- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
611

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vau - Vauban, Sébastien Le Prestre Marquis de - Vaublanc, Vincent Marie - Vaucanson, Jacques de - Vauchamps - Vaucluse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Vau, se Reseda.

Vauban [vo’bã], Sébastien Le
Prestre
Marquis de, fransk Ingeniørofficer,
Marskal, f. 1. Maj 1633 i
Saint-Léger-de-Fougeret (Nièvre), d. i Paris 30. Marts 1707. V.
kom som 17aarig til den spanske Armé under
den berømte Condé’s Befaling; paa Grund af
sine matematiske Kundskaber tiltrak han sig
snart dennes Opmærksomhed og blev anvendt
som Ingeniør. 1655 blev han Officer i det
franske Ingeniørkorps og fandt her rig
Lejlighed til at
udmærke sig ved
flere
Fæstningsangreb; han
ledede allerede
1658
Belejringen af
Gravelines, Ypern og
Oudenarde. I
den derpaa
følgende
Fredsperiode optraadte
V. som
Fæstningskonstruktør og
udkastede bl. a. Planen
til
Befæstningsanlæggene ved
Dunkerque.
I de senere
uafbrudte Krige under Ludvig XIV
erhvervede han sig en enestaaende Krigserfaring,
idet han deltog i 140 Slag og Træfninger
og til Dels selv ledede 53 Belejringer, men
aldrig et Forsvar. Tillige byggede han 33 nye
og forandrede c. 300 ældre Fæstninger. 1677
blev V. Generalinspektør over alle franske
Fæstninger, 1703 Marskal, og 1705 traadte han
tilbage efter 57 Aars aktiv Tjeneste. V. var
ikke Opfinder af nogen helt ny Form, men
han forbedrede og udviklede paa genial Vis de
tidligere anvendte Bastionær-Systemer og
forstod mesterlig at tilpasse sine Udkast efter
Terrainet. Sædvanlig skelner man imellem 3
Vauban’ske Fæstningssystemer — Manérer —,
i det hele rent bastionære; den 2. og 3. Manér
er væsentlig kun at betragte som forstærkede
Modifikationer af den 1. Endnu højere end som
Fæstningskonstruktør staar V. som
Grundlægger af det systematiske regelmæssige
Angreb, hvorved han, ved en rigtig Anvendelse
af de Angrebsmidler, særlig de artilleristiske,
som var til Raadighed, skaffede Angriberen en
decideret Overlegenhed i Fæstningskrigen. V.
indførte saaledes Ricochetskuddet, Paralleller
m. v. Han vilde erobre Fæstningen Skridt for
Skridt med Spaden og ikke ofre Menneskeliv
til ingen Nytte ved uforberedte Storme. Han
samlede og begyndte et stort Værk Mes
oisivetés
; Uddrag heraf er fremkomne efter hans
Død under Titelen »V.’s Memoirer«.
Forskellige under V.’s Navn udkomne Skrifter, bl. a.:
Attaque et défense des places (1739) m. fl., er
vel ikke forfattede af ham selv, men vistnok
udarbejdede efter hans efterladte Optegnelser.
Hans Dime royale er et højst interessant
finansvidenskabeligt Værk.
(A. G. N.). E. C.

S. Le P. de Vauban.
S. Le P. de Vauban.


Vaublanc [’vo’blã], Vincent Marie, fransk
Minister, f. 1756 paa Haïti, d. 1845. Han
virkede under mange Omskiftelser og ofte under
Livsfare som moderat Politiker under
Revolutionen, udmærkedes med Titler og Embeder
under Napoleon, var efter Restaurationen en
udpræget royalistisk og reaktionær
Udenrigsminister 1815—16, 1822—27 Medlem af
Deputeretkamret, Forfatter af mange politiske og
historiske Skrifter.
H. J-n.

Vaucanson [’vokã’så], Jacques de, fransk
Mekaniker, f. 24. Febr 1709 i Grenoble, d. 21.
Novbr 1782 i Paris. V. er bekendt som
Opfinder af forskellige Automatfigurer, bl. a. af
en berømt mekanisk And, der kunde svømme,
dykke, snadre, bevæge Vingerne og puste
Fjerene op. 1741 blev V. kgl. Inspektør for
Frankrigs Silkemanufakturer. Han er Opfinder af
en Mønstervæv og har skrevet nogle Bøger om
Silkeavl.
(K. S. K.). A. W. M.

Vauchamps [vo’∫ã], Landsby i det franske
Dept Marne, SV. f. Epernay. Her og i Etoges
tætved slog Franskmændene under Marmont
Blücher 14. Febr 1814.
E. St.

Vaucluse [vo’kly.z], Dept i det sydøstlige
Frankrig, begrænses af Dept.
Bouches-du-Rhône i Syd, Gard i Vest, Drôme i Nord og
Basses-Alpes i Øst, 3578 km2, (1921) 219600
Indbyggere. En Del af V., Kanton Valréas,
danner en Enklave i Dept Drôme. Dept har Navn
efter Fontaine de Vaucluse. V. tilhørte tidligere
Grevskabet Venaissin, Fyrstendømmet Orange
og en Del af Landskabet Provence. Den
vestlige Del af V. er et Sletteland, der begrænses
af Rhône og afvandes af dens Tilløb: Lez,
Eygues, Sorgue med Ouvèze og Durance med
Calvados saavel som af et mangegrenet
Kanalnet. Østlandet er derimod bjergrigt, men naar
ikke op i Højbjergsregionen. Det mest
fremtrædende Bjergdrag er Mont Ventoux (1908 m),
Monts de V. (1242 m) og Luberon (1125 m).
V.’s Indbyggerantal har i de sidste 60 Aar
været i stadig Tilbagegang: 1861: 268000, 1901:
236000. Den nuværende Befolkningstæthed er
61 pr km2. Floddalene er udsatte for hyppige
Oversvømmelser, men er særdeles frugtbare.
Klimaet er varmt — paa Grænsen mellem
tempereret og subtropisk. Avignon Januar 4,1°,
Juli 24,1°. Nedbøren i Dept varierer mellem
57—75 cm om Aaret. Til Skyggesiderne ved
Klimaet hører de stærke Vinde, der under
Navn af Mistralen (s. d.) blæser gennem Dalene
og hen over det aabne Land. Af Arealet er
de 53 % Agerland, 2 % Enge, 5 % Vinbjerge
og 2 % Have og Træplantning. Ikke mindre
end 20 % er dækkede med Skov, og 16 %
henligger som Heder og Græsgange. Et
betydeligt Antal Kulturplanter dyrkes her, idet
saavel nordlige som sydlige Former udplantes.
Ved Siden af Hveden og Havren forekommer
ogsaa Hirsen; Kartofler, Foderroer og
Sukkerroer dyrkes lige saa vel som Vin og Oliven.
I Frugthaverne vokser baade Sydfrugter og
mellemeuropæiske Æbler og Pærer. Kløver og
Fodergræsarter er lige saa fuldt Genstand for
Kultur som Morbærtræet, Tobaksplanten og
Artiskokken. Blandt Kornsorterne er Hveden
den stærkest dyrkede, derefter følger Havren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0623.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free