- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
663

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weiss, Christian Samuel - Weiss, Edmund - Weiss, Hermann - Weiss, Jean Jacques - Weiss, Johannes - Weisse, Christian Felix

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Weiss [va^is], Christian Samuel, tysk
Krystallograf og Mineralog, f. 26. Febr 1780 i
Leipzig, d. 1. Oktbr 1856 i Eger i Böhmen paa
en Rejse, var fra 1803 Docent (senere
Professor) i Fysik i Leipzig og fra 1810 til sin Død
Professor i Mineralogi i Berlin. Han oversatte
Haüy’s grundlæggende krystallografiske
Arbejder og udviklede denne Videnskab i væsentlig
Grad ved at indføre Krystalakser og
grundlægge Zonelæren. Han har skrevet en Mængde
værdifulde mindre Afhandlinger om
krystallografiske og mineralogiske Emner.
(N. V. U.). O. B. B.

Weiss [va^is], Edmund, østerrigsk
Astronom, f. 26. Aug. 1837 i Freiwaldau, d. 21. Juni
1917 i Wien, studerede i Wien, blev 1862 Adjunkt
ved Observatoriet smst., 1869 ekstraordinær
Professor ved Universitetet, 1875 ordinær Professor
og 1878—1907 tillige Direktør for
Universitetsobservatoriet smst. Foruden talrige Observationer
af Planeter og Kometer, meddelte i
Fagtidsskrifter, nævnes af W. talrige Publikationer:
»Beiträge zur Kenntniss der Sternschnuppen« (Wien
1868, 1905), »Höhenberechnung der
Sternschnuppen« (1905), »Entwickelungen zum
Lagrangeschen Reversionstheorem« (smst. 1885), »Ueber
die Berechnung der Präcession« (smst. 1886),
»Ueber die Bestimmung der Bahn eines
Himmelskörpers aus drei Beobachtungen« (smst.
1893), »Bilder-Atlas der Sternenwelt« (smst.
1892). Han har udgivet: »Littrow: Wunder des
Himmels« (Berlin 1886, 1897), »Katalog der
Argelanderschen Zonen von 15° bis 31°
südlicher Declination« (Wien 1890) og »Katalog
der nördlichen Zonen von Argelander« (smst.
1919). Sammen med C. v. Littrow har W.
udgivet 4 Bind meteorologiske Observationer ved
Observatoriet i Wien 1775—1855 og ledede efter
dennes Død Indretningen af det ny
Observatorium. Som Direktør for Observatoriet har W.
udgivet »Annalen der k. k. Sternwarte in Wien«,
dritter Folge, Bd 27—29 (Wien 1878—80) og
»Annalen der k. k. Universitätssternwarte in
Wien« (Währing), Bd 2-20 (smst. 1884—1909).
W. var Medlem af den østerrigske
Gradmaalingskommission og har sammen med Schram
udgivet »Astronomische Arbeiten des k. k.
Gradmessungshureau« (Bd 1—14, smst. 1889—1907).
J. Fr. S.

Weiss [va^is], Hermann, tysk Maler,
Kobberstikker og Forfatter, f. 22. Apr. 1822 i
Hamburg, d. 1897. W. arbejdede 4 Aar i
Kobberstikkeren og Portrætmaleren Otto’s Atelier,
studerede derefter i Düsseldorf under Schadow,
tog 1850 til Berlin og blev Professor ved
Kunstakademiet der. 1855 paabegyndte W. paa
Kugler’s Raad det Værk, der har gjort ham
berømt, det store og betydningsfulde »Handbuch
der Kostümkunde. Geschichte der Tracht und
des Geräths« (Stuttgart, 3 Dele, 1856—72, 2.
Oplag 1881 ff.).
A. Hk.

Weiss [væs], Jean Jacques, fransk
Journalist (1827—91), var 1860—67
Hovedmedarbejder ved Journal des Débats og
grundlagde derefter selv et oppositionelt Blad.
Under E. Ollivier’s Ministerium 1870 var han
Understatssekretær for de skønne Kunster og
valgtes 1873 af Nationalforsamlingens
monarkistiske Flertal til Medlem af Statsraadet, men
afskedigedes 1879, fordi han under den politiske
Krise 1877 havde rettet skarpe Angreb paa
Republikanerne; skønt han senere fortsatte sine
Angreb, blev han dog Chef for
Udenrigsministeriets politiske Afdeling under Gambetta’s
Styrelse 1881—82. Siden 1885 var han
Bibliotekar paa Slottet Fontainebleau.
(E. E.). H. J-n.

Weiss [va^is], Johannes, tysk evangelisk
Teolog, f. 13. Decbr 1863 i Kiel (Søn af B. W.),
d. 24. Aug. 1914 i Heidelberg. 1888 habiliterede
han sig som Privatdocent i Göttingen, hvor han
1890 blev ekstraordinær Professor; 1895 kom
han som Ordinarius til Marburg, og fra 1908
til sin Død virkede han som Professor i
nytestamentlig Teologi i Heidelberg. I teologisk
Henseende tilhørte W. den liberale Retning,
og han var en af de første, som skarpt
betonede Betydningen af det eschatologiske
Moment i Jesu Forkyndelse (»Die Predigt Jesu vom
Reiche Gottes« [1892, 2. Oplag 1900]; se
nærmere herom Bind XIII, S. 81). For
Evangelieforskningen fik hans skarpsindige Analyse af
Markusevangeliet (»Das älteste Evangelium«,
1903) stor Betydning, og hans fortrinlige
Kommentar til 1. Korinthierbrev vidner om
grundigt Kendskab til hele den hellenistiske
Profanlitteratur. For Udbredelse af det liberale
Bibelsyn i videre Kredse virkede han med stor Iver
bl. a. ved Udgivelse af den saakaldte
»Gegenwartsbibel« (»Die Schriften des Neuen
Testaments neu übersetzt und für die Gegenwart
erklärt«, 1906 ff.), som 1917—18 udkom i 3.
Oplag, og ligeledes ved det stort anlagte Værk
»Das Urchristentum« (1917), som Døden dog
hindrede ham i at fuldende. Af hans øvrige
populære Skrifter kan nævnes: »Christus, die
Anfänge des Dogmas« (1909), »Paulus und
Jesus« (1909) og »Jesus von Nazareth, Mythus
oder Geschichte« (1910).
H. M.

Weisse [’va^isə], Christian Felix, tysk
Digter, f. 28. Jan. 1726 i Annaberg, d. i Leipzig
16. Decbr 1804. Han studerede Filologi og
Teologi i Leipzig, hvor han lærte Gottsched og
Lessing at kende og blev paavirket af Tidens
litterære Retninger, sluttede Venskab med
Digtere som Gellert og Rabener og med den
berømte Skuespiller Ekhof. Med Gottsched kom
han derimod i Strid. Han blev Hovmester hos
Grev v. Geyersberg, rejste 1759 til Paris og
levede senere som Embedsmand under
Skattevæsenet i Leipzig. Han forsøgte sig som
Dramatiker med »Die Matrone von Ephesus«, og i
»Beitrag zum deutschen Theater« (5 Bd,
1759—68), »Trauerspiele« 5 Bind, 1776—80) og
»Lustspiele« (1783) viste han baade som
Bearbejder — bl. a. af Shakespeare’s »Romeo
og Julie« — og original Forfatter en meget
usikker og ugraciøs Smag. Heldigere var han
med satiriske og epigrammatiske Digte,
samlede i »Scherzhafte Lieder« (1758), og i
»Amazonenlieder« (1760) giver han Udtryk for
Tidens Stemninger ved Syvaarskrigens
Begyndelse. Han blev en produktiv lyrisk Digter i
Rokokostil (»Kleine lyrische Gedichte«, 3 Bind 1772),
Forfatter for Ungdommen i »Der Kinderfreund«
(24 Bind, 1776—82) og udgav desuden Skuespil
for Børn som »Die Ueberraschung« og »Das

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0675.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free