden og Bømmelfjorden mellem de fra
førstnævnte Fjord udgaaende Grene
Skjoldsfjorden, Yrkefjorden og Sandeidfjorden; det
udgør et af Fjorde og Dalfører stærkt
gennemskaaret Terræn, opfyldt af Fjeldpartier til en
Højde af c. 450 m og med de for Vestlandet
ejendommelige Formationer. Blandt Herredets
Fjelde er de betydeligste Orrelidfjeld,
Lempedalsfjeld, Fuglen m. fl. i dets vestre og
Grænsefjeldene Frøendalsnipa, Døldarheia (756 m) m.
fl. i dets østre Del. Aurdalselven, der optager
Vatndalselven, er Herredets betydeligste
Vasdrag, og endvidere kan nævnes Ulvedalselven;
Vatsvandet er 2,5 km2. Der findes adskillige
Myrstrækninger, hvoriblandt flere Tørvmyrer.
Skov findes nu kun i de mere lavlændte Strøg.
Den dyrkede Mark og Bebyggelsen er knyttede
til de ovenanførte Dalfører og Eid og findes
for øvrigt spredt langs Kysterne; Jordbrug og
Fædrift er Hovednæringsvejene. Af Arealet er
9,2 km2 Ager og Eng, 26,6 km2 Skov, 6,1 km2
Ferskvand; Resten er Snaufjeld og Myr. Af
industrielle Anlæg mærkes et Par Savbrug og
et Ysteri. Kaarhus var tidligere adelig
Sædegaard. I Herredets nordre Del kommer
Hovedvejen fra Haugesund ind, og ved Bygdevej staar
denne Vej i Forbindelse med Vatsfjordens Bund,
hvor der ved Aamsosen er
Dampskibsanløbssted; her ligger V. Kirke, indviet 1854.
Herredet har Dampskibsforbindelse med Stavanger.
Antagen Formue 1925 var 1741000 Kr. og
Indtægt 354000 Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«,
Boye Strøm, »Stavanger Amt« [Oslo 1888]).
(N. S.). M. H.
Vatsdælasaga, en islandsk Saga om
Vatsdølerne eller Landnamsmanden Ingemund den
Gamle og hans Efterkommere. Sagaen falder i
Episoder mere end de fleste andre og er i den
Skikkelse, hvori den nu haves, ikke blandt de
ældste, men dens Stof er i alt væsentligt
historisk og er i flere Henseender interessant, især
ved den Skæbnetro, der alle Vegne træder saa
stærkt frem. Den er saa godt som uden Vers.
Udgivet i »Fornsögur« 1860, og i Sagabibliothek
16, 1921, oversat af N. M. Petersen:
»Islændernes Færd«. (Litt.: F. Jónsson,
»Oldn.-old-isl. Litt.«, II; Bååth, »Studier«).
F. J.
Watson [’wåtsən], George, skotsk Maler,
f. 1767 i Overmains (Berwick), d. 1837 i
Edinburgh, Elev af Nasmyth og Reynolds, 1826
Præsident for det skotske Kunstakademi, var en af
sit Lands betydeligste Portrætmalere
(Selvportræt, Portræt af Benj. West m. m. i Edinburghs
Galleri).
A. Hk.
Watson [’wåtsən], James, engelsk
Kobberstikker, f. i Irland 1740, d. i London 1790, har
vundet et betydeligt Navn, især som
Portrætstikker (i Sortekunst). Portrætter efter
Reynolds, v. Dyck, Gainsborough m. fl., ligesom
Broderen, Thomas W.
A. Hk.
Watson [’wåtsən], Thomas (1743—81),
Broder til foranstaaende, drev en Kunsthandel,
udmærkede sig i Sortekunsten.
A. Hk.
Watson [’wåtsən], James Craig,
amerikansk Astronom, f. 28. Jan. 1838 i Elgin,
Ontario, d. 13. Novbr 1880 i Madison, Wisc.,
studerede Astronomi i Ann Arbor, Mich., blev 1859
Assistent ved Observatoriet dersteds og 1863
dets Direktør. 1879 blev han Direktør for det
ny grundede Washburne Observatory i
Madison. W. har vundet sig et kendt Navn ved sin
Opdagelse i Aarene 1863—77 af 22 Planetoider
— han har testamentarisk sørget for, at disse
stadig bliver beregnede — og ved sin meget
skattede Lærebog: Theoretical astronomy
(Philadelphia 1868).
J. Fr. S.
Watson [’wåtsən], John, engelsk Forfatter,
f. i Sydengland 1850, d. 1909, har under sit
Pseudonym Jan Maclaren udgivet en
Række elskværdige Folkelivsskildringer
væsentligst fra Skotland, hvor han i mange Aar var
Præst. Bedst kendte er Beside the Bonny Brier
Bush (1894), The Days of Auld Lang Syne
(1895), A Doctor of the old School (samme Aar),
Afterwards (1898). Til Dansk »er oversat »Under
den vilde Rosenbusk«, »Erindringer fra en
skotsk Landsby«, »Gamle Venner«, »Præsten
i Glasgow og andre Fortællinger«.
I. O.
Watson [’wåtsən], John Dawson,
engelsk Maler og Tegner, f. 1832 i Sedbergh, d.
1892 i Conway, Elev af Tegneskolen i
Manchester, af A. D. Cooper og Londons Akademi,
var en fremragende Illustrator: »Pilgrims
progress«, »Robinson Crusoe«, talrige Tegninger
for Tidsskrifter m. v. Af hans godt pointerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
