- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
662

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weise, Christian - Weiser, Karl - Weisflog, Karl - Weisgerber, Albert - Weishaupt, Adam - Weishaupt, Victor - Weismann, August - Weismann, Julius - Weiss, Bernhard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

første Bog var Digtsamlingen »Überflüssige
Gedanken der grünenden Jugend« (2 Bd, 1668 og
1674), der efterfulgtes af den satiriske Bog »Die
drey Hauptverderber in Deutschland von
Siegmund Gleichviele« (1672). Hans Romaner »Die
drey ärgsten Erznarren in der ganzen Welt«
»Die drey klügsten Leute in der ganzen Welt«
og »Der politische Näscher« blev meget læste
og udkom i flere Oplag. Med særlig
Forkærlighed dyrkede W. den dramatiske Digtning,
udgav først Tragedien »Der gestürtzte Markgraf
von Ancre« (1679), Dramaet »Der Tochter
Mord«, Lystspillet »Bäurischer Machiavellus«
(1681, genoptrykt hos Kürschner), fremdeles —
med sin Forkærlighed for bibelske Emner —
Dramaet »Abraham und Isaac«, men ogsaa en
forholdsvis moderne Tragedie som
»Masaniello«. Som Dramatiker gaar han ud fra
Skolekomedien, er ikke utilbøjelig til at søge nye
Veje, men stivner alligevel snart i Platheder og
i de overleverede Former. Han udfoldede en
mægtig Produktivitet og skrev 54 Dramaer, af
hvilke 31 blev trykt bl. a. i »Zittauisches
Theatrum«, medens Resten endnu eksisterer i
Manuskript i Zittau. (Litt.: S. Grosser, De
vila et scriptis C. W.
[1700]; E. K.
Kornemann
, »C. W. als Dramatiker« [1853]; H.
Palm
, »C. W.« [1854]; O. Kämmel, »C. W.«
[1897]; K. Lewinstein, »W. und Molière«
[1899]; R. Becker, »C. W.’s Romane und
ihre Nachwirkungen« [1910]).
C. B-s.

Weiser [’va^izər], Karl, tysk Skuespiller og
Forfatter, f. i Alsfeld 29. Juli 1848, d. i
Weimar 30. Juni 1913. Han debuterede i
Meiningen, blev en af Meiningernes Hovedkræfter og
gæstede med dette Ensemble 1889 Kjøbenhavn,
hvor han bl. a. som Franz Moor og Gessler
viste sit kraftige og djærve Talent. Senere blev
han knyttet til Hofteatret i Weimar, hvor han
ogsaa virkede som Sceneinstruktør. Han
besørgede en ny Faustbearbejdelse til
Weingartner’s Musik og skrev en Række Dramaer, bl. a.
en »Jesus«-Trilogi, hvis Opførelse vakte bitter
Strid.
C. B-s.

Weisflog [’va^isflo.k], Karl, tysk Forfatter,
(1770—1828), studerede Jura i Königsberg,
hørte Kant’s filosofiske Forelæsninger, blev 1802
Byretsdommer og Aaret før sin Død Direktør
for Byretten i Sagan. Han var en fantasifuld
Fortæller med sin Ven E. Th. A. Hoffmann
som Forbillede. »Phantasiestücke und Historien«
(12 Bd, 1824—29). Et Udvalg findes hos Reclam.
Fortællingen »Spittelfreuden des Jeremias
Kätzlein« udkom først efter hans Død.
C. B-s.

Weisgerber [’va^isgærbər], Albert, tysk
Maler, f. 21. April 1878 i St. Ingbert (Rheinpfalz),
faldet i Verdenskrigen 10. Maj 1915 ved
Fromelles ved Ypern. W. var Elev af Stuck i
München (Akademiet) og søgte videre
Uddannelse i Paris. Han virkede i München, sluttede
sig til de nyeste Kunststrømninger (var med
til at danne en ny Secession) og ansaas for en
af den ny Tids mest lovende Kunstnere.
Adskillige af hans Værker kom til offentlige
Museer: »Selvportræt« (1907, Dresdens Galleri),
Portræt af Scharff (Bremens Kunsthalle),
»Brake« (1910, Museet i Köln), »S. Sebastian«
(Hagen-Museet), »Somali-Kvinde« (Münchens
Pinakotek), »Skovvej« (Leipzigs Museum), og
Portræt af Senator Schemmann og »Absalom« (1913,
Hamburgs Kunsthalle) m. m. Han udførte
ogsaa Illustrationer. Paa den baltiske Udstilling
i Malmö 1914 saas »S. Sebastian« og »Liggende
Pige«. (Litt.: W. Hausenstein, »W.«
[1918]).
A. Hk.

Weishaupt [’va^isha^upt], Adam, se
Illuminater.

Weishaupt [’va^isha^upt], Victor, tysk Maler,
f. 6. Marts 1848 i München, d. 24. Febr 1905 i
Karlsruhe, Elev af Münchens Akademi (under
Diez), Professor ved Karlsruhe Akademi, var
en fremragende Dyrmaler. Han debuterede 1876
med stort Landskab med Raadyr. Til Dresdens
Galleri kom »Vandingssted ved Møllen«, andre
Arbejder i Berlins Nationalgalleri.
A. Hk.

Weismann [’va^isman], August, tysk Zoolog,
f. 17. Jan. 1834 i Frankfurt a. M., d. 6. Novbr
1914 i Freiburg, uddannede sig først som
Mediciner og var endog en kortere Tid fyrstelig
Livlæge; snart helligede han sig imidlertid
fuldstændig Naturvidenskaberne, til hvilke han
altid havde følt sig stærkt draget, studerede i
Giessen under Leuckart, disputerede 1863 og
ansattes dernæst 1866 som Professor i
Freiburg i. Br. W. er som Forfatter særdeles
alsidig; fortræffelige Arbejder har han saaledes
leveret over Fluernes Udvikling, over
Dafniernes Naturhistorie samt over Hydroidpolypernes
Anatomi. I videre Kredse er han dog bedst
kendt ved en lang Række naturfilosofiske
Skrifter, i hvilke han, i øvrigt med en i Tidens Løb
ret skiftende Opfattelse af Enkelthederne, med
stor Kraft gør sig til Talsmand for den af
Darwin fremstillede Form af Udviklingslæren:
Selektionen; blandt disse Værker bør særlig
nævnes: »Vorträge über Deszendenztheorie« (1902).
(Litt.: E. Gaupp, »August W.« [Jena 1917]).
R. H. S.

Weismann [’va^isman], Julius, tysk
Komponist, f. 26. Decbr 1879, studerede i München
hos Rheinberger og Thuille og har levet i
Schweiz og i Sydtyskland, vistnok uden
offentligt Hverv, ene for sin Komponistgerning; han
nævnes blandt de betydeligste moderne tyske
Musikere og har skrevet en lang Række
Værker (Operaer, Orkesterværker, Klaverkoncert,
en stor Del forskellig Kammermusik,
gejstlige og verdslige Kor, Sange, Klaverstykker m.
m.). (Litt.: E. Doflein, »J. W.« [1925]).
W. B.

Weiss [va^is], Bernhard, protestantisk
Teolog, f. 20. Juni 1827 i Königsberg, d. 14.
Jan. 1918. Han blev teologisk Professor i sin
Fødeby 30 Aar gammel. 1863 forflyttedes han
til Kiel og 1877 atter derfra til Berlin. W. er
en af den nyere Tids betydeligste
nytestamentlige Eksegeter, konservativ i sit Grundsyn paa
det ny Testamente, grundig og utrættelig i sit
Arbejde. En Række af Meyer’s Kommentarer til
det ny Testamente har han besørget ny, stærkt
omarbejdede Udgaver af, og han har
desforuden skrevet et stort Antal Skrifter, af hvilke
særlig maa fremhæves »Lehrbuch der biblischen
Theologie des N. T.’s« (7. Udgave 1903) og
»Lehrbuch der Einleitung in das N. T.« (3.
Udgave 1897).
A. Th. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0674.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free