- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
713

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vemmetofte adelige Jomfrukloster - Vémundar saga ok Viga-Skúta - Vemundvik - Vena (d. s. s. Blodaare) - Vena (indisk Sagnkonge) - Venaissin - venal - Venantius Fortunatus - Venaria Reale - Venasque - Wenban, Sion Longley - Wenck, Ernst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fader- og moderløse Børn indtil
Konfirmationsalderen med 140 Kr. aarlig og 80 Kr. som
Konfirmationshjælp. Under Klostret hører
Herregaardene Vemmetofte og Højstrup, i alt 303 Tdr
Hartkorn, hvoraf 210 Tdr Ager og Eng og 93
Tdr Skovskyld. Skovarealet er c. 2600 Tdr
Land. Klostret ejer (1925) Værdipapirer til en
paalydende Værdi af c. 10000000 Kr. samt i
Banktilgodehavende og Kontanter c. 188000 Kr.
Det styres af to Kuratorer. — Vemmetofte
Hovedbygning blev ombygget af Prins Carl
1715—24 (Arkitekt J. C. Ernst), idet de gamle Fløje
nogenledes forenedes til en Helhed efter
Barokkens Smag med Valmtage og regulære
Vinduer. Port og Vindeltrappetaarn bevaredes. I
1862—63 blev der gjort et mislykket Forsøg paa
at give Arkitekturen et renaissancemæssigt
Tilsnit med Spidsgavle og Spir (Arkitekt J. Th.
Zeltner). En gennemgribende Ombygning fandt
Sted 1907—09 (Arkitekt Axel Berg); Helheden
ændredes da atter, i barok Retning. I
Bygningens Indre ses Rester af gammel Arkitektur,
saaledes sengotiske Krydshvælv inden for
Sydvesthjørnet og i Kælderpartiet. En Kirke med
lave Hvælvinger i den sydlige Ende af nederste
Stokværk i den østlige Sidefløj indviedes 1630.
Den er smykket med en Altertavle og en Række
nytestamentlige Malerier af Krock. (Litt.: C.
H. Brasch
, »Vemmetoftes Historie som
Herregaard, Slot og Kloster«, I—III [Kbhvn
1859—63]; S. Nygaard og C. A. Jensen,
»Vemmetofte« i »Danske Herregaarde ved Aar
1920«, I).
P. B. G.

Vémundar saga ok Viga-Skúta, se
Reykdælasaga.

Vemundvik, Herred, Namdal
Sorenskriveri, Namdal Politidistrikt, Nord-Trøndelag
Fylke, 240 km2 med (1920) 846 Indbyggere,
altsaa c. 3,5 Indbygger pr km2, udgøres
af V. Sogn af Namsos Præstegæld; det
omgives af Herrederne Fosnes, Overhalla og
Klingen. Inden for Herredet ligger Ladestedet
Namsos (s. d.). — Herredet ligger ved Bunden
af Namsenfjorden og begrænses i Vest af
Lokkaren, Bassinet N. f. denne og Nordsundene;
til Herredet hører 62 Øer med et samlet Areal
af c. 13 km2. I nordøstlig Retning skærer
Blikengfjorden ind i Herredet; den deler sig i
Røiklibotn mod N. og Vetterhusbotn mod Ø. —
Herredet er opfyldt af stærkt kuperede
Fjeldstrækninger, gennemskaarne af en Mængde
mindre Dalfører og Skar; de største Højder
naar Fjeldene i Herredets østre og nordre Del
(Vetrhushatten 648 m). — Herredet har mange
Vasdrag, af hvilke de betydeligste er
Namsenelv (s. d.), der paa et kort Stykke danner
Sydgrænsen, Dunaelven, Udgangselven m. fl.;
blandt dets 91 Indsøer er de største
Ekornvand (tilhører Herredet med 0,5 km2) og
Ausvand (0,4 km2). — Af Arealet er 6,7 km2 Ager
og Eng, 78,1 km2 Skov, 6,9 km2 Ferskvand;
Resten er Snaufjeld og Udmark. Bebyggelsen
er tættest Ø. f. Namsos, omkring Kirken
(opført 1875), samt paa nordre Bred af
Vetrhusbotn. Foruden Jordbrug og Fædrift spiller
Fiskeriet en betydelig Rolle; ligeledes er
Skovdriften af stor Betydning for dette Herred, hvor
der findes flere større Sav- og Møllebrug,
Høvlerier m. m. — Af Herredets Kommunikationer
er de vigtigste Hovedvejen fra Namsos mod Ø.
til Overhalla og Bygdevejen mod N. til
Landfaldvik. Namsos anløbes af de fleste
rutegaaende Dampskibe. Antagen Formue 1925 var 2,7
Mill. Kr. og Indtægt 653000 Kr.
(N. S.). M. H.

Vena (latinsk), d. s. s. Blodaare, se
Blodkar, S. 437.

Vena, en gammel indisk Sagnkonge, der
meget hyppig fremstilles som et afskrækkende
Eksempel paa, hvorledes mægtige Konger er
gaaet til Grunde som Følge af Irreligiøsitet,
navnlig Mangel paa Ærbødighed for
Brahmanerne og deres Ofringer. V.’s Søn Prithu
(s. d.) roses derimod for sin Fromhed. (Litt.:
Muir, Original Sanskrit Texts [Bd 1, London
1872]).
D. A.

Venaissin [vönæ’sæ], nu en Del af
Departementet Vaucluse, tidligere sydfransk Grevskab
(Comtat) mellem Rhône og Durance med
Hovedstaden Avignon. I Keltertiden var det
Cavarernes Land, tilhørte under Kongeriget
Arelate Greven af Arles, efter 1125 Greven af
Toulouse, kom ved Giftermaal under det
franske Kongehus, som 1274 afstod det til Pave
Gregorius X. Efter en Folkeopstand 1791 kom
det atter til Frankrig, og Paven afstod det ved
Freden, i Tolentino 1797.
(M. Kr.). E. St.

venal (lat.), til at købe, til Fals; dertil
svarende Navneord: Venalitet.

Venantius Fortunatus, latinsk Digter,
levede i 6. Aarhundrede e. Kr. Han var født i
Treviso i Norditalien og blev Presbyter og
senere Biskop i Poitiers. V. F. forfattede en Del
Levnedsbeskrivelser af Gejstlige, til Dels i
poetisk Form, som den hellige Martin’s
Levnedsbeskrivelse, og desuden talrige Digte af blandet
Indhold, for største Delen i elegisk Versemaal.
De er udgivet af Leo i Monumenta Germaniæ
historica
(Berlin 1881).
H. H. R.

Venaria Reale, By i det nordvestlige
Italien, Provins Torino, ligger 8 km NNV. f.
Torino, 252 m over Havet ved Sammenløbet af
Ceronda med Stura og ved Banen fra Torino til
Lanzo. (1911) 5980 Indbyggere. V. R. har et
gammelt kongeligt Slot, der nu bruges til
Kaserne.
(H. P. S.). C. A.

Venasque, se Benasque.

Wenban [’wenbən], Sion Longley,
amerikansk Maler og Raderer, f. 9. Marts 1848 i
Cincinnati, d. 20. Apr. 1897 i München. Efter
en Studietid i New York under Wilmoth tog
han 1879 til München til videre Uddannelse.
Her udviklede han sig til en særpræget og
betydelig Landskabskunstner baade i Malerier
(Olie, Akvarel, Pastel), Kultegninger og
Raderinger (over 200, mest paa Zink), hvoraf
Münchens Radererforening og »Pan« udgav
adskillige. Han blev størst som peintre graveur,
i Originalraderingen. Men Anerkendelsen kom
først til ham efter hans Død. (Litt.: O.
Weigmann
, »S. L. W. Kritisches Verzeichnis seiner
Radierungen« [Leipzig 1913]).
A. Hk.

Wenck, Ernst, tysk Billedhugger, f. 18.
Marts 1865 i Reppen (ved Frankfurt a. d. O.).
W. gik paa Berlins Kunstakademi (under
Schaper), studerede videre i Paris og Rom og
naaede efterhaanden frem i første Række blandt
Billedhuggerne i Berlin. Efter at have skabt
»Forelsket Faun«, Körner-Herme (Berlins

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0725.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free