- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
656

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weichsel - Weichselbaum, Anton - Weichseltræ - Weida - Weiden - Weidenhaupt, Andreas - Weidenhjelm, Erik Oskar - Weie, Viggo Thomas Edvard - Weierstrass, Karl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Havet ved en endnu østligere ved
Schiewenhorst gravet Kanal. Isgangen og Højvandet om
Foraaret har undertiden foraarsaget Digebrud
og Oversvømmelse af Deltaet, saaledes 1876 og
1888, da Partier Ø. f. Nogat, den saakaldte
Kleiner-Marienburger-Werder oversvømmedes.
Mellem Nogat og W. kaldes Deltaet
Grosser-Marienburger-Werder og V. f. W.
Danziger-Werder. W.’s samlede Længde er 1050 km, og
den afvander c. 200000 km2. Flodens Vandspejl
ligger i dens øvre Løb ved Optagelsen af
Premsza 245 m. ved Torun 35 m og ved Tczew 3 m
over Havet. Dybden veksler en Del paa Grund
af Flodens periodiske Sandaflejring og
Sandflytning. Indtil Premsza er W. sejlbar for smaa, til
Krakow for mellemstore og til Optagelsen
af San for store Flodskibe og Pramme. Ved
Warszawa er den som Regel isbunden fra Jul
til ind i Marts. W. spiller for Polen en ret stor
Rolle som Udførselsvej for Tømmer og
Grovvarer, der gaar over Danzig. Korneksporten
bliver dog nu besørget af Jernbanerne. Siden
1848 har der paa W. neden for Warszawa
været regelmæssig Dampskibsfart; men det
hænder af og til, at den om Sommeren maa standse
paa Grund af Vandmangel. W.’s Betydning
som Samfærdselsvej forøges meget ved, at den
gennem Bydgoszcz (Bromberg)-Kanalen staar i
Forbindelse med Oders Biflod Netze (Notec) og
gennem Bug og Dnjepr-Kanalen i Forbindelse
med Dnjepr. Hele Flod- og Kanalsystemet blev
dog meget forsømt under Russernes
Herredømme, og der maa meget store Arbejder til, for
at W.-Systemet skal faa den Betydning for
Godstransport, som dets Størrelse berettiger det
til. (Litt.: Brandstäter, »Die W.,
historisch, topographisch und malerisch«
[Marien-Werder 1855]; Licht, »Die untern
Weichsel-Niederungen« [Danzig 1878]; Bludau, »Die
Oro- und Hydrographie im Stromgebiet der W.«
[Gotha 1894].).
(H. P. S.). N. H. J.

Weichselbaum [’va^iksəlba^um], Anton,
østerrigsk Bakteriolog, f. 8. Febr 1845 i
Schiltern, Nedre-Østerrig. W. tog Doktorgraden
1869, blev Prosektor ved Rudolfshospitalet 1882
og 1885 Professor i patologisk Anatomi i Wien.
Fra Prosektortiden stammer et Arbejde over
de senile Ledsymptomer ved Arthritis
deformans
, men senere beskæftigede W. sig saa godt
som udelukkende med Bakteriologi, specielt
Indaandingstuberkulosen, Snive hos Mennesket,
Tuberkelbacillerne i Blodet og Ætiologien til
Lunge- og Lungehindebetændelserne
(»Centralblatt f. Bakteriologie«, I, 1887). Aar 1887
paaviste han en intracellulær Diplokok som Aarsag
til Meningitis cerebrospinalis (»Fortschritte der
Medicin«, V, 1887).
J. S. J.

Weichseltræ [’va^i’ksəl-], St. Lucietræ,
Veddet af Prunus Mahaleb, bekendt for sin
stærke, behagelige Lugt, som skyldes et
Indhold af Kumarin, der findes baade i Ved og
Bark. Det er rødligt, haardt og tungt, vanskelig
spalteligt og kan modtage en smuk Politur. Det
benyttes til finere Snedker- og Drejerarbejde,
medens Grenene leverer de kendte
»Weichselrør« til Piber og Stokke.
K. M.

Weida [’va^ida.], By i den tyske Fristat
Thüringen, 12 km S. f. Gera, med (1925) 10040
Indbyggere. Betydelige Jute- og
Kamgarnsvæverier, Læder- og Filtskofabrikation.
O. K.

Weiden [’va^idən], By i bayersk
Regeringsdistrikt Oberpfalz ved Nab, 82 km ØNØ. f.
Nürnberg. (1925) 19536 Indbyggere,
Landbrugsskole; Glas- og Porcelænsindustri, Granitbrud,
Kvæghandel.
O. K.

Weidenhaupt [’va^idənhaupt], Andreas,
dansk Billedhugger, f. i Kbhvn 13. Aug. 1738,
d. smst. 26. April 1805. Uddannedes under
Petzhold og Saly, senere paa det nyoprettede
Kunstakademi og studerede 1762—68 med
Understøttelse i Paris og Rom. Hans grundige Studium
af Anatomien skaffede ham 1771
Professorposten ved Akademiet i dette Fag; ogsaa ved
Modelskolen var han Lærer og 1791—92
Akademiets Direktør. Fra hans Ophold i Rom
stammer et Arbejde i brændt Ler »Et gammelt
Hoved« (Kunstmuseet), som viser en meget stor og
næsten virtuos Formdygtighed, der forklarer
hans Betydning som Thorvaldsen’s Lærer. Af
hans andre Arbejder kendes nu Statuen
»Jorddyrkningsflid« og Relieffet »Trældommens
Afskaffelse« paa Frihedsstøtten (det sidste
vistnok efter Udkast af Abildgaard), samt enkelte
Portrætbuster og -relieffer.
(S. M.). P. J.

Weidenhjelm [’væ^idənjælm], Erik Oskar,
svensk General (1816—84). Blev Kornet 1834 og
naaede 1871 Grad som Generalmajor. Samme
Aar blev han Krigsminister. Forsvarssagen stod
paa Dagsordenen, intet Forslag behagede
Rigsdagen; W. lod udarbejde et nyt, baseret paa
almindelig Værnepligt; skønt dette var
Rigsdagens eget Princip, blev Forslaget, der
ansaas for meget dygtigt, ikke vedtaget, og W.
afgik 1877 fra Ministeriet. Det var dog lykkedes
ham at gennemføre mange Forbedringer, bl. a.
Ordning af Generalstaben, den militære
Højskole m. m. 1881 blev W. Generalløjtnant, og
1884 tog han sin Afsked.
E. C.

Weie, Viggo Thomas Edvard, dansk
Maler, f. i Kbhvn 18. Jan. 1879. Elev af
Zahrtmann 1905—07, studerede siden i Italien og
Paris. Udstillede første Gang 1904, fra 1912 paa
Den frie Udstilling. 1920 valgt til Medlem af
Akademiets Plenarforsamling. Maler
Landskaber, Mariner, Figurbilleder, og søger i dem alle
mindre den strenge Naturgengivelse end det
frie rytmiske Modspil af Linier og Farver.
P. J.

Weierstrass [’va^iər∫tra.s], Karl, tysk
Matematiker, f. i Osterfelde i Westfalen 31. Oktbr
1815, d. i Berlin 19. Febr 1897. Efter at have
været Lærer i Matematik, først (fra 1842) ved
Gymnasiet i Deutsche Krone, senere (fra 1848)
ved Gymnasiet i Braunsberg, kom han 1856 til
Berlin som ekstraordinær Professor ved
Universitetet; 1864 blev han ordinær Professor
smst. W. maa ubetinget regnes mellem de
største Matematikere. Han har i høj Grad stiftet
Skole, baade i og uden for Tyskland;
karakteristisk for ham og Skolen er Omsorgen for den
absolutte Stringens, der bringer dem til at føre
alt tilbage til et aritmetisk Grundlag og give
Afkald paa den geometriske Anskuelse som
Bevismiddel. W. var en ivrig Beundrer af Abel,
og det var Livet igennem hans Maal at skabe
en fuldstændig og sammenhængende Teori for
de Abel’ske Funktioner, i Lighed med, hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0668.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free