Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vegetius - Weggis - Veglia - Wegmann, Bertha - Wegner, Heinrich - Węgrów - Wegscheider, Julius August Ludwig - Vegsten - Vegtamskviða - Vegusdal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Halvdel af 5. Aarhundrede e. Kr. Han har efterladt
os et Skrift i 4 Bøger, Epitoma rei militaris,
hvori han efter ældre Kilder giver en historisk
Fremstilling af den romerske Hærorganisation.
Det er udgivet af Lang (2. Opl., Leipzig 1885).
2) Publius V. «r Forfatter til et Skrift om
Dyrlægekunsten (mulomedicina); det er udgivet
af Lommatzsch (Leipzig 1905). Hans Tid er
ubekendt; maaske er han identisk med den nys
nævnte V.
H. H. R.
Weggis [’væges], Wäggis, Landsby i
Schweiz, Kanton Luzern, ligger 10 km Ø. f.
Luzern paa den nordlige Bred af
Vierwaldstätter-Søen, 444 m over Havet, ved Sydfoden
af Rigi. (1920) 1942 Indbyggere, der paa 200
nær er Katolikker. W., der er Kursted og
Anløbssted for Baadfarten, har en overordentlig
smuk og gunstig Beliggenhed, idet den
beskyttes af Bjergene mod de kolde Nordenvinde,
hvorfor her kan trives en frodig Vegetation
af Vin, Kastanjer, Mandler og Figen. Før
Rigi-Banens Anlæggelse besteges Bjerget fra W.
1795 blev den øvre Del af Byen ødelagt af et
Dynd- og Jordskred fra Rigi.
(H. P. S.). O. K.
Veglia [’velja] (slav. Krk), 1) en af de
største Øer i Bugten Quarnero Ø. f. Halvøen Istrien
i Adriaterhavet, adskilt fra Fastlandet ved den
smalle Canale della Morlacca, hører efter
Verdenskrigen til Jugoslavien og har et Areal af
513 km2 med (1921) 28700 hovedsagelig
serbo-kroatiske Indbyggere. Paa V. avles Vin, Olie,
Korn og Silke; der findes smukke Skove,
Marmorbrud samt flere Havne. — 2) Hovedstaden
V. ved en lille Bugt paa Øens Vestkyst har
2000 Indbyggere. Betydeligt Fiskeri.
(Joh. F.). C. A.
Wegmann, Bertha, dansk Malerinde, f.
16. Decbr 1847 i Soglio i Graubünden, d. 22. Febr
1926. Kom 5 Aar gl med sine Forældre til Kbhvn.
Sin første Undervisning modtog hun af F. F.
Helsted, H. Buntzen og F. C. Lund, men
allerede 1867 drog hun til München, hvor hendes
egentlige kunstneriske Uddannelse faldt. Nok
saa megen Betydning fik vel hendes korte
Udflugter til Paris. Hun debuterede paa
Charlottenborg 1873. Særlig Anerkendelse vandt
»En Enke med sit Barn« (1877). Paa
Paris-Salonen opnaaede hun 1881 mention honorable
og 1882 3. Klasses Medaille for et Dameportræt,
der senere i Danmark skaffede hende den
Thorvaldsen’ske Udstillingsmedaille. 1882
bosatte hun sig i Kbhvn og malede en lang Række
Portrætter, der alle udmærker sig ved en i høj
Grad slaaende Lighed. Særlig kan nævnes
Portrætter af Grosserer Melchior (1884) og af Otto
Bache (1896, Udstillingskomiteen), Direktør G.
A. Hagemann og hans Hustru (Hagemann’s
Kollegium). 1908 malede hun Etatsraad Hegel,
Komponisten Lange-Müller
(Frederiksborg-Museet), Pastor Olfert Ricard (Kristelig Forening
for unge Mænd), Grev Knuth til Liliendal.
(S. M.). P. J.
Wegner (eller Weigner), Henrich,
dansk Skuespiller, f. c. 1702 rimeligvis i
Aarhus, d. 1. Marts 1743 i Kbhvn. W. var teologisk
Student, inden han fra Aabningen Septbr 1722
optraadte paa den første danske Scene i Lille
Grønnegade, hvor Holberg’s Henrik i Figurens
forskellige Udgaver blev den bærende Rolle i
hans kortvarige Skuespillerliv og gav hans
Navn en vis Nimbus i Teaterhistorien. Vi
savner sikre Efterretninger om hans Kunst, og
Overleveringen fra Overskou, at Holberg
opkaldte Tjenerrollen efter W., kan ikke staa for
Kritik. W. forlod vistnok Teatret allerede 1725;
efter sin Faders Død arvede han 1731
Postmesterembedet i Aarhus, og to Aar senere udnævntes
han — støttet af Statsmanden Poul Løvenørn
— til Arkivar i Krigskancelliet. (Litt: F. I.
Meier’s Afhandling i »Museum 1891«, II
[Kbhvn samme Aar]; Eiler Nystrøm, »Den
danske Komedies Oprindelse« [Kbhvn 1918]).
R. N.
Węgrów [’vægruf], russisk Vengrov, By
i Polen, Wojewodi Lublin, ligger 71 km ØNØ. f.
Warszawa, paa højre Bred af Liziec. 10000
Indbyggere, hvoraf henved 3/4 er Jøder. W. var
fordum bekendt for sin Klædeindustri. Den er
nu gaaet tilbage og driver kun lidt Industri
samt Handel.
(H. P. S.). N. H. J.
Wegscheider [’ve.k∫a^idər], Julius August
Ludwig, tysk Teolog (1771—1849), blev 1810
Professor i Halle og var Rationalismens mest
kendte Dogmatiker. Han hævdede, at intet kan
være sandt, uden naar det kan bestaa for
Fornuftens Domstol. Jesu Opstandelse var en
Skindøds Genoplivelse. W.’s Hovedværk er
Institutiones theologiæ dogmaticæ (1815).
Hengstenberg og Karl v. Hase angreb W. stærkt, og
1830 blev der indledet Undersøgelse mod W.,
men han blev siddende i sit Embede.
A. Th. J.
Vegsten, se Klæbersten og Uvkusigsat.
Vegtamskviða, se Balder’s Drømme.
Vegusdal, Herred, Setesdal
Sorenskriveri, Kristiansand Politidistrikt, Aust-Agder
Fylke, 333,5 km2 med (1920) 885 Indbyggere, altsaa
c. 2,5 pr km2, udgøres af V. Sogn af Herefoss
Præstegæld; det omgives af Herrederne
Iveland, Evje, Mykland, Herefoss og Birkenes.
Herredet er et Indlandsherred, liggende mellem
Ottras Dalføre i Vest og Topdalen (Tovdalen)
i Øst; det deles ved Hovlandsdalen, der
gennemskærer det fra Evje i Vest til Mykland i
Øst. Herredet udgør i det hele et Heilandskab,
uden betydelige Højder og for den største Del
skovdækket; kun Heiene i den nordre Del og
enkelte Højdedrag i den søndre Del er nøgne.
Himmelsyna (651 m) er det højeste Punkt N.
f. Hovlandsdalen; Haugumheia (511 m),
Haastølskniben (428 m) m. fl. ligger i Herredets
sydlige Del, der gennemskæres af flere mindre
Dalfører, som Aarekstadaaens Dalføre,
Fjermedalen, Fitjeaaens Dalføre, Heimdalen m. fl. Af
Herredets Indsøer, efter Kortene 78, er det
betydeligste Oggevand (tilhørende Herredet med
7,3 km2), der gennem Fitjeaaen har Afløb til
Topdalselven i Mykland; endvidere kan nævnes
Haugumvand (2,7 km2), Hovvand (1,6 km2),
Lysevand (1,7 km2), Dovlandsvand, Vasvand,
Førevand m. fl. Af Arealet er 3,8 km2 Ager og
Eng, 5,3 km2 Udslaatter, 180 km2 Skov, 27,2
km2 Ferskvand; Resten Udmark, Snaufjeld,
Indsøer og Myr; der findes paa flere Steder
i Herredet betydelige Myrstrækninger. Jordbrug
og Fædrift samt Skovdrift er de vigtigste
Næringsveje i dette Herred, der er tyndt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
